Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 98

Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 98
Den såkaldte skiftestue på sygehuset i Egedesminde. Den anvendes bl. a. til ambulante behandlinger, nakorsiartut suliarineKartarfiat. Sygehuset i Egedesminde er moderne indrettet. Her ses sygehusets fødestue. Ausiangne nåparsimavik nutåliaussu- nik atortoKartineicarpoK. auna erni- ssarfik. en Embedsrejse sammen med Koloni- bestyreren. Deres distrikt rækker som fra Skagen til Vamdrup. Efteraarsstor- mene kom over dem, Maskinen i Ban- den gik i Stykker, og de maatte ligge og rakke rundt med den tunge Baad mellem Is og ubeboede Klippeøer i 26 Døgn, indtil de, efter at have sat Baa- den paa Land, hutlede sig hjem i aab- ne Skindbaade over drivende Isflager, sultende og fulde af Lus og Snavs fra de hjælpsomme, men fattige Hytter, de havde truffet undervejs. Trods alt holder denne Mand af sit fattige Di- strikt, som det af ham.... “ På denne baggrund virker det ikke overraskende, at dr. Th. N. Krabbe i 1910 udtalte, at „det kan derfor lige saa lidt nu som tidligere anbefales Folk med et tvivlsomt Helbred at være distriktslæger i Grønland".Dog fortsæt- ter han: „Alt i alt kan jeg dog ikke an- det end sige, at en sund og kraftig Mand, som foruden sit Fag dyrker lidt andre Interesser end just L’hombre, Toddy og Cigar — især saadanne som ere knyttede til Naturen — sjældent vil komme til at fortryde en Række Aars Ophold i dette højst interessante hvert fald blev der bygget flere nye sygehuse fra begyndelsen af tyverne og helt op til begyndelsen af 2. ver- denskrig, ligesom staben af medicinal- personale efterhånden blev udvidet betydeligt. Kort efter krigen blev det nye sygehus i Upernavik opført, og ef- arbejdsforhold og virkemidler blev grundigt gennemgået af 2 af sundheds- styrelsen udsendte embedslæger, der opholdt sig i Grønland i et helt år. De stillede en del forslag til forbedringer, og vi kan i dag sige, at disse forslag ikke alene er blevet fulgt, men at man Land med de godmodige, hjælpsomme og muntre Indfødte". Q M DET NU ER Porsilds henven- delse til rigsdagen eller andre om- stændigheder, der har gjort sig gæl- dende, er ikke godt at vide, men i ter at den første grønlandskommission havde afsluttet sit arbejde, kom der endnu mere skub i sagerne. Sundheds- væsenet var et af de områder, som kommissionen interesserede sig mest for, og hvor der derfor blev sat bety- delige kræfter ind. Sundhedsvæsenets på mange punkter er gået betydeligt ud over kommissionens udbygnings- plan. Det vil være umuligt her at gennem- gå alt, hvad der er sket siden 1950, og det ville måske også blive en lidt tør kost, men noget af det vigtigste bør dog nævnes. Vi har fået nye hyper- moderne sygehuse i Egedesminde, Hol- steinsborg, Angmagssalik og Scoresby- sund, og vi har ikke mindst fået „Dronning Ingrids Sanatorium", som for fremtiden skal hedde „Dron- ning Ingrids Hospital". Der er nu ansat 38 læger i Grønland i statens tjeneste, over 100 sygeplejersker, 6 sundhedsplejersker, ca. 150 jordemød- Kavdlunåt ingerdlatsinerat måne påsinei<ångipatdlårpoK folketingimut ilaussortarigaluarput Avgo Lynge nalivtine suju- mukarnerme malungnauteKarnerpåt ilåt politikikut pinarane Kåumarsaimkutdle angnertumik suniuteKarsimavoK ama Atua- gagdliutine agdlagarissartagkamigut nugtigarissartagkamigut- dlo. mauna ilångupavut Avgo Lyngep toKungitsiardlune aper- ssorneKardlune OKauserissai kingugdlit „SermitsiaK“ jutdle nor- morume 1958. kalåtdlit atorfingnik angnerussunik tigusiartornigssåt pivdlugo Avgo