Aldamót - 01.01.1901, Side 96
g6
drottins og dregiö ógæfuna yfir sig. Þegar þeir bíða
ósigur,er vanalega sagt frá því mjög nákvæmlega—til-
greint, hve margir hafi fallið, hve margir teknir hafi
verið til fanga, hve mikið herfang óvinanna hafi verið.
Það er stöðugt bent á syndirog yfirsjónir jafnvel þeirra
konunganna, sem beztir voru og ástsælastir. Hver
sem í hlut á, hvort heldur konungur eða spámaður,
aldrei er látið hjá líða að sýna bresti hans og breisk-
leika, hve ant sem söguritaranum er annars um að
benda á hann sem sanna fyrirmynd, Jafnvel aðrir
eins menn og Móse og Elías eru ekki látnir sleppa.
Slík sannleiksást og samvizkusemi í meðferð sögunnar
og dómum hennar, er öldungis einstök. Söguritarinn
hefir fundið auga drottins hvíla yfir sér og haft sann-
leikans anda í hjarta sínu.
2. I spámannlegu ritunum kemur trúarlíf ísraels-
þjóðarinnar fram í hreinustu og áhrifamestu mynd
sinni. Spámennirnir hafa andlegan þrótt og einurð
til að standa alveg einir uppi gagnvart konungunum
annars vegar og þjóðinni hins vegar. Engan hlut ótt-
ast þeir á himni eða jörðu, nema réttláta reiði hins
heilaga Jahve. Guðshugmynd spámannanna er svo
hátt hafin yfir guðshugmyndir heiðingjanna, að sam-
anburðurinn getur naumast orðið annað en guðlast.
Hann er andi, sem ekkert dauðlegt auga fær litið, eng-
in hönd má vera svo djörf að gjöra mynd af, yfir heim-
inum í himnanna himnum býr hann, og er þó lifandi
í heiminum,—lávarður alls þess, er lífsanda dregur,
en þó einkum traust og athvarf hins ástkæra eignar-
lýðs síns. Að síðustu verða allir að lúta honum, heið-
ingjaþjóðirnar, er annaðhvort hafa alls ekki þekt nafn-
ið hans eða þá viljandi smánað það. Og hann kemur