Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 51

Et blad i en dagbog
Slædepatruljens eneste kamp mod tyskerne i Østgronland
vi var bange for, at han skulle vende
sig om og kigge op mod fjeldet, for så
kunne han ikke undgå at få øje på vo-
res spor. Vi gik derfor såvidt muligt
i samme spor ned ad fjeldet og place-
rede to maskingeværer i en afstand af
ca. 100 meter fra den nærmeste byg-
ning. To mand kravlede videre og kig-
gede ind mellem bygningerne. Vagten
skiftede hver halve time og uden for
nogle af bygningerne stod nogle tyske-
re og snakkede. Vi konstaterede, at de
i hvert fald var flere end os. Ved seks-
halvsyvtiden om morgenen gik en af
tyskerne med en bøsse på nakken bag
om stationen og skulle tilsyneladende
på rypejagt, og han gik lige i favnen
på os. Han smed sit gevær og råbte .,1
er jo danskere", og det var nok til, at
vagtposten hørte det og slog alarm.
Den tysker, der var løbet ind i os, trak
i det samme en pistol og affyrede et
skud. Det gik gennem Ove Jensens
hue. Ove Jensen sad med sin tommy-
gun, og så gik alle femten skud af.
Det var den første tysker, der faldt.
I løbet af ganske få minutter var
ildkampen i fuld gang, og det vrim-
lede med tyskere. Vi konstaterede og-
så, at et isfjeld, der lå ud for statio-
nen, i virkeligheden var et camoufle-
ret skib, som også var bemandet. Vo-
res maskingeværer kunne ikke tage
kuldegraderne — det frøs den dag 42
grader — og når vi havde affyret en
fem-sekshundrede skud, var maskin-
geværerne rødglødende, og vi kunne
ikke udskifte løbene. Da vi havde
skudt en del, blev vi klar over, at ty-
skerne var ved at omringe os. Vi hav-
de i hvert fald skudt tre, men om vi
I EN DAGBOG står der den 22. april
1944: „Ankom til kysten kl. 0,30.
Der stillede vi slæderne. 2 mand
blev ved dem og vi andre begyndte
at gå over land. Det var et hårdt job
med det, vi havde at bære på. Kl. 4,30
opdagede vi st. Kl. 5 var vi i stilling
200 meter fra den. Kl. 9,30 måtte vi
tage retræten. Nærmere kan ikke skri-
ves nu. Ankom H. F. kl. 1,30. ca. 80
km".
Det, der ikke kunne skrives om den-
gang, er ingen hemmelighed længere,
og dagbogens forfatter, Berthel Nør-
dum i Godthåb, har heller ikke noget
imod at fortælle om de begivenheder,
der i en ordknap form antydes i dag-
bogen. Berthel Nørdum var oprindelig
sømand og under krigen var han be-
skæftiget bl .a. ved den amerikanske
vejrstation i Godthåb. En dag kom
Eske Brun og sagde, at han skulle
bruge folk til slædepatruljerne i Øst-
grønland og helst folk, der kunne køre
hundeslæder. Det kunne Nørdum, og
han var straks med på forslaget. Via
Island, hvor han skulle hente våben og
ammunition, kom han med en norsk
sælfanger, „Polarbjørn", til Scoresby-
sund og derfra videre nordover til
Clavering øen med Eskimonæs, som
tyskerne havde brændt. I Dødemands-
bugten 15 kilometer fra det nedbrænd-
te Eskimonæs havde man oprettet en
ny station, Daneborg, ikke at forveksle
med det nuværende Daneborg, og her
blev Nørdum stationeret, og her be-
gyndte hans virke i den navnkundige
slædepatrulje, et hårdt job, der kul-
minerede med de begivenheder, der så
kort omtales i dagbogen.
Fem store bygninger
På Sabineøen havde tyskerne opret-
tet en vejrstation, der var så vigtig
for de tyske luftoperationer over Eng-
land, men stationen blev opdaget af en
slædepatrulje, og under ledelse af den
norsk-amerikanske oberst Balchen
blev stationen bombarderet fra luften.