Ly- nge OKarpoK: — soruname isumaKatigåra, igdlui- narsiornerdle pinago pigindussuseicar- nex apernutauvoK. kalåleic pigindu- ssusikinerugune kalåliunera pinardlu- go tigunek ajornaKaoK. kalåtdlit suli- agssamut påsissamikut nåpertutingit- sut angisumik atorfeKalertarianångd- dlat, tamdna ineriartornermut kigait- dlagsautausinaungmat. kalåtdlit sunik tamanik pitsaunerussumik ingerdlat- sisinausorineicarnerat påsinerdluiner- mik tungaveKarunarpoK, Kavdlunåt i- ngerdlatsiniarnerat påserKarneKarpat- dlårdlune. partit uvatsilåK — kalåtdlit partit naKugume? — Danmarkime partit issuåinardlu- git minåkut parteKalernigssaK isuma- Katigingilara, suliagssatdle aporfigssa- Kartuainåsagpata kingusingnerussukut avdlatut ajornarsiumarsimavoK. inersimassut pinguarfingmut susa! — imigagssaK? — nalungilara issornartorsiuineKå- sagpat pissutitagssaunerit ilagingmå- nga, imigagssap kigdlérunigssånik i- lungersutigingnigtusimagama. pingit- sailineK inerterinerdlo tamatigut a- kerdleråka, inersimassut pinguarfing- mut måtuneKarsinåungingmata. måne imigagssap atorneKamera nunane av- dlaningarnit angnerungilaK. akitsuer- Kingnigssamut isumaKatåungilanga, i- miårKap akia angivatdlåaaoK. handele pingitsailineKångilaK imigagssamik KanoK angnertutigissumik agdlagtitsi- nigssamut. Kapisilingne niuvertoruseK aulisarfiup nalåne imigagssamik ag- dlagtitsisaertarpoK. nunaaarfingne av- dlane åma taimailiortoKarsinauvoK. i- sumaKatåungilanga atornerdluissorcar- titdlugo nunaicarfingmiut tamarmik måtuneKamigssanut. atornerdluissut sukangnersumik pineicardlit. aningau- ssat atornigssånik påsingningnea mi- kivatdlåKaoK. ilevKågaKarusungnejc angnikipatdlårdlune. privatimik niuverneK ang- nermik — pitdlaissarnermik inatsit såku- kipatdlårpa? — apernutauvoK atomeKarnera. i- nuit sukangnerpatdlåmik pineicardlu- tik kigdlormut tupautigissarpåt. så- kukjpatdlåmigdle pitdlaissarneK sule ajorneruvoK. meraanut pitaitdliortut kalåtdlit akornåne angisumik ajortu- liortutut issigineKartånginerånik o- icautigineKartoK kukuneruvdluinar- poK. taimailiortut akilisinardlugit a- jornaKaoK! — privatimik niuverneK KanoK issi- gaiuk? — angnertunerussariaKarpoK, piler - suineK handelip kisimitdlune nåmagi- nartumik ingerdlåsinåungingmago. Nungme tamatumuna påsissat ajungit- dlat, tusarparputdle avangnarpasing- nerussume nioricutigssanik pilersuineK pitsåungitsoK. Nup kommunia minigtaria- KångilaK — AKigssersiorfingme augtitagssa- mut niorKaiveKalemigssaK pivdlugo KanoK tusagaicarpit? —avisit agdlautigissånit tamåna ili- simanerungilara. ajungisagaluaKaor- dle tamåna Nup kommuniata iluanuti- gilårsinaussugpago. isumaKarpunga a- kilerårutigssat ilånik Nup kommunia minigtariaKångitsoK tamatumunga tungaitdlugo taisinauvara nunavtine amerikamiut såkutoKarfisa akileråru- teKalernigssåt sujunersutigisimagalu- ariga, amerikamiut nunane avdlane sékutoKarfisik akilertarmatigik. tamå- nale statsministerip erninaK unigtipå nålagauvfigssuit akornåne nålagker- suinerme suliagssanut tungassoK o- icautigalugo. Kanormiåsit taimak? — folketingime nåmagtumik akuer- ssårneKartarpa, aningaussat nunavtine atugagssångortitaussugssat tungaisi- gut? — pisinaussaic tamåkerdlugo akuer- ssårneicartarpoK akuerssissutaussut- dle nålagauvfiup aningaussanik aku- erssissartuine tuniuneKartarnerat nå- lagkersuissunut akerdliussut tungånit nuånarineKarneK ajorpoK. — bestillingsmandit tapissutisiait KanoK igaigit? -—iluarsineKarnerat ajorpatdlårunå- ngilaK. kigsautigisimagaluarparput be- stillingsmandit tamåkerdlutik tjene- stemandingusassut, imaKale 125 migss. tjenestemandingusåput