Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1983, Qupperneq 107

SKÝRSLA UM FERÐ EINARS BRYNJÓLFSSONAR YFIR SPRENGISAND 111
hvor Vi forbleve Natten over efter en stærk Dagreise; der
falder og temmelig Græssgang til reisende Folkes Heste fore.
6te) Forbleve Vi samme Stæds formedelst stærk faldende Snee og
meget sludagtigt Væjr, mistede fra Os de fleste af vores Heste,
der havde löbet til bage og vare komne over Blauta Quisl; de
der sögte efter dem, traf undervæjs paa nogle Hestespor, hvor
Vi vare forvissede om at Folk fra Böigdelauget ikke havde reist
i gennem. Vi fandt vel vores Heste, men maatte dog for-
medelst det continuerlige slette væjr blive stille den dag og föl-
gende Nat.
7de) Om Morgningen först taaget, men ved det det siden klarede op
reiste vi fra Biskopsthuve Kl. 8 f.m. og da Vi nyssen vare komne
over en liden Bæk der löber norden for Thuven, fik Vi at see
Levninger af nogle Hytter, hvorhen Vi reed 3 sammen og saae
at Hytterne havde været 5 i Tallet, med temmelig vel lagdte
Vægge og kunde Vi for vist giætte at de havde næst forbi-
gangne Foraar været beboede. Derpaa begave Vi Os paa
Sprængesand, hvor Vi traf paa en breed traadt Vej, paa hvilken
Vi paa Sporene kunde kiænde at 4 Mennisker havde gaaet,
besluttede altsaa at fölge denne Vej for det förste, hvilket Vi og
giorde, uagtet Vi mærkede at den gik noget af fra den rætte.
Siden kom Vi til en liden Bæk, der havde langs ved Bredderne
nogle græssvoxne Pletter; Vi reiste et Stykke Vej langs hen op
med denne Bæk og fulgte bemtc Vej, indtil Vi fik nogle Huse
og ikke langt fra dem een deel Qvæg i Sigte. Jeg loed strax den
Pistoel skarp jeg havde taget med paa Reisen, men mine Fölge-
mænd toege deris Stokke og Tælttræer efter som de ei havde
andre Gevæhre for Haanden. Vi begave Os der paa i Spitsen
foran ved Bagagen og fik Öye paa 2 Mennisker der gik fra Hus-
ene, men da Vi nu i fuld fire Spring satte efter dem, vendte den
eene af dem om og gik Os i möde; kastede först fra sig det
hand havde at bære, nærmede sig siden til Os og hilsede
Enhver af Os. Jeg spurgte Ham strax om hvad hands Navn
var, hvor til Hand gav det Svar: Jeg heeder Jon, men da jeg
nægtede at dette var hands rigtige Navn, sagde Hand: Om jeg
skal sige Sandheden, saa er mit rette Navn Eivindur Jonssen; den
anden Person, der havde Skindklæder paa, var dennes Koene,
som siden ligeleedes gik Os i möde; de bade Os indstændigen
de maatte bcholde Liv og Fred. Jeg spurgte Ham hvor de Heste
vare hand havde; Hand böd sig strax frem til at hændte dem,