Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.04.1987, Qupperneq 182

Skírnir - 01.04.1987, Qupperneq 182
176 RANNVEIG G. ÁGÚSTSDÓTTIR SKIRNIR henni? Það sama hugsar Gullý. Hún vill helst ekki fá Gústa fyrir pabba, var búin að koma sér upp svo góðum þykjustu pabba, sem las með henni lex- íurnar og allt, en þessi yrðir ekki á hana, gengur framhjá henni eins og hann sjái hana ekki. En - undir lokin gat Gullý litla fyrirgefið mömmu sinni. Það var þegar hún sá hana kyssa Steina. Ast og fyrirgefning. Það eru tvö mikil- væg lykilorð. Ástarþríeykið Steini, Svana, Gústi er mjög áberandi en verður svo að láta undan síga fyrir öðrum örlagasögum sem vilja fá að njóta sín. Af þessum þremur persónum er það ekki hvað síst Steini sem verður eftirminnilegur. Hann er að vissu leyti siðferðilegur burðarás gamla hússins og mannlífsins sem þar hrærist. Hann er elskhuginn vonlausi, vinur barna og gamalmenna, drykkjurúturinn, sjómaðurinn sem hafið hafnaði og varð að láta sér lynda landkrabbastarf. Hann var smiður, góður smiður og honum fleygt niður á allt. En „Hann yrði aldrei snaggaralegur sjóari sem kæmi í land og hrifi stúlkuna sína í dansinn. Nei. Það yrðu aðrir sem gerðu það. Hann sinnti um verkstæðið sitt“ (21). Það er Steini sem ástin hrekur hvað lengst út á brún örvæntingarinnar. Honum verður það ofraun til lengdar að horfa upp á ástarsamband Svönu og Gústa og hann undirbýr dauða sinn. Uppi í risinu búa Petra og Beggi (Guðbergur), öldruð hjón. Þau misstu einkason sinn fyrir mörgum árum í sjóinn, hann féll niður á milli skips og bryggju, drukkinn. Þess vegna var Petra svo andvíg víni og mátti Beggi ekki lykta af tappa eftir þetta. Þeirra á milli fer fram skemmtilegt einvígi, góðlát- legt. Inn í það spil kemur presturinn, Onundur, og síðar Ingunn, systir Petru, komin frá Ameríkunni. Hún sveik fjölskyldu sína og kærasta og hljópst á brott til Reykjavíkur þar sem hún fór í ástandið og náði sér í ríkan Kana. Aldrei, aldrei gæti Petra fyrirgefið þetta lúalega bragð hennar og niðurlæginguna sem hún leiddi yfir fjölskylduna, aldrei. En hvað skeður? Undir lokin eru þau gömlu hjónin, Petra og Beggi, að verða húsnæðis- laus af því rífa átti gamla húsið, og hvergi hægt að fá inni. Kemur þá ekki Ingunn og býður þeim að búa hjá sér í gamla húsinu fjölskyldunnar, það sé nóg pláss. Og aldrei, aldrei sagðist Petra mundu geta búið hjá henni. En svo allt í einu snýst henni hugur, eða var það smátt og smátt, þegar hún fór að tala við hana systur sína og sá út undan sér hve hún var orðin rýr yfir axlir; að hún líka var að eldast og komin í klær ellinnar eins og þau hin þrátt fyrir öll sín armbönd og hringi, og allar sínar giftingar til fjár. Og þar sigraði systurástin og Petra tók ákvörðun vegna þessarar nýju tilfinningar sem kom henni gjörsamlega á óvart. Gullý, Guðlaug Svanhildardóttir, laundóttir Gústa, kemur næst vof- unni, húsdraugnum að mikilvægi í byggingu sögunnar. Hún er innra lag sögurammans, tekur við af hallarfrúnni sem húsið er helgað við upphaf sögu og hún lokar sögunni í samfélagi við sömu frú. Þær tvær ná saman. Gullý er rétt að kveðja barndóminn. Hún er haldin óþoii unglingsins og sveiflast á milli þess að vera ástfangin upp fyrir haus og vilja ekki sjá stráka. Hún á allt eftir. En hún fer vel af stað. Vitrun hennar í lokin lofar góðu um
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.