Atuagagdliutit - 01.01.1961, Side 37

FREDERIK NIELSEN
: Vi blader i gamle numre af
ATUAGAGDLIUTIT
1 1885, da ATUAGAGDLIUTIT
fyldte 25 år, skrev bogtrykkerne
følgende: „Når sætteren sætter det
sidste punktum på årets sidste dag
i år 1885, bliver det 25 år eller et kvart
hundrede år siden Atuagagdliutit så
dagens lys; i løbet af disse år har det
givet alle kystens beboere underhold-
ning i de lange aftener, har givet ån-
delig oplysning til dem, der tragtede
efter en sådan, og har givet anvisnin-
ger på mange nyttige ting".
I år, da Atuagagdliutit fylder 100 år,
kan vi — bare med ændring af tallene
— gentage disse udtalelser og give
bogtrykkerne ret. Vel har Atuagag-
dliutit skiftet ansigt flere gange i løbet
af årene, men det har altid ydet det
samme: Underholdning og oplysning.
Vi kan ikke lade være med at være
stolte over, at vi i vort land har et
blad, der er 100 år gammelt, skrevet
på vort eget sprog. Den lykønskning,
vi retter til bladet, kan vi også rette
til os selv.
Perioden 1850 til 60 er en af de mest
udprægede nedgangsperioder i Grøn-
lands historie. Det folk, der igennem
århundreder har kunnet klare sig selv,
var kommet så langt ned i armod og
fattigdom, at det var blevet ude af
stand til at rette sig op igen på egen
hånd. Den timelige fattigdom manife-
sterede sig i hungersnød. Ingen ånde-
lige frembringelser så dagens lys. Fol-
ket begyndte at ringeagte sine rige
sagn og fandt mere behag i intetsigen-
de udenlandske fortællinger, som var
blevet oversat for dem af grønlandsk-
kyndige danske.
Som modtræk til denne nedgangspe-
riode blev der så skabt to ting: For-
standerskaber og Atuagagdliutit. De
mænd, der skabte disse, er velkendte,
og de får deres omtale et andet sted.
Atuagagdliutit gav følgende til ken-
de: Grønlænderne havde forstand på
at skrive, og det både indholdsmæssigt
og stilistisk.
Den første artikel i Atuagagdliutit er
underskrevet Rasmus Berthelsen, bla-
dets første redaktør. Til artiklen „Ski-
be, der lå i Godthåb sommeren 1860“
har han underskrevet sig som over-
sætter. Mon det ikke var selveste H. J.
Rink, der havde skrevet artiklen? De
næste bidragydere var Samuel Klein-
schmidt og Lars Møller.
Efter disse førende penne begyndte
mange navne at dukke op. Navne, som
ingen havde kendt før, og nogle af
dem er siden hen blevet så kendte, at
de ligefrem er blevet berømte. Det
kunne være fristende at remse alle
de navne op, men vi lader det være
for ikke at udelade nogen. Jeg kan
bare henvise til navnelisten i numrene
af 1885 og 1911.
Blandt bidragyderne var storfange-
re, som berettede om fangst og rejser.
Deres artikler var både underholdende
og oplysende. Blandt disse kan jeg
ikke lade være med at nævne sydlæn-
dingen Johannes, Ungåralak, hvis ar-
tikler indeholder meget kulturhistorisk
stof.
Kateketerne var selvfølgelig flittige
bidragydere. Religiøst stof var godt ef-
tertragtet. Daniel fra Lichtenau skrev
i 1886, at Atuagagdliutits betydning
var blevet forøget derved, da numrene
fra senere år indeholdt flere religiøst
betonede artikler. Men for at yde ka-
teketerne retfærdighed må jeg tilføje,
at de også skrev noget andet end det
religiøse.
Blandt andre bidragydere må vi
nævne udstedsbestyrere og handelens
mandskab, som berettede om deres
togter langs kysten. Sådanne artikler
hører til de mest spændende beretnin-
ger.
Lad os da lige se på, hvad stof Atua-
gagdliutit har bragt.
