Gripla - 2021, Page 110

GRIPLA108
mens de øvrige eksisterer i andre tekster. Disse ældre tekster viser des-
uden, at forbindelsen mellem Ketill og Grímr allerede ses i Egils saga
Skalla-Grímssonar, der antages at være ældre end Ketils saga hængs og Gríms
saga loðinkinna. Sammenhængen er særligt interessant, når netop denne
forbindelse også er tydelig i de overleverede sagahåndskrifter. Herudover
giver slægtsudlægningen i Landnámabók anledning til at betragte en be-
stemt tendens i håndskriftmaterialet, nemlig fem håndskrifter af de i alt
147, hvor Áns saga bogsveigis ses som den første i gruppen. Tre gange ses
rækkefølgen Áns saga bogsveigis, Ketils saga hængs, Gríms saga loðinkinna og
Örvar-Odds saga, og to gange i konstellationen Áns saga bogsveigis, Ketils
saga hængs og Gríms saga loðinkinna.9 En mulig forklaring på denne række-
følge kan være, at sammensætningen er påvirket af den slægtsfølge, som er
beskrevet i Landnámabók, og at to af traditionerne for slægtsrækkefølgen
herved er i spil samtidig.
De videnskabelige udgavers betydning
Når de fire sagaer i de overleverede håndskrifter så sjældent optræder
samlet, og når der heller ikke i de øvrige kilder ses en entydig forbindelse
mellem de fire Hrafnistumenn, er det oplagt at overveje, om ideen om saga-
erne som gruppe er knyttet til den moderne forsknings- og udgivelsestra-
dition. Den trykte tekstudgave er det mest tilgængelige udgangspunkt for
videnskabelige undersøgelser af sagaerne, men udgaven repræsenterer kun
et eller meget få udvalgte udtryk for værket. Derfor kan udgavens tekst-
udvælgelse have stor indflydelse på forståelsen af teksten og følgelig også
have influeret måden, hvorpå der er forsket i de fire Hrafnistumannasögur.
Den tidligste trykte udgave af Hrafnistumannasögur blev foretaget af
O. Rudbeck i 1697. Han udgav Ketils saga hængs, Gríms saga loðinkinna og
Örvar-Odds saga, der fulgtes af en oversættelse til latin foretaget af den
islandske præst Ísleifur Þorleifsson. Oversættelsen af Ketils saga hængs
og Gríms saga loðinkinna menes at være baseret på Holm Papp 4to 32
(Anderson 1990, 197), og teksterne blev udgivet samlet i et mindre hæfte.
Samme år blev også Örvar-Odds saga udgivet. De tre Hrafnistumannasögur
er således ikke udgivet samlet, men beskrives i indledningen til Ketils saga
9 Forekomsterne er ikke stemmatisk forbundne, jf. Anderson (1990), dvs. at rækkefølgen
ikke skyldes, at håndskrifterne er afskrifter af hinanden og af denne årsag har samme ind-
hold.