Gripla - 2021, Page 125

123
sagaer, men omstændighederne omkring erhvervelsen af pilene og deres
brug, afspejler den forskellighed, der samtidig er i gruppen.
Ovenstående analytiske nedslag viser, at der er god grund til at sæt-
te spørgsmålstegn ved Áns saga bogsveigis’ tilknytning til gruppen af
Hrafnistumannasögur. Heller ikke beskrivelser af Áns slægtskab med de
andre Hrafnistumenn synes at give grund til at tro, at sagaen er tænkt som
en fortsættelse af de tre første Hrafnistumannasögur. Det nævnes forbi-
gående i begyndelsen af sagaen, at Án kun af størrelse, men ikke af sind
minder om de andre Hrafnistumenn, men ellers er sagaen fuldstændigt
løsrevet fra gruppen.
Som jeg tidligere argumenterede for, er Gríms saga loðinkinna forment-
lig ikke skrevet som supplement til Örvar-Odds saga, blandt andet fordi
Oddr i så fald må formodes at have spillet en større rolle i sagaen. Hvis
Áns saga bogsveigis var skrevet som supplement til Örvar-Odds saga eller
en allerede dannet gruppe af Hrafnistumannasögur, havde det på samme
måde været oplagt at understrege slægtskabet mellem Án og de andre
Hrafnistumenn langt mere end det er tilfældet. Både de stilmæssige og
tematiske forskelle og den påfaldende gentagelse af stolen som gave vid-
ner om, at sagaen er skrevet i en kontekst, som er forskellig fra de andre
Hrafnistumannasögur. Det betyder, at Áns saga bogsveigis med al sandsyn-
lighed ikke er skrevet med henblik på at indgå i en gruppe, som det også
har vist sig tilfældet med de andre Hrafnistumannasögur.
Tilbage står så spørgsmålet, hvorfor en saga, der er så forskellig fra de
andre tre, er kommet med i gruppen af Hrafnistumannasögur i AM 343 a
4to. Tilknytningen ses selvfølgelig i slægtsfølgen, selvom Án ikke er lige
så nært beslægtet med de andre Hrafnistumenn, som de er med hinanden.
Og det kan ikke udelukkes, at Áns rolle i slægtsfølgen, der ud af de fire
sagaer kun nævnes i netop Áns saga bogsveigis, er indsat i forbindelse med
den samlende redigering, som ses i AM 343 a 4to. Der må i så fald ligge
en anden forbindelse til grund for samlingen. Det kunne for eksempel
være de påfaldende ligheder med Ketils saga hængs, der har givet anled-
ning til at placere Áns saga bogsveigis i rækken af Hrafnistumannasögur.
Mere plausibelt er nok de magiske pile, der spiller en rolle i de tre første
Hrafnistumannasögur, og som er en stor del af Áns identitet og historie,
som det indikeres af hans kaldenavn, bogsveigir.
Allerede fra Saxos Gesta Danorum findes en beskrivelse af en dygtig
EN FÆ DRENE FORBINDELSE?