Det er vanskeligt at betegne noget
specielt som Atuagagdliutits vigtigste
stof. Men ud fra erkendelsen af betyd-
ningen af grønlændernes egen medvir-
ken som bidragydere vil jeg gerne
fremhæve de almennyttige anvisnin-
ger som noget af det vigtigste, der er
blevet bragt i Atuagagdliutit. Disse
anvisninger og oplysninger har nem-
lig kunnet nå ud til alle via Atuagag-
dliutit. Det må jeg nærmere forklare
ved hjælp af nogle eksempler. I 1861
skrev en unavngiven grønlænder om
„Tørvens betydning i vort land". Han
opfordrede alle til at skære og samle
tørv om sommeren og gav bl. a. denne
oplysning: „Kul koster det, det skal
koste, nemlig 3l/a rigsdaler; men når
forstanderskaberne nedsætter prisen,
koster det kun Vh“. — Daniel fra
Lichtenau omtalte i 1886 betydningen
af at have kendskab til „en rævefælde
med en ny indretning til faldlem". — I
1880 skrev Lars Møller om, hvordan
man bedst kunne passe og håndtere en
bøsse. — Samme år viderebragte ka-
teketen i Fiskenæsset sine erfaringer
m. h. t. brugen af hæklenål og spare-
kassebog, som han betegnede som
„Danskernes velgerninger". Ved hjælp
af hæklenål kunne man lave angmag-
ssatnet, og når man havde en spare-
kassebog, kunne man lettere anskaffe
sig en båd.. — I 1884 beskrev Lars
Møller kajaksejl, kajakror og bøsse-
hylster på kajakken, som endnu ikke
var kendte alle steder. Takket være
opfindelsen af bøssehylstret blev man-
ge kajakroere sparet for ulykker ved
vådeskud. — Abraham fra Ny Herrn-
hut anbefalede brugen af ler til tæt-
ning af jordhuse og gav anvisning på,
hvordan det kunne gøres. — Sydgrøn-
lænderne fik kendskab til nordgrøn-
lændernes garnfangst via anvisninger
i bladet. Og sådan kan vi blive ved.
Rejsebeskrivelser var meget popu-
lære. En rejse fra Godthåb til Fiske-
næsset, som nu i vore dage en motor-
båd kan tilbagelægge på én dag, be-
tragtedes dengang som en ren uden-
landsrejse. Rasmus Berthelsen beskrev
rejsen fra Godthåb til Julianehåb og
indledte artiklen med følgende ord:
„Det var med beklemt hjerte, jeg til-
trådte rejsen; det føltes som om jeg
overlod mine børn hen i det uvisse." —
Bekendt er Lars Møllers sommerrejse
„fra Godthåb til Atanikerdluk og til-
bage igen". — Vi lærte at kende de be-
sværligheder, som blev affødt af dati-
dens trafikmuligheder og -forhold og
kan ikke lade være med at beundre
den hårdførhed, besætningerne på tog-
tefartøjerne viste. Et togtefartøj fra
Godthåb har på tilbagerejsen fra Suk-
kertoppen måttet overvintre midtvejs
på ruten, og familien anede intet om,
hvad der eventuelt var sket med be-
sætningen. De nåede dog velbeholdent
hjem efter fravær fra oktober til
april.
Kystens kajakroere fortalte om de-
res oplevelser, ej blot til lyst, men
også til lære for andre. Fjordbeboerne
berettede om deres ren jagter langt
inde i landet. Gennem disse beretnin-
ger har vi lært mangfoldige former
for samfunds- og familieliv at kende,
ikke alene i livets skyggeside, men
også i dets solside.