apencutau- vordle pitsaujatdlåsanersoK. Rekvisitter til aport, f laker i og camping. Specialiteter: Læder, volley bolde, kr. 80,00 og 76,50. Lærredssko med riflet gummis&l, kr. 29,25. Forlang vore specialkataloger tlmerssomermut, aulisarncrmut tang- mOrslmanermutdlo atortugssat. katalogivut piniarniåkit. Læderstræde 5 — København K. Telegramadr.: Boldspilkøb. re og fødselshjælpersker, en halv snes tandlæger samt en hel del andet me- dicinalpersonale af forskellige katego- rier. Vi har fået en sejlende tuberku- losestation, m/s „Misigssut", moderne røntgenanlæg og laboratorieudrust- ning, flere nye lægebåde og en række sygeplejestationer. Endelig er det „fy- sikat" (embedslægestilling), som blev foreslået i 1907, blevet oprettet, og der er bl. a. også herved skabt mulighed for en bedre organisation af hele sund- hedstjenesten. Disse bestræbelser er yderligere blevet styrket ved ansættel- sen af en forstanderinde for syge- og sundhedsplejen samt en kostkonsulent. Der kan da også, allerede efter disse forholdsvis få år, noteres bemærkel- sesværdige resultater. Først og frem- mest er tuberkulosen på retur. Forelø- big er der sket en dramatisk nedgang i antallet af tuberkulosedødsfald, men også antallet af nye sygdomstilfælde er faldende. Den almindelige dødelig- hed falder hurtigt, således at befolk- ningen i Grønland nu vokser med stor hast. Epidemierne, som tidligere gang på gang hærgede Grønland, har man fået taget brodden af, og vi regner ikke med at opleve de store katastro- fer mere. Foruden alt dette, som kan måles i tydelige tal, må man imidler- tid ikke glemme, at næsten hvert men- neske i Grønland nu kan få hjælp, når det er nødvendigt, — noget vel egent- lig kun de, der må savne det, kan vur- dere højt nok. Der er altså for så vidt mange grun- de til tilfredshed. Men lad os alligevel ikke synke hen i uvirksom beskuen af, hvad der er opnået. Stilstand er tilba- gegang. Udviklingen rider hurtigt, og den medicinske hest synes at være en af de mest rapfodede. Mange ting står endnu tilbage at gøre, og medens vi prøver at indhente det hidtil forsømte, dukker nye problemer op, som kræver at blive løst. Det vil koste både an- strengelser og økonomiske ofre, men det vil være det værd. Næsten alt an- det kan folk være uenige om, men kravet om, at syge og svage for enhver pris skal have hjælp, er en af de få ting, som synes at kunne forene folk tværs over landegrænser og sociale og politiske skillelinier. giver Deres fej nyt lys errortangnut evKernardluartoK -det bliver endnu smukkere end De forestiller Dem / Enten De bruger Valo til kogevask, maskinvask eller finvask, er De sikker på, at Deres tøj bliver duftende friskt og rent fra grunden. Valo kræver ingen blødgøring af vaske- og skyllevand, og et par skylninger er nok. -i/imagissangnit sule kussagtinerusdput! Kakorsaut Valo Kalautagssanut, maskinamik errugagssanut errugagssanutdlo mianernartunut atusagaluarugkulunit Kularisångilat errortatit evtdvisassut Kangame tipigia- långuarsse. Valo Kattorsautigigugko errortatit mardloriåinardlugit kingunitsiarugkit nåmagpok. VALO AITSAT TÅ96A EVKERNAKTOK \ BUO VASKER HEIT RENT! 99
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88
Blaðsíða 89
Blaðsíða 90
Blaðsíða 91
Blaðsíða 92
Blaðsíða 93
Blaðsíða 94
Blaðsíða 95
Blaðsíða 96
Blaðsíða 97
Blaðsíða 98
Blaðsíða 99
Blaðsíða 100
Blaðsíða 101
Blaðsíða 102
Blaðsíða 103
Blaðsíða 104
Blaðsíða 105
Blaðsíða 106
Blaðsíða 107
Blaðsíða 108
Blaðsíða 109
Blaðsíða 110
Blaðsíða 111

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.