Gripla - 2021, Side 116

GRIPLA114
ikke kompensere for det faktum, at Oddr er næsten fuldkommen fravæ-
rende i Gríms saga loðinkinna.
Beskrivelsen af Grímr i Örvar-Odds saga er på samme måde påfaldende.
Grímr er forholdsvist fremtrædende i begyndelsen af Örvar-Odds saga (på
tværs af de tre redaktioner), men der refereres slet ikke til begivenhederne
fra Gríms saga loðinkinna. Ingen af de tre redaktioner af Örvar-Odds saga
fortæller f.eks. om Odds søster Brynhildr, som Grímr og Lopthæna ifølge
Gríms saga loðinkinna får kort efter deres bryllup. Til gengæld optræder
en bror, Guðmundr, som også siges at være søn af Grímr og Lopthæna,
men som ikke optræder i Gríms saga loðinkinna. Hovedpersonerne, Grímr,
Lopthæna og Oddr, går igen i de to sagaer, men den manglende sammen-
hæng mellem fortællingerne er iøjefaldende. Hermed forekommer det
usandsynligt, at Gríms saga loðinkinna skulle være skrevet som forhistorie
til Örvar-Odds saga, hvad der i betragtning af sagaernes dateringer ellers
teoretisk er en mulighed. Skulle dette have været tilfældet, kunne man have
ventet en væsentligt større grad af kontinuitet. Det er naturligvis umuligt
at udelukke dette scenarie helt, men fordi beretningerne om henholdsvis
Odds og Gríms liv forekommer upåvirkede af hinanden i de to sagaer,
synes det mere plausibelt at Gríms saga loðinkinna først senere er sat i for-
bindelse med Örvar-Odds saga. Hvis dette er rigtigt, må det, der fortælles
om Grímr i S-redaktionen af Örvar-Odds saga, komme fra et andet sted
end sagaen om Grímr.
Det er ikke alene længden på Örvar-Odds saga, der adskiller den fra
de øvrige sagaer i gruppen. Også fra et litteraturhistorisk synspunkt er
sagaen anderledes, f.eks. i måden hvorpå det hedenske fremstilles. Som
Lassen (2009) har demonstreret, sker der mellem redaktionerne af Örvar-
Odds saga (S, M og A) en gradvis udvikling fra et skriftbundet og kirkeligt
udgangspunkt mod et mere mundtligt og folkeligt præg (modsat den ver-
schriftligung, som Bandle i 1988 argumenterede for). Det er især fremstil-
lingen af Odds holdning til hedenske fænomener som billedstøtter og blot,
der viser sagaens påvirkning fra kristen litteratur, idet f.eks. ødelæggelsen
af hedenske templer bifaldes i en række kristne tekster fra middelalderen
(Lassen 2009, 260). Netop disse er tydeligere i S- og M-redaktionerne end
i A-redaktionen. I A-redaktionen er desuden en række fabeldyr tilføjet,
bl.a. griffen, kentauren og de mystiske søuhyrer (som menes hentet fra
Konungs skuggsjá), som i særlig grad viser påvirkning fra lærd litteratur.