To af stationens folk blev taget til
fange af det amerikanske kystbevogt-
ningsskib „Northland", men resten af
besætningen, godt en snes mand, var
væk, og desuden var der 22 mand om-
bord på et tysk skib ved øen. Skibet
sænkede de selv, og de 22 mand var
også forsvundet.
— De ca. 40 mand var gået nordpå,
fortæller Nørdum, og den efterfølgen-
de vinter, da der blev islagt, og vi be-
gyndte at køre, ledte vi efter dem, og
vi fandt dem. De havde oprettet en ny
vejrstation på Shannonøen. Vi under-
rettede Eske Brun og anmodede om
amerikansk hjælp i form af 12-14 ame-
rikanske soldater, og vi gjorde en lan-
dingsbane til dem klar nede ved vo-
res hovedstation i Dødemandsbugten,
men vi fik ikke nogen hjælp og fik
heller ikke de våben, maskingeværer
og morterer, som vi havde bedt om.
Enden på det hele blev, at vi selv måt-
te tage affære. Fra vores hovedstation
kørte vi af tre gange våben og ammu-
nition, hundefoder og andre forsynin-
ger op til Hochstetters Forland og for-
beredte os på at gå til angreb på den
tyske station. Det blev det eneste di-
rekte angreb, slædepatruljen foretog.
Dens daglige opgave gik ud på at for-
hindre vejrmeldinger ved bare at være
i nærheden af tyskerne. Vi havde selv
sendere og modtagere på vore slæder,
og når vi var i nærheden, kunne ty-
skerne høre' os og indstillede deres
virksomhed ....
Vi kørte så over på Shannon-øen og
standsede vore slæder for at gå det
sidste stykke til den tyske station. Det
var, som dagbogen fortæller, i april,
og det var uheldigt, for vi ville helst
have angrebet i mørke. Til det sidste
stykke vej mod stationen brugte vi de
mest trætte hunde, for at de ikke skul-
le hyle og skrige, så tyskerne opdage-
de os. 15 kilometer fra stationen stand-
sede vi, og resten af vejen gik vi på
ski med maskingeværer på skuldrene.
Vi var seks mand, og kl. 4,30 om
morgenen fik vi øje på stationen. Et
stykke tid lå vi med kikkerter og prø-
vede at finde ud af, hvor mange mand,
der var dér, men det var svært, for de
havde camoufleret deres huse ved at
skovle sne op om dem, men fem ret
store bygninger kunne vi i hvert fald
konstatere.
I samme spor
Efter en halv times observationer
blev vi enige om at gå ned mod sta-
tionen. Der stod en tysk vagtpost, og
VIN SIDEN ANNO 1730
BESTLE
D et moderne vinfirma med de gamle traditioner
havde ramt flere, vidste vi ikke, og
under alle omstændigheder var der for
mange. Vi trak os tilbage op ad fjel-
det, og på fjeldryggen opholdt vi ty-
skerne en kort periode og retirerede så
til Hochstetters Forland, hvor vi over-
nattede, inden vi kørte de 125 kilome-
ter til Dødemandsbugten for at aflæg-
ge rapport til Eske Brun.
En oksesteg til Roosevelt
Senere tog vi tilbage til Shannon-
øen og konstaterede, at tyskerne hav-
de afbrændt stationen og forladt den.
Vi kunne konstatere fodspor nordover,
men vi vidste ikke, hvor de var gået
hen. En nordgående patrulje fandt
dem senere på Store Koldewey, og hen
på sommeren kom den amerikanske
isbryder „Eastwind" og tog os med, for
at vi kunne vise vej. Vi sejlede lige
ind til stationen på Store Koldewey, og
tyskerne, 104 mand ialt, overgav sig
straks. Øen var et samlingssted for de
forskellige tyske vejrstationer.
Efter krigen blev det konstateret, at
der var omkring 500 mand ialt i Øst-
grønland. De havde ordre til såvidt
muligt ikke at indlade sig i kamp, og
vore slædepatruljers opgaver var lige-
ledes at undgå kamp, og hovedsagelig
at forhindre tyskerne i at afsende
vejrmeldinger.
— Hvor langt kørte disse slædepa-
truljer?
