Atuagagdliutit - 01.01.1961, Page 52

OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT,
siger en ofte citeret verslinie.
Denne påstand holder dog ikke
stik, når det gælder dagens ju-
bilar. Navne som Rink, Rasmus Ber-
thelsen og Lars Møller huskes stadig
med taknemmelighed i Grønland. Min-
det om disse mænd, der virkede for
bladet i dets første år står stærkt til
trods for de mange begivenheder som
senere har præget Grønlands historie.
Inden for alle samfundslivets områder
er der i disse år sket en vældig udvik-
ling, en udvikling som ikke mindst er
kommet til udtryk i en stadigt stigen-
de, aktiv deltagelse fra befolkningens
side i styret af egne, lokale anlig-
gender.
Det begyndte i det små med forstan-
derskaberne allerede i 1862, — året ef-
ter at det første nummer af Atuagag-
dliutit var udkommet. Udviklingen
fortsattes med 1908- og 1925-lovene
ved oprettelse af landsråd, kommune-
råd og sysselråd og med loven af 1950,
hvorved hele Vestgrønland blev un-
derlagt ét landsråd samtidig med, at
der blev indført selvstændige kommu-
nalbestyrelser, ligesom der blev åbnet
adgang for 2 grønlandske repræsen-
tanter i rigsdagens grønlandsudvalg.
Og udviklingen kulminerede med
grundloven af 1953, der sikrede Grøn-
land 2 repræsentanter i folketinget.
Ved gennemførelsen af bestemmelser-
ne i disse vidtrækkende love har „Atu-
agagdliutit" spillet en overordentlig
betydningsfuld rolle som den avis,
hvori de nye ordninger forklaredes for
befolkningen, og hvori grønlænderne
kunne give udtryk for deres mening
om landsdelens styre og fremtid.
☆
A TUAGAGDLIUTIT" har naturlig-
” vis ikke undgået selv at blive
præget af udviklingen. Det føltes af
mange som en brat overgang, da bla-
det ved nytårstid 1952 blev sammen-
smeltet med „Grønlandsposten" og
derved gik over til at blive dobbelt-
sproget. Det var det nye landsråd, der
tog denne dristige beslutning som
kommissionerne af 1946 og 1948 vel
havde overvejet, men ikke uden videre
turdet anbefale. Det har vist sig, at
landsrådet fik ret i sin beslutning.
Uanset at nogle med vemod mindes
det gamle hyggelige „Atuagagdliutit"
viser det stigende abonnementantal og
de mange læserindlæg i A/G, at 100
års jubilaren er livskraftig og nyder
en udstrakt popularitet over alt i
Grønland, og for så vidt også hos læ-
sere i den øvrige del af Danmark.
„Atuagagdliutit“ og administratio-
nen arbejdede fra begyndelsen snæ-
vert sammen. Det var embedsmanden
Rink, der sikrede bladets start i 1861,
og indtil 1925 tilrettelagde de skiftende
redaktører bladets stof i samarbejde
med inspektøren i Sydgrønland. Siden
den tid har redaktionen indtaget en
selvstændig stilling, som det sig hør og
bør i et rige, hvor pressefriheden er en
grundlovssikret rettighed.
Alligevel har forbindelsen mellem
redaktionen og statsadministrationen
og den kendsgerning, at bladet modta-
ger tilskud fra såvel stat som lands-
råd, givet anledning til diskussion —
navnlig i de senere år. Uanset at jeg
vover at påstå, at få redaktører er
mere frit stillet end netop A/G’s, er
det vist efterhånden et almindeligt øn-
ske, at bladets organisationsform tages
op til nærmere overvejelse, hvilket og-
så er sket, idet det er pålagt Grøn-
landsudvalget af 1960 at drøfte dette
problem.
☆
£)EN POLITISKE KURS blev fast-
lagt ved grundlovsændringen af
1953, hvorefter Grønland i politisk
henseende er en fuldtud ligeberettiget
del af Danmark. Det var dette mål
som Augo Lynge under landsrådsmø-
det i 1952 beskrev i følgende vendin-
ger:
„Når vi hæver blikket over jordklo-
den, ser vi mange steder kolonikampe,
hvor de indfødte kæmper for at løsri-
ve sig fra moderlandet og blive selv-
stændige. Det gør de, fordi de mener,
at dette er det bedste for dem selv.
Men her i Grønland vil vi gerne gøre
det modsatte. Her vil vi gerne benytte
vor egen nyligt erhvervede bestem-
melsesret til et initiativ til at knytte
Grønland fast til moderlandet".