Inden vi forlader det oplysende stof
må vi nævne beskrivelserne af civili-
sationens opfindelser. Allerede i 1861
fandtes der en artikel om en dansk
papirfabrik. Siden blev beskrevet
dampmaskine, kompas, pumpe, tele-
graf o.s.v., selv beskrivelsen af stjer-
nehimlen manglede ikke. Og det var
ikke alene gennem beskrivelserne,
disse nye ting blev forklaret; der
fandtes foruden tegninger og rigt bil-
ledstof. Det vakte stor opsigt, da Lars
Møller fortalte om hotel „PHOENIX"
med 122 værelser. Dér boede Lars
Møller under sit Danmarksophold og
betalte mindst 20 rigsdaler for 3 dage!
Grønlænderne fik orientering om,
hvad der skete i Danmark og i udlan-
det. Atuagagdliutit har oplevet krige
fra den dansk-prøjsiske krig i 1864 til
den sidste verdenskrig. Folk i Grøn-
land sad i vinterhalvåret og ventede
med spænding på forårsnyhederne.
anguniagaKaKatigigdluta
handelip Atuagagdliutit-Grønlandsposten Kalåtdlit-nunånilo atuartartut
tainaisa ukiunik 100-ngortorsiuineråne pivdluarKuvai peKatigissånigdlo
KujåssuteKardlune atuagagssiap ukiut ingerdlaneråne handelip tungånTtaoK
pivdlugo.
anguniagaussunik tusardliussaKartarsimanera

uvdlune måkunane ICalåtdlit-nunane sut tamat tungaisigut sideicatigingnig-
ssaK piumassarineKarpoK, anguniagarissavutdlo anguneKarsinåusagpata
tamåinavta piumassaKarfigineKarpugut. atuagagssiaK anguniagaussunik
tamatumanilo avKutigssanik tusardliussissarsimångitsugpat sordlo mana
angusimasfeavtitut angnertutigissunik angussaKarsimåsångikaluartugut.
atuagagssiame silarssuarmc pisimassut åssigmgitsut, nalivtine kulturimut
aningaussarsiornermutdlo tungassussut, tusardliuneKartarnerisigut kalåt-
dlit måtussaussutut inunermingnit aniguisimåput tassaulerdlutik silarssu-
arme inugtaoKataussut avdlatutdle pisinautitaussut, pissugssauvieicardlutik
akissugssåussuseKardlutigdlo.
pivfigssame tamatumanc handele tåssausimavoK Kalåtdlit-nunåta Danmark-
ivdlo åtaveKaKatigingneråne katerssuvfiussoK - niorKutigssat ilaussutdlo
AtlantikoK ikårdlugit ingerdlåtarsimavdlugit, inunerme pissaria Kartut nuna-
KarlerKanut avmgarusimanerpånut agdlåt ångutarsimavdlugit akerdlianig-
dlo Kalåtdlit-nunane tunissagssiat silarssuarmc tiininiaiviussartune nuima-
nernut ilaulersitarsimavdlugit.
uvdlorsiortup uvdlorsiornine erssiuserdlugo atuartine neriorssorpai angner-
tunerussumik tusagagssiat tungaisigut sulissukumavdlugit, uvagiitaordlo
naliingilarput ukiut nutåt nutaussunik piumassaKarmata. aulajangersimav-
dluinardlune akissugssauninilo tatiginartitdlugo handelip anguniagarisså
tåssauvoK angnertunerussumik atåssuteKalernigssaK, iliniartitaunerup pit-
saunerulernigsså, tunissagssiornerup angnertunerulerdlunilo pitsauneruler-
nigsså, kalåtdlitdlo akornåne aningaussarsiornikut sujumukardlunilo inuv-
dluarnerulernigssaK.
handelip Atuagagdliutit/Grønlandsposten ukiune aggersune iluagtitsiartui-
narKuvdlugit kigsåupai. taimalo pivdluarKussutigissamine kigsautigissami-
sut oKautigalugo kalåtdlit inusugtut pikorigsut handelip sulivliutaine iliniar-
tungortarnigssåt tainatumuna aulisarnerme, tunissagssiornerme niorKutig-
ssanigdlo pigssaKartitsiniarnerme sulilerdlutik Kalåtdlit-nunåta sujunig-
ssånik pivdluarnartumik nåpaoKatausmaorKuvdlugit.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
38