Gripla - 2021, Qupperneq 127

125
Tilknytningen mellem Ketils saga hængs og Gríms saga loðinkinna har
vist sig særligt stærk, og er tydelig gennem hele overleveringsperioden.
At det kun er Ketils saga hængs og Gríms saga loðinkinna, der så tydeligt er
overleveret samlet efter AM 343 a 4to, fortæller os, at netop disse to sagaer
er blevet opfattet som mere troværdigt forbundne end sammensætningen
af de øvrige Hrafnistumannasögur. Hvis ikke, måtte man forvente samme
tætte tilknytning mellem alle fire sagaer i de overleverede håndskrifter,
hvilket ikke er tilfældet. Denne stærke forbindelse mellem netop Ketils
saga hængs og Gríms saga loðinkinna kunne skyldes, at sagaerne i et stykke
tid inden AM 343 a 4to har været samlet, så der i 1400-tallet allerede er en
etableret tradition for at betragte de to sagaer som en enhed. Dette ville
forklare, hvorfor kun disse to sagaer så tydeligt overleveres sammen også
efter AM 343 a 4to, når de andre Hrafnistumannasögur ikke gør. Det ville
desuden forklare, hvorfor opregningen af Hrafnistu-slægten kun optræder i
slutningen af Gríms saga loðinkinna og ikke også i Ketils saga hængs, og at de
to sagaer i flere tilfælde bliver behandlet som én. Sammenføjningen af de to
sagaer kan for så vidt være indtruffet når som helst mellem tilblivelsen af
Gríms saga loðinkinna og nedfældningen af sagaerne i AM 343 a 4to, men
den tætte knytning mellem sagaerne giver anledning til at tro, at de har
været forbundet i en længere periode, og at sammenføjningen derfor kan
være begyndt forholdsvist kort efter tilblivelsen af Gríms saga loðinkinna,
dvs. potentielt i sidste halvdel af 1300-tallet.
På samme måde er der grund til at overveje, om Ketils saga hængs og
Gríms saga loðinkinna er blevet tilknyttet Örvar-Odds saga noget tidligere
end AM 343 a 4to. Den gradvise udvikling, hvor Örvar-Odds saga viser
større tilknytning til Ketils saga hængs og slægten i det hele taget, kunne
meget vel skyldes, at man begynder at få en forståelse af Oddr som et led
i en slægt af sagahelte. Den øgede betoning af Ketill ville i så fald være en
afspejling af en begyndende forståelse af de tre sagaer som forbundne,
og måske, at man begyndte at overlevere sagaerne samlet. Om det kun er
Ketils saga hængs eller tillige Gríms saga loðinkinna, der er blevet tilknyttet
til Örvar-Odds saga, er svært at sige med sikkerhed. Det er især Ketill, som
bliver gradvist mere fremtrædende i de senere redaktioner, og derfor er
det en mulighed, at kun denne blev tilknyttet Örvar-Odds saga til at be-
gynde med. Hvorfor det i så fald langt oftest er Ketils saga hængs og Gríms
saga loðinkinna, der efterfølgende er overleveret sammen, og ikke disse og
EN FÆ DRENE FORBINDELSE?