Rundt om i verden følger mange
med interesse, hvordan grønlændere
og danske i fællesskab søger at løse
de daglige større og mindre problemer,
der ikke bliver lettere efterhånden
som årene går. Det er A/G’s store mis-
sion at medvirke til disse opgavers løs-
ning ved — foruden at virke som be-
folkningens talerør — at sprede oplys-
ning om den nye tid og søge at mod-
virke de misforståelser, der nødven-
digvis må opstå, hvor folk fra så vidt
forskellige egne skal arbejde sammen
under vanskelige forhold. I tillid til at
„Atuagagdliutit" vil være i stand til at
yde sit store bidrag hertil bringer jeg
den livskraftige jubilar administratio-
nens hjerteligste lykønskning og bed-
ste håb for bladets fremtid.
Finn Nielsen.
måput. pigårtut nalunaeKutap akune-
rata Kerna Kångiutordlo nikitarput,
igdlutdlo ilaisa silatåine tyskit anér-
put ingmingnutdlo OKalutdlutik. påsi-
neKarsimavoK Kimugsinik alapemaer-
ssuissunit tyskit amerdlanerussut. uv-
dlåkut arferngup — arfineK-mardluv-
dlo Kernata migssåne tyskit ilåt aut-
dlåumik nangmagkeriardlune Kumut
autdlarpoK aKigssemiåsagunardlune,
alapernaerssuissutdlo tikivigkamigit
aitsåt takuvdlugit. autdlåine igeriar-
dlugo suaorsimavoK „danskiuvuse".
taima suaomera pigårtup tusåsimavå
kalerrivdlunilo. tyskip airigssiliartu-
gunartup igdluinarssune tigusimavå
atausiardlunilo igitdlune Ove Jensen-
ip naså putuvdlugo. Ove Jensenip aut-
dlåine tigssalugtaut 15-inik patronilik
tigumiaramiuk imaerdlugo tyskeK er-
Kåisimavå.
pingasut autdlaineKarput
tåssalo toKUtaussoK sujugdleK.
minutit ardlaicångitsunguit Kångiu-
tmartut eritåineK autdlartipoK, tyskit-
dlo uvavtinit amerdlanerujugssuput.
påsivarputaoK iluliaK silasiorfiup ava-
tånltoK tåssaussoK umiarssuaK iluli-
ssatut ilusilerssorneKarsimassoK inug-
taicartineKartordlo. autdlaisivta tig-
ssalugtautit isse saperpåt, 42-ningme
issigkame. 500—600-nik igerérsimale-
rångavta aumårtuinångortarput savig-
ssaitdlo taorseriarneK sapilertarpavut.
erKangåtsiåinardluta malugilerparput
tyskit ungungajaleråtigut. pingasut
autdlaigivut nalungilarput, ardlaitar-
nerussutdle erKorsimanerivut påsisi-
manøgo. akencavut uvavtinit amerdla-
neruvatdlåKingmata uteriarpugut, Kå-
Kavdlo Kånit sivikitsumik åmut er-
Kaitdlugit Kanigdlinavérsimateriar-
dlugit Hochstetter Forlandimut uter-
dluta. tåssane unuivugut, tåssångå-
nitdlo 125 km Kimugserérdluta Døde-
mandsbugtimut pivdluta Eske Brun-
imutdlo nalunaerdluta.
Kimåssut navssårineKarput
tamatuma kingunerilerå Shannonø-
mut uteravta påsivarput tyskit sila-
siorfigtik ikuatdlagtigsimagåt Kimag-
simavdlugulo. tumait najoncutaralugit
påsisinauvarput avangnamut inger-
dlasimassut sumukarsimaneratdle na-
luvdlugo. Kimugsimik avangnamut a-
lapemaerssuissut kingusingnerussu-
kut Store Koldeweyime navssårait,
aussalemeranilo amérikamiut sikunut
aserorterutåt „Eastwind" tåkupoK aig-
dluta tyskit summerinik ilitserssusisi-
nauniåsagavta. tyskit silasiorfeKarfiat
omlnavigdlugo tikiparput, tyskitdlo
katitdlutik 104-ssut ingmingnut tuniu-
tlnardlutik. Tunume tyskit silamik
nalunaerutait Keiærtamut tåssunga
nagsiussomeKartarput.
sorssungnerssup kingoma påsine-
KarpoK tyskit Tunumitut katitdlutik
500 migssiliorsimagait. tyskit perKU-
neKarsimåput sapingisamik akiuna-
vérsaerRUvdlugit. Kimugsimik alaper-
naerssuissut åma akiunavérsaersimå-
put, tyskitdie silap KanoK issusianik
nalunaeruteKartamigssånik akomu-
serssugagssaralugit.
umingmait 96 ukiune mardlug-
sungne
— Kimugsimik alapemaerssuissut
KanoK angalatigisimåpat?
