Tímarit lögfræðinga - 01.12.1997, Blaðsíða 58

tímabundna bótaþætti en þeir mest slösuðu. Taka beri tillit til þess að vissan
tíma taki fyrir líkamann að gróa og almennt að jafna sig þar til hann er kominn
í frambúðarástand. Anders Vinding Kruse og Jens Mdller nefna um þetta
nokkur dæmi:63
...Det forhold, at det allerede fra skadestidspunktet stár klart, at méngraden er
100% (eller 120%), er ikke npdvendigvis ensbetydende med, at helbreds-
tilstanden er stationær fra skadestidspunktet, se U 1988.823 0 (ved en fejl fik en
kvinde bortopereret sin hpjre sunde nyre i stedet for den venstre, som ikke fungerede.
Anset for 100% invalid efter operationen, hendes tilstand fandtes ikke at have været
stationær pá nogen tidspunkt inden hun ca. 3 mdr. senere afgik ved dpden). (Feitletur
AÞÓ)
...U 1991.7740 (kvinde lammet fra halsen som fplge af manipulationsbehandlinger.
Landsretten ansá méngraden for at være 120% og kvindens tilstand for at være
stationær ca. 1 ár og 3 mdr. efter tilskadekomsten). (Feitletur AÞÓ)
Sömu sjónarmið koma fram hjá Bemhard Gomard og Ditlev Wad, sem m.a.
benda á dómstólavenju um að meta hinum verst sköðuðu einstaklingum
þjáningabætur í allt að eitt ár:
...Der forekommer tilfælde, hvor skadelidtes tilstand er stationœr nœsten straks
efter skadens indtræden, fordi det f.eks. stár klart, at skadelidte er blevet 100%
invalid, og at tilstanden máske kan lindres, men ikke helbredes. Der kan i sádanne
tilfælde i princippet ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jfr. ovenfor ad §
2, og der skulle efter ordlyden af lovens § 3 heller ikke være mulighed for at tilkende
disse skadelidte godtgprelse for svie og smerte. Dette resultat er imidlertid i h0j grad
urimeligt og kan næppe have været tilsigtet. Begrænsningen af den periode, for
hvilken der kan ydes godtgprelse for svie og smerte, blev indsat i lovforslaget under
behandlingen i Folketingets retsudvalg, og ændringen siges i udvalgets betænkning
at være af »redaktionel karakter« og begrundet i, at man pnskedc at præcisere
indholdet af den hidtil gældende retstilstand.64 Den valgte uheldige formulering bor
ikke afskære domstolene fra som hidtil at tilkende de hárdest ramte skadelidte
godtgorelse for svie og smerte for en periode af op til ét ár efter ulykken. Dette
kan eventuelt ske med hjemmel i § 3,2. punktum; den stationære invaliditet er ikke
sygdom i lovens forstand.65 (Feitletur AÞÓ)
6. YERKEFNI MATSLÆKNIS
Læknar gegna veigamiklu hlutverki við ákvörðun tímabundinna bótaþátta á
grundvelli skaðabótalaga. Hlutverk matslæknis felst í eftirfarandi atriðum:
1. Matslæknir ákvarðar stöðugleikatímapunkt.
63 Kruse, Anders Vinding og Mpller, Jens: Erstatningsansvarsloven med kommentarer.
Kaupmannahöfn 1993, bls. 70.
64 Folketingstid. 1983-84, 2. saml. tillæg B sp. 483.
65 Gomard, Bernhard og Wad, Ditlev: Erstatning og godtgorelse. Kaupmannahöfn 1986, bls. 42-
43.
282