— Som det fremgår af dagbogen
kørte vi undertiden langt, undertiden
kun nogle få kilometer, men det er
regnet ud, at slædepatruljen ialt kørte
40-45.000 kilometer. Vi kørte parvis,
men var ofte op til 100 kilometer fra
hinanden og holdt så kontakt over ra-
dioen.
— Der står noget om moskusokser i
dagbogen.
— Vi skød moskusokser — trods
fredningen — for at skaffe proviant og
hundefoder. Jeg har noteret mig for 96
moskusokser i det par år, jeg var med.
Vi sendte da forresten en moskusokse-
steg til den amerikanske præsident
Franklin D. Roosevelt, og han må have
fået stegen, for vi fik et takketelegram
fra ham.
Atuagagdliutit 100-nguineråne
agdl. landshøvding Finn Nielsen
u puigugaujumårput, verse issuarne-
KarajugtartoK taima oKausertaKarpoK.
uvdlumikutdle nagdliutorsiortumut
tungatitdlugo taimåingilaK. ancit sor-
dlo Rink, Rasmus Berthelsen Lars
Møllerilo Kujaniamermik ilalingmik
Kalåtdlit-nunåne erKaimaneKartuar-
put. inuit tåuko Atuagagdliutit aut-
dlarterKårneråne sulisimassut ernai-
maneKarnerat sule malungnaKaoit,
måssa tamatuma kingoma Kalåtdlit-
nunåta oKalugtuarissaunerane taissa-
riaKartorpagssuamik pissoKarsimaga-
luartoK. inoKatigingnut tungassune ta-
mane ukiune kingugdlerne angnerto-
rujugssuarmik ineriartorneKarsima-
vok, tamåna malungniusimavdlune
nunanarfingne ås'sigmgitsune suliag-
ssat ingerdlåneKarneratigut aKuneKar-
neratigutdlo inuit peKataujartuinarsi-
maneratigut.
tamåna autdlarnilerKårsimavoK pår-
ssissutorKat pilersineKameratigut
1862-imitdle — Atuagagdliutit sarKU-
merKårnerata åipåguane. tamåna na-
ngineKarpoK 1908-ime 1925-imilo inat-
siseKalemikut, landsrådit, kommune-
rådit sysselråditdlo pilersineKarnera-
tigut, 1950-imilo inatsisikut Kitåne ta-
marmik atautsimik landsrådeKalerne-
ratigut, tamanåtaoK peicatigalugo
nangminerssortunik kommunalbesty-
relseKalerdlune kisalo rigsdagip grøn-
landsudvalgiane kalåtdlit mardlung-
nik sivnissoKalerdlutik. ineriartomer-
dlo aitsåt taima agtigissumik malung-
niupoK 1953-ime nutånik tungaviussu-
nik inatsiseKalemikut, Kalåtdlit-nunåt
mardlungnik folketingime sivnissoKa-
lerdlune. inatsisit tamåko aulajanger-
sagartaisa angnertut nåmagsiniarne-
Kameråne Atuagagdliutit pingårute-
KarsimaKaut, ånrigssussinernik nuta-
nik navsuiaissutut, nunavdlo nålag-
kersugaunera sujunigssålo pivdlugit
kalåtdlit isumamingnik sarkumivfigi-
sinaussåtut.
Atuagagdliutit nangmingneK soru-
name ama ineriartomermit sunerne-
Kångitsorsimångitdlat. avdlångoria-
tåmerujugssuartut ikingitsunit misigi-
nercarsimavoK, 1952-ime ukiortåp mig-
ssåne avise Grønlandspostenimut kå-
tuneKarmat Kavdlunåtut åma OKau-
sertalerdlune. 1946-ime 1948-imilo a-
tautsimititaussut tamåna isumaliorKU-
tigisimagaluarpåt mersussutigineicar-
nigssåle nangåssutigisimavdlugo,
landsrådertårdle taimatut sapisersu-
mik aulajangisimavoK. påsinarsivoK
landsråde aulajanginermigut erKortu-
mik iliorsimassoK. måssa ardlaicartut
tungånit AtuagagdliutitorKat nuåner-
sut uvgorineKaraluartut, pissartagag-
dlit amerdliartornerata atuartunitdlo
A/G-ime ilångussarpagssuit takutipåt,
100-nguissoK atasinåusssuseKardluar-
toK Kalåtdlit-nunanilo nuånarineKa-
KissoK åma Danmarkip ilaine avdlane
atuartartume akomåne.
