Gripla - 2021, Qupperneq 111

109
hængs og Gríms saga loðinkinna som historia triplex, dvs. en tredelt historie.10
De tre sagaer anskues således i denne udgave i en eller anden forstand som
en gruppe eller i det mindste forbundne, selvom de ikke udgives samlet.
Den mest centrale udgave af de fire Hrafnistumannasögur er C.C. Rafns
Fornaldar sögur Nordrlanda (1829–30). Rafns inddeling og gruppering af
sagaerne er sandsynligvis påvirket af P.E. Müllers Sagabibliothek (1817–20),
hvor de fire Hrafnistumannasögur er grupperet sammen (Lavender 2015).
Rafn brugte håndskriftet AM 343 a 4to (ca. 1450–75), det ældste hånd-
skrift, hvori alle fire sagaer optræder samlet og i forventet rækkefølge, som
primær kilde til udgaven af de fire Hrafnistumannasögur. I Rafns indled-
ning beskrives udgavens tekstgrundlag, og her behandles kilderne til Ketils
saga hængs og Gríms saga loðinkinna samlet, mens kilderne til Örvar-Odds
saga og Áns saga bogsveigis udlægges hver for sig (Rafn 1829, VIII-XIII). På
samme måde er Ketils saga hængs og Gríms saga loðinkinna også behandlet
samlet hos Müller.
Ud over ovenstående udgaver er enkelte Hrafnistumannasögur ud-
givet separat, som f.eks. i historikeren E.J. Biörners udgivelse Nordiska
Kämpa Dater fra 1737, der af de fire sagaer kun indeholder Áns saga bog-
sveigis. Biörner nævner selv, at han har fravalgt Ketils saga hængs, Gríms saga
loðin kinna og Örvar-Odds saga, fordi de allerede var udgivet af Rudbeck
(Lavender 2015, 537). I 1888 udgav den hollandske lingvist R.C. Boer Örvar-
Odds saga i synoptisk udgave efter håndskrifterne Holm Perg 4to 7, AM 344
a 4to, AM 343 a 4to, AM 471 4to, AM 567 IV 4to og AM 173 fol.
I visse udgivelser betragtes de fire Hrafnistumannasögur altså som en
gruppe, selvom enkelte af sagaerne også er udgivet selvstændigt. Af oven-
nævnte udgivelser har især Rafns Fornaldar Sögur Nordrlanda været for-
mativ for forståelsen af sagagruppen. Det skyldes dels, at denne stadig i dag
er den eneste videnskabelige udgave for tre af fire Hrafnistumannasögur,11
men ikke mindst den store rolle Rafns udgivelse af oldtidssagaerne i det
hele taget har spillet for forskningen. Rafns udgave og udvælgelse af tek-
10 Da de tre sagaer udgives i sammenhæng med hinanden, er der grund til at tro, at også over-
sættelsen af Örvar-Odds saga er baseret på Holm Papp 4to 32.
11 Sagaerne er senere udgivet af Valdimar Ásmundarson (Fornaldarsögur Norðrlanda II, 1886),
og af Bjarni Vilhjálmsson og Guðni Jónsson (Fornaldarsögur Norðurlanda, 1943), der brugte
Valdimar Ásmundarsons tekst som grundlag for udgaven. Valdimar Ásmundarson baserede
ifølge forordet sin udgave af de fire Hrafnistumannasögur på Rafns udgave, og der er derfor
ikke tale om reelt nye udgaver i hverken 1886 eller 1943.
EN FÆ DRENE FORBINDELSE?