Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 23

fl&faere owi 6eCe æsteten

have flere originale arbejder. Grøn-
lænderne var gode sagnfortællere.
Jeg efterlyser også kritikere. Man må
være mere kritisk med originale ar-
bejder, men i dag antager man alt,
fordi man ikke har noget andet. Jeg
finder det også i kunstnerisk henseen-
de uheldigt, at der ikke er tegneskoler
og malerskoler heroppe. Selv med stor
kunstnerisk grunduddannelse, er der
intet i vejen for, at vi kan beholde det
grønlandske særpræg.
julut.
ft SMÅ PRINSER
— Er ungdommen i dag anderledes
fra Deres tid?
Pastor Rosing rejser sig op, går hen
til vinduet med den vidunderlige ud-
sigt ud mod den lille bugt med mange
fartøjer og svarer:
— Ungdommen i dag er mere over-
fladisk end for en menneskealder si-
den. Der er for mange foreninger i
33 hk
aulisartut silarssuarme sumilunit piumassarpåt BUKH DIESEL
ser i byerne flytter for mange, ikke
mindst unge piger, fra udsteder og
bopladser til byer, hvor de går til
grunde og bliver subsistensløse. Der-
ved opstår problemet: håndværkerpi-
ger og havnepiger.
— De unge piger interesserer sig nu
heller ikke mere for skindsyning, ind-
skyder fru Rosing. Sko og gummistøv-
ler passer ikke til Nordgrønlands vin-
ter. Den megen sygelighed blandt den
yngre generation kommer uden tvivl
også af, at man ikke længere er klædt
på efter det behov, som klimaet for-
langer.
Højskolens slåsled
— Den kommende højskole vil sik-
kert få stor betydning for ungdom-
men?
— Jeg har mangen en gang tænkt
lonibestyrer i Thule, og amerikanerne
kom fuldstændig bag på os. Vi blev
ikke underrettet om, at de skulle kom-
me. Der var et mægtigt stort skib
med masser af marinere, en ubåd og et
transportskib. Jeg spurgte Eske Brun
telegrafisk, hvad meningen var med
besøget. Men der var black-out, og der
kom intet svar. Så sendte jeg et tele-
gram til ambassadør Henrik Kauf-
mann i Washington, og han svarede,
at amerikanerne havde til hensigt at
opføre en lille vejrstation. Og så gik
amerikanerne med det samme i gang
med at jævne jorden med bulldozere.
— Er der forskel på thulefolket og
østgrønlænderne?
— Thulefolket er fattigere på ånd
end østgrønlænderne. Deres gamle
kultur, skikke, sagn og gamle sange
MOTORFABRIKEN BUKH A/S
Kalundborg - Telefon 1400
Dansk og grønlandsk kultur
kan godt gå hånd i hånd
Der ER IKKE MANGE i det
moderne Grønland, der kan
prale med at have gået i skole
sammen med små hedninger.
Men det kan pastor emeritus Otto
Rosing, Egedesminde. Den 64-årige
pastor, en af de mest betydende kul-
turpersonligheder i Grønland, kunst-
ner og forfatter.
Otto Rosing er søn af pastor Kri-
stian Rosing, en af de første missio-
nærer på Østkysten. Otto Rosing kom
til Angmagssalik som 9-årig i 1905.
— Jeg har gået i skole sammen med
små hedninger, siger han. Alle mænd
havde langt hår dengang, og folk gik
med fremmdartet skindtøj. Kvinder-
nes hjemmebukser, de såkaldte „nait-
sut“, de korte, virkede chokerende for
en vesterlænding. Bikini er intet i
sammenligning med naitsut. Der var
masser af konebåde og kajakker den-
gang, og jeg lærte at ro i kajak hos
„MiIagtéK“, der var søn af den be-
rømte åndemaner „Maratse". Alle øst-
lændinge var kunstnere. Husgeråd
såvel som fangstredskaber blev frem-
stillet med stor akkuratesse og deko-
reret med de nydeligste figurer i ben.
ft KULTURENS FREMTID
— Det betyder sikkert meget for en
kunstner at være opvokset blandt lut-
ter kunstnere?
— Det kan ikke nægtes. Østlændin-
genes måde at udtrykke sig på i kunst
var den oprindelige eskimoiske, og jeg
kan ikke skjule, at jeg, hvad angår
skæring af figurer, er påvirket af øst-
lændinge. Jeg er i øvrigt glad for at
høre, at tronfølgeren under besøget i
Godthåb bar mine ørenringe.
Pastor Rosing og fru Saras hjem er
ikke alene smukt men også særpræ-
get. I den retning søger det sin lige i
Grønland.