— uvdlorsiutine agdlagtorsimassut
maligdlugit ilåne sivisorujugssuarmik
Kimugsertarpugut ilånile kilometerit
ardlaKéngitsunguåinait. nautsorssui-
neritdle maligdlugit Kimugsinik ala-
pernaerssuissut katitdlutik 40.000—
45.000 km Kimugsersimassut. Kimugsit
mardlukutårdluta angalaortarpugut
100 km-itdle anguvdlugit ingmivtinut
avigsaersimasinaussardluta radiokut-
dle ingmivtinut atåssuteKarfigissar-
dluta.
— uvdlorsiutingne umingmait tai-
neKarsimåput.
— umingmait piniaricussåungika-
luartut pissarissarpavut nerissagssa-
Kamiardluta neruvkautigssaKamiar-
dlutalo. ukiut mardlugsuit Kimugsimik
alapemaerssuissunut ilauhivne katit-
dlugit 96-inik umingmagpunga. Amé-
rikame præsidente Franklin D. Roose-
velt umingmaup neKånik sujatagsså-
nik pajugparput, nagsiussarputdlo ti-
gusimagamiuk Kutsavigaluta tele-
grammerfigåtigut.
uvdlorsiutine
agdlagkat ilåt
Kimugsinik alapemaerssuissut Tunume atausiåinardlutik tyski-
nut akiunerat
uvdlorsiutine 22. april 1944-me ima
agdlagsimassoKarpoK: — sineriak ti-
kigparput nal. 0,30. Kamutit tåssunga
Kimagpavut mardlungnik inugtaler-
dlugit, uvagutdlo nunåkordluta aut-
dlarpugut. nagsataKaKigavta ilunger-
suanartorsioKaugut. nalunaeKutait 4,30
stationeKarfik takuvarput, nalunaeau-
tardlo 5 meterinik 200-nik ungasissu-
seKardlugo erKåiseriåinångordluta pia-
rérdluta. nalunaeKutaK 9,30 uteriarta-
riaKarpugut. tamåna måna angneru-
ssumik agdlautigisinåungilara. nalu-
naeKutaK 1,30 H. F. 80 km. migssilior-
dlugit ungasigtigissoK anguvarput.
Islandikordlune Tunumut
taimanikut agdlautigineKarsinåu-
ngitsut måna isertugaujungnaerput,
uvdlorsiutinigdlo agdlagtoK Berthel
Nørdum, Nuk, isertuarane uvdlorsiu-
tine taitsiarneKartunik oKalugtuamig-
ssaminut akerdliunane. Berthel Nør-
dum umiartortugaluarpoK, sorssung-
nerssuvdle nalåne amérikamiut sila-
siorfiåne Nungmitume sulivfeKardlu-
ne. uvdlut ilåne Eske Brun tékusima-
vok OKarsimavdlune Kimugsimik Tu-
nume alapernaerssuissugssanik ami-
gauteKardlune. Kimugsersinaussunig-
dlo pigssarserusungnerungmat Nør-
dum ilaujumavdlune nalunaerdlune.
Islandikordlune såkunik peKutigssa-
nigdlo aigdlitigalune norgemiut pui-
ssiniutånut „Polarbjøm“imut ilauv-
dlune ScoresbysundiliarpoK tåssånga-
nitdlo avangnamut ingerdlavdlune
Claveringip KeKertånut Eskimonæsip
tyskit ikuatdlagtigsimassåta erKånl-
tumut. Eskimonæsimit 15 km-inik u-
ngasigtigissume Dødemandsbugtime
nutåmik stationiliortoKarpoK Dane-
borgimik taineKartumik måna sila-
siorfingmit Daneborgimit avdlaussu-
mik. Nørdum tåssanilerpoK Kimugsi-
migdlo alapemaerssuissut tamatuma
kingorna tusåmaneKardlualersut ilat ut
sulilerdlune. suliåt imåinåungeKaoK,
pisanganartorsiornerpauvfiatdlo uv-
dlorsiutaine naitsumik erKartomeKat-
siarsimassoK agdlautigissap autdlar-
Kautåne atuameKarsinauvoK.