Atuagagdliutit administrationilo
autdlancåumut suleKatigigdluarput.
nålagauvfingme atorfilik angneic Rink
avisimik autdlarnissuvoK 1861-ime,
1925-ilo tikitdlugo avisime årkigssui-
ssussartut avisip imagssaisigut Kuja-
tåne nålagaK suleHatigissarsimavåt.
tamatuma kingoma åndgssuissoKar-
fik nangminerssortungorsimavoK, sår-
dlume taimåitariaKartoK nålagauv-
fingme avisit naKdsimaneKånginigsså-
nik inatsisitigut tungaviussutigut isu-
mangnaitdlisaivfiussume.
taimåikaluartordle åricigssuissoKarfi-
up nålagauvfingmilo administrationip
atéssuteKarnerat, avisivdlo nålagauv-
fingmit landsrådimitdlo tapivfigine-
Kartarnera oicatdlisaussarsimavoK, pi-
ngårtumik ukiune kingugdlerne. må-
ssa sapiserdlunga OKarusugkaluartu-
nga årnigssuissut ikigtuinait A/G-ip
åririgssuissuatut naKisimaneKångitsi-
gissut, kigsautigineKariartuinarsima-
gunarpoK avisip årmgssuneKamerata
avdlångortinigsså isumagalugo encar-
sautigineKarnigsså, tamånalume pisi-
mavoK, månåkut Grønlandsudvalge
pericuneKarsimangmat tamåna åma
OKalusererKUvdlugo.
1953-ime inatsisit tungaviussut av-
dlånguteKarneratigut politikikut i-
Finn Nielsen.
ngerdlatsineK aulaj angl vf iginekarpoic
Kalåtdlit-nunåt politikip tungåtigut
naligitineKardluinardlune Danmarki-
mut ilaulerdlune. tamåna 1952-ime
landsrådip atautsiminerane Avgo Ly-
ngep imatut OKautigå:
„silarssuarmioKativut avdlat Kivia-
ruvtigik takusavarput Kavsérpag-
ssuarne nunasiaicamermut akiutOKar-
toK, tamåko inue nunamit åtavigissa-
mingnit avigsårniarssaralutik nang-
minerssortungorniardlutik taimailior-
put tamåna ingmingnut ajunginerpåu-
sasorigamiko. uvagutdle måne Kalåt-
dlit-nunåne akerdlianik ilioriamiar-
\
pugut. Kanigtukut aulajangisinåussu-
seKartitaulernerput måne atorniarpar-
put Kalåtdlit-nunåt nunamut étavigi-
ssavtinut atåssuteKarnerulersiniardlu-
go.“
silarssup ilaine åssigingitsune Kav-
sinit soKutigineicardlune maligtarine-
KarpoK, kalåtdlit danskitdlo peicati-
gigdlutik uvdluinarne ajornartorsiu-
tinik angnerussunik mingnerussunig-
dlunit, ukiut ingerdlanerine ajomait-
dliartungitsunik, årKiniamerat. A/G-ip
angnertumik suliagssarå suliagssat ta-
måko åncingneKamigssånut peicatau-
niåsavdlune, inuitdlo isumåinik sar-
Kumersiterivfiunerme saniatigut, uv-
dlunut nutånut tungassunik Kåurnar-
sainiåsavdlune, inuitdlo, nunat ilainit
åssigingitdlmnartunit pissut pissutsine
ajornakusortune suleKatigingniame-
rane, påsinerdluinerit pingitsomekar-
sinåungitsut pitsailiorniåsavdlugit. ta-
tigalugo Atuagagdliutit taimatut ang-
nertumik ikiuteKarsinaujumårtut nag-
dliutorsiortoK atasinåussuseitardluar-
toK administrationimit pivdluanmti-
ngårpara sujunigssamilo ajunginerpå-
nik kigsautdlugo.