Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 54

mangeartede funktioner på en hen-
sigtsmæssig og harmonisk måde ind-
går i bybilledet. Om 25 år må vi regne
med, at Grønland har dobbelt så man-
ge indbyggere som i dag. Langt stør-
steparten af disse mennesker skal bo i
byerne. F. eks. regner vi med, at Godt-
håb til den tid har ca. 10.000 indbyg-
gere. I dag er alle grønlandske byer i
virkeligheden ikke andet end overdi-
mensionerede bopladser. Om 25 år —
måske før — vil byerne helt have skif-
tet udseende og vil ligne rigtige byer,
som vi kender dem fra andre steder
rundt om i verden.
Vi har illustreret vore tanker om de
grønlandske byers forestående udvik-
ling med det viste fremtidsperspektiv.
Vi har med vilje ikke tegnet en be-
stemt by, men har holdt os til en
tænkt, hvor vi mere skematisk kan
anskueliggøre, hvordan en sådan by
vil være opbygget.
Det centrale i byen skulle gerne
være havnen, hvor der rører sig et ak-
tivt liv ved industrianlæggene, fiskeri-
kajerne, pakhusene, atlantkajerne og
bådeværftet. I nær tilknytning til hav-
nen ligger hovedgaden, langs hvilken
der findes private butikker, supermar-
ked, forsamlingshus, skole og rådhus
med torveplads. Bag hovedgaden rej-
ser sig etagehuse, punkthuse, sygehus
og telestation og kirke. Endelig om-
kranses byen af de mere åbne enfa-
miliehuskvarterer.
Tegningen viser, hvordan byen kon-
centrerer sig om havnen. Vej- og ga-
deanlæg er blevet strammet op, og
byggeriet har fået holdning. Man kun-
ne frygte, at bybilledet herved bliver
for ensartet og kedsommeligt, når alle
huse ligger på rad og række efter en
snor. Terrænet i de grønlandske byer
er imidlertid så afvekslende og fyldt
med klippeknolde, at det i sig selv vil
give den ønskede variation og vil gøre
gennemførelsen af den ingeniørmæs-
sige idealplan umulig.
En opbygning af byerne efter de
skitserede retningslinier er allerede
med held gennemført i de nordnorske
byer. Da forholdene her er meget lig
de grønlandske, må det være realistisk
at drage den slutning, at de grønland-
ske byer ad åre i store træk vil kom-
me til at ligne de norske byer.
SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI
★ Fra fiskehuse til industrianlæg
Siden krigen er der opført et stort
antal fiskehuse, og bestående anlæg er
udvidet. Man har nu ialt spredt langs
kysten ca. 80 fiskerianlæg, hvor torsk
og hellefisk saltes eller tørres. Denne
produktion kræver kun primitive byg-
ninger, der som regel kun består af en
stor trælade uden maskinelt udstyr.
I NarssaK, der ligger i centret for få-
reholderdistriktet, er opført et moder-
ne slagteri med fryseri og hermetikfa-
brik.
Herudover er der opført nogle fiske-
industrianlæg, hvis moderne maskineri
for fremstilling af konserves og fryse-
produkter dog er installeret i beståen-
de bygninger, der oprindeligt var op-
ført til andet formål. Man har herfra
erfaring for, at sådanne egentlige fa-
brikker giver en god rentabilitet, og
samtidig har anlæggene virket som en
kraftig og glædelig stimulans for be-
folkningens produktivitet. Det er den-
ne erfaring, der er baggrunden for det
særlige industriprogram. Efter dette
program er der allerede opført en ny
og helt moderne rejehermetikfabrik i
Christianshåb. I løbet af få år følger
nye fabrikker efter i Jakobshavn,
Godthåb og Frederikshåb.
★ Værfter, hvor fiskernes
både kan repareres
'X takt med fiskeriets vækst er beho-
vet for reparationsmuligheder for den
voksende fiskerflåde blevet større, og
der er derfor udført nye beddingsan-
læg ved de fleste byer. Ligeledes er
der i nogle byer opført egentlige både-
reparationsværfter med bådehaller og
dertil hørende skibstømrer- og ma-
skinværksteder. — Derudover har
skibsværftet i Holsteinsborg undergået
en udvidelse og modernisering, således
at det nu fremtræder som et særdeles
veludrustet småskibsværft, der kan
foretage reparationer af såvel træ-
som stålskibe.