tyskinut akunigssaic piarerpoK
Sabineøme tyskit silasiorfiliorsimå-
put tyskit Tuluit-nunånut tingmissar-
tut atordlugit Kårtartunik nåkåtitsiar-
tortarnerine pingåruteKaKissumik. si-
lasiorfik Kimugsimik alapemaerssui-
ssutitanit navssårineKarpoK norge-
miordlo Amérikamut nunasineK Bal-
chen sujulerssortigalugo tingmissar-
tunit Kårtartunik nåkåtitsivigineKar-
dlune. silasiorfiup inugtaisa ilait mar-
dluk amérikamiut sinerissamik nåku-
tigdllssutånit „Northland“imit tigussa-
rineKarput; silasiorfiuvdle inugtaisa
sivnere 20 sivneKartut tyskit umiar-
radiokut autdlakåtitsissuteKardlutig-
dlo tusartauteKarsiméput, tyskinutdio
ungasingitsumlkångamik tyskinit tu-
såneKarsinaussarsimavdlutik. tyskit-
dlo Kaningorångamikik silap KanoK
issusianik autdlartitsiumaneK ajorma-
ta ungasigdlinavérsaiginartarsimav-
dlugit.
tyskit amerdlaneroKaut
Shannonømut ingerdlasimåput, tå-
ssångånit pisuinaK tyskit silasiorfia-
nukåsavdlutik. uvdlorsiutine taineKar-
tutut taimanikut apriliuvoK. tamåna
iluardluångeKalune Kaumassarpatdlå-
lerérmat, tårtameranime såssuseru-
sungnerusimagaluaramik. tyskit sila-
siorfeKarfiata tungånut Kingmit Kasu-
simanersiordlugit ingerdlaKatigisima-
vait nivdlianermikut tyskinik kaler-
rmgmiåsangmata; taimame pissona-
ssuånitut avdlat 22 ilagalugit Kimåv-
dlutik. umiarssuaK tyskit nangming-
nérdlutik kivisigsimavåt.
Nørdum oKalugtuarpoK tyskit 40
migssiliortut avangnamut Kimåsima-
ssut. ukiorKingmat sikungmatdlo Ki-
mugsertarKileramik uj alersimavait
nanivdlugitdlo Shannonøme nutåmik
silasiorfiliorsimassut. Eske Brun na-
lunaerfigineKarsimavoK KinuteKarto-
Karsimavdlimilo amérikamiut såkutui-
nik 12—14-inik ikiorsissugssanik aut-
dlartitsissoKarKuvdlugo. Dødemands-
bugtime najugkamik encåne tingmi-
ssartumut mivfigssiorsimåput, ikior-
serneKarsimanatigdle åmalo autdlaisit
tigssalugtautit Kårtartunigdlo igeriu-
ssissutit Kinutigissaraluatik pinagit.
avdlatut ajornaKingmat nangmingnér-
dlutik tyskinut akiuniartariaKarput.
najugkamingnit pingasoriardlutik Ki-
mugsimik såkut peKUtigssatdlo, King-
minut neruvkautigssat atortugssatdlo
avdlat Hochstetter Forlandimut ag-
ssartorpait tyskitdlo silasiorfiata så-
ssunigsså piarérsalerdlugo. Kimugsi-
mik alapemaerssuissutitat atausiåina-
vigdlutik tåuna tyskinut akiuneråt.uv-
dluinarne suliaisa pingåmersaralugo
tyskit silap KanoK issusianik nagsitsi-
nigssåinik akomuserssuineK. Kimugsi-
mik alapemaerssuissut nangmingneK
raluarpat tyskinut malugitingitsorna-
viånginamik. silasiorfik km-inik 15-
inik ungasissuseKalerdlugo unigsimå-
put, avKutimigdlo sivnera sisorausi-
ssarsimavdlutik autdlaisit tigssalug-
tautit nangmagdlugit.
angutit arfiniliusimåput, uvdlakut-
dlo nalunaeKutaK tatdlimanut Kiter-
KutOK silasiorfik takusimavdlugo. ki-
nguserssordlutik sivisuatsiåmik påsi-
niarsimagaluarpåt silasiorfingme inuit
Kavsiunersut, påsissanarnerdle saper-
narsimavoK nivagdlutik igdlutik apu-
mik matorsimangmatigik. igdlutdle é-
ngajåt tatdlimat takusinausimavait.
aKigssiliaK kalerrivoK
nalunaeKutap akunerata KerKa tai-
ma tut påsiniaerérdlutik aulajangersi-
måput silasiorfik patdligtorniardlugo.
silatånisimavoK pigårtoK.ånilångatigi-
simavåtdlo Kumut Kiviarune apume i-
ngerdlavingmingnik pasitsåusinigsså.
taimaingmat agpartemermingne sapi-
ngisamik malencigsårdlutik ingerdla-
niarsimåput, igdlutdlo Kanignersåt 100
m. migssiliordlugit ungasigtigissumut
autdlaisit tigssalugtautit mardluk inig-
ssisimavdlugit. angutit