— Ser De, siger Otto Rosing, jeg har
selv tegnet huset og fremstillet så godt
som alle møblerne af Angmagssalik-
drivtømmer. Jeg synes, at et grøn-
landsk hjem udmærket kan være møb-
leret dansk, men med grønlandsk sær-
præg. Grønlandsk og dansk kultur kan
sammensmeltes, bare man beholder
det grønlandske særpræg. Briksen er
karakteristisk for et grønlandsk hjem.
Derfor har jeg beholdt briksen i mit
hjem og bruger et isbjørneskind som
tæppe på den, sådan som man gjorde
i gamle dage.
— Er de optimistisk med hensyn til
den grønlandske kulturs fremtid?
— Ja, det er jeg. Hvis grønlænderne
holder deres sprog og gode traditioner
i hævd, er der håb for den grønland-
ske kulturs fortsatte eksistens. Når to
kulturer mødes, sker der til at begyn-
de med en ødelæggelse. Efterveerne
varer længe, og vejen til opgang er
trang og besværlig. Den grønlandske
kultur var berørt af den europæiske,
længe før Hans Egede kom til Grøn-
land. Der var tilbagegang heroppe al-
lerede dengang, og nedgangen kulmi-
nerede omkring 1850. Opgangen be-
gyndte med oprettelsen af forstander-
skaberne, men det blev en meget lang-
som affære. Men jeg er optimistisk
med hensyn til den grønlandske kul-
turs fremtid. De to kulturers veksel-
virkning har gode muligheder. I dag
har mange unge mulighed for at dyg-
tiggøre sig, og dette er allerede be-
gyndt at gøre sig gældende på en ræk-
ke områder.
dag, og det skaber splittelse blandt
ungdommen stik imod hensigten. I
min tid drøftede ungdommen proble-
merne til bunds, når den samledes.
Der er for megen ligegyldighed i dag
blandt ungdommen, men der er selv-
følgelig også undtagelser. Der er man-
ge rodløse unge mennesker, fordi ung-
dommen ikke mere har bund i for-
fædres gode traditioner. Pålidelighed
og respekt for andres ejendom, der
var karakteristisk for det grønlandske
folk, eksisterer ikke mere. Hvis man
bestræber sig for at bevare de gode
gamle skikke, vil livet i byerne blive
meget bedre. Nytiden har berøvet de
unge den selvkritik, der er nødvendig.
I Godthåb så jeg fornylig unge men-
nesker fra Egedesminde, der opførte
sig som små prinser. Der er også for
mange unge, som bare driver tiden af
uden mål og med. Hidlokket af fristel-
over, i hvilken ånd den nye højskole
skal drives, siger pastor Rosing. Den
kan blive meget skadelig, hvis man
ikke driver den rigtigt. Men jeg hå-
ber, at den nye højskole bliver et sted,
hvor den opvoksende generation får
et indblik i forfædrenes traditioner og
kultur, så den får et ståsted i livet.
Pastor Rosings hjem er prydet med
hans egne malerier. Der er flere bil-
leder med motiver fra Thule, bl. a.
thulefolk, der går i kirke i nordlysets
skær og et billede, der illustrerer thu-
lefolkets afsked med det gamle Thule.
— Det er ingen tilfældighed, at jeg
har flere billeder fra Thule hængende
på mine vægge, siger Otto Rosing. Jeg
var i Thule fra 1944 til 46. Og for-
resten var det mig, der tog imod de
første amerikanere, som kom derop.
På det tidspunkt havde vi ingen ko-
og danse er så godt som afskaffet.
Missionærerne i Thule havde ikke væ-
ret så tolerante som det havde været
tilfældet på østkysten. Men thulefol-
ket er renligt og påpasseligt. Slæde-
teknikken er bedre end sydpå, men det
kan man ikke sige om hundeopdragel-
se. I den retning er jeg noget skuffet.
Hvor er forfatterne
Otto Rosing har en større litterær
produktion bag sig. Han har skrevet
en grønlandsk ABC-bog, en række
biografier og et par romaner. Den sid-
ste af hans romaner er blevet bear-
bejdet på dansk af hans søn Jens Ro-
sing under titlen „Isimardik“. Otto
Rosing er nu i gang med at skrive
Egedesminde bys historie. Egedesmin-
de by fylder 200 år i 1963. På spørgs-
målet om, hvad han synes om, at det
grønlandske forlags udgivelser for det
meste er oversættelser, svarer han:
— Jeg synes, det er på tide, at der
dukker grønlandske forfattere op. Det
er ikke nok med oversættelser. Vi skal
pastor Rosing og fru Sara i deres særprægede hjem.
palase Otto Rosing nulilo SålånguaK igdlumingne kalålerpalårtume
R.FÆRCH
ygeglædc
r
Samtale med pastor Otto Rosing om fo kulturers vekselvirkning, om den
overfladiske ungdom og thulefolk og østlændinge
24