★ Sygehusbyggeri af samme
standard som i Danmark
De grønlandske sygehuse var meget
primitive og ofte uhensigtsmæssigt
indrettet i gamle bygninger og barak-
ker med dårligt udstyrede behand-
lingsafdelinger. De nye sygehuse er på
højde med almindelige mindre bysyge-
huse i Danmark. Der er foretaget mo-
dernisering og udbygning af de egnede
ældre sygehuse, og der er opført nogle
nye, større sygehuse. Det nye sygehus-
byggeri er undergået samme udvikling
som i Danmark, idet der er lagt vægt
på en udbygning af behandlingsafde-
lingerne, hvor moderne effektive me-
toder kan tages i brug. Som følge her-
af er den gennemsnitlige liggetid på
sygehusene blevet kortere. Det medfø-
rer igen, at patientafdelingerne kan
gøres relativt mindre end tidligere.
Det grønlandske sundhedsvæsen er
endnu langt fra udbygget, og der må
derfor fortsat fremover forventes en
betydelig aktivitet på dette område.
★ Skolerne kan udbygges i fakf
med elevantallet
Det hastigt voksende børneantal og
ønsket om højnet og videregående un-
dervisning har medført et omfattende
skolebyggeri. Byggeriet spænder lige
fra de enkle udstedsskoler til byernes
skolekomplekser. Sine steder rummer
skolerne foruden lokaler til den dob-
beltsprogede børneskoleundervisning
også husmoderskoler og kostafdelin-
ger. De forøgede krav til undervisnin-
gen har medført, at skolerne i byerne
med hensyn til klassestørrelser, faglo-
kaler og moderne udstyr er gennem-
ført i en standard, der stærkt nærmer
sig de danske centralskolers. — Prin-
cipielt er skolebyggeriet lagt an på en
etapevis udbygning af de enkelte sko-
ler, hvorved man på en økonomisk
forsvarlig måde har kunnet følge det
stigende elevantal op.
★ Beskedne administrations-
bygninger
Der er kun ved et par byer udført
egentligt administrationsbyggeri. —
Kæmnervæsenet, retsvæsenet, GTO og
Handelen har måttet klare sig ved at
indrette kontorer i barakker og gamle
tjenesteboliger. Men i de kommende år
står man formentlig over for at skulle
opføre mere permanente bygninger,
der tillige skal huse de kommunale
funktioner. Der bliver med andre ord
tale om en art rådhusbyggeri.
★ 250 boiigstøttehuse årligt
Tjenesteboligerne til det udsendte
personale bestod før nyordningen så
godt som udelukkende af store kakkel-
ovnsopvarmede enfamiliehuse, som
det krævede hushjælp at passe. Ud-
viklingen har fulgt den samme linie
som i Danmark, idet de nye boliger er
mindre og mere moderne udstyret, så
husmoderen selv kan passe dem. De
senere år har man rationaliseret byg-
geriet og har — hvor det overhovedet
har været muligt — samlet boligbyg-
geriet i rækkehuse, etagehuse og
punkthuse. Herved har man skabt øko-
nomisk grundlag for at forsyne boli-
gerne med fuldt moderne installatio-
ner som rindende vand, wc, fælles
varmecentral og vaskeri.
Boligbyggeriet for den grønlandske
befolkning påbegyndtes i 1954, og der
er årligt opført ca. 250 boliger. Dette
byggeri har betydet en væsentlig for-
bedring af de grønlandske boligfor-
hold. Boligerne er af samme konstruk-
tive, isolationsmæssige og håndværks-
mæssige standard som tjenesteboli-
gerne, men er af hensyn til befolknin-
gens økonomiske ydeevne mindre af
størrelse og kakkelovnsopvarmede.
Hovedparten af boligerne er opført
som enfamiliehuse.
Enkelte steder, hovedsageligt hvor
det har knebet at skaffe byggegrunde,
er der opført boligstøtterækkehuse.
Det er tanken allerede fra næste år at
tage et betydeligt skridt videre ad den-
ne vej ved opførelsen af egentlige bo-
ligstøtteetagehuse. Til gengæld for uf-
savnet af eget hus får beboerne i eta-
gehusene flere moderne tekniske in-
stallationer og en mere central place-
ring i byerne. — Den tid er ikke fjern,
da der vil blive opført fuldt moderne
etagehuse, hvis lejligheder lejes ud bå-
de til befolkningen og til de udsendte.
Herved vil skellet mellem byggeriet
for disse to kategorier af indbyggere
være ophævet.
★ Bygningerne for tilfældigt
placeret
De grønlandske byer er i dag præget
af, at hovedparten af bygningerne er
placeret mere eller mindre tilfældigt,
idet der ikke tidligere har været ud-
arbejdet egentlige byplaner, der kun-
ne sikre en hensigtsmæssig byudvik-
ling. Man har indtil videre stort set
fulgt det traditionelle princip fra byg-
geriet i de gamle kolonier. Man har
både for institutionerne og for de pri-
vate boliger anvendt, hvad jeg vil kal-
de de forhåndenværende knoldes prin-
cip, d.v.s. man har anvendt de spredte
byggegrunde, der umiddelbart forekom
bedst egnede. Endelig har befolknin-
gens ønske om at placere sine boliger
på højtliggende grunde med udsyn
over havet stærkt præget bybilledet.
Bysamfundene er imidlertid i de se-
nere år vokset stærkt. Eksempelvis
har Godthåb i dag ca. 3000 indbyggere^
et indbyggerantal der er lige så stort
som flere danske købstæders, men by-
en har ikke nogen egentlig bymæssig
karakter. En fortsættelse af den spred-
te bebyggelsesform vil medføre et
unødigt spild af tid til befordring, sto-
re udgifter til vejanlæg og lednings-
anlæg, ligesom driftsudgifterne i for-
bindelse med vedligeholdelse, sneryd-
ning, vandkørsel, renovation m. v. vil
blive uforholdsmæssigt store. Hvis
man fortsætter, som man er begyndt,
vil byerne brede sig over vældige are-
aler. Det vil ikke være muligt at give
indbyggerne andel i de såkaldte by-
mæssige goder, som helårsvandforsy-
ning, ordnet renovation, fælles varme-
anlæg, butiksgader, bekvem adgang til
institutioner og arbejdssteder o.s.v.
★ Fremtidsbyen
I det planlægningsarbejde, der nu er
i gang inden for GTO, har man derfor
sigtet på at få udarbejdet byplaner for
samtlige bymæssige bebyggelser. Man
søger herved at skabe samfund, hvis
ukiune 100-ne
suleKatigigdluarsimanerput
pivdlugo KujanaK
1 I alle byerne er der i forbindelse med
havnen anlagt tankanlæg af samme type
som dette i Egedesminde. Det stærkt sti-
gende antal motorbåde medfører, at vi i de
kommende år står for at skulle udbygge de
bestående anlæg betydeligt. (Fot.: Dan
Buch).
igdloKarfingne tamane umiarssualivingmut
atatitdlugo åliausivigssuit sananenarsimå-
put sårdlo tåuna Ausiangnlton. pujortulér-
nat amerdliartornerujugssuata nagsatarå u-
kiune aggersune måna atortdrérsut agdli-
ssariaKangåtsiartugssaunerat. (åssilissoK:
Dan Buch).
<— Der findes ialt ca. 80 fiskerianlæg langs
kysten af lignende. art som det viste i Na-
nortalik. Ved fiskehusene er som oftest an-
lagt en fiskeribro, hvor fiskerne umiddel-
bart kan lande deres fangst. (Foto: Dan
Buch).
tarajorterivit 80 migssåinitut sinerissamlput
sdrdlo tåuna NanortalingmitoK åssiginga-
jagdlugo. aulisagkerivit tamdko kigdlingå-
ne niussarfeKarajugpoK aulisartut pissa-
mingnik nunigussivigisinaussåinik. (åssili-
ssok: Dan Buch).
Tak for godt samarbejde
gennem 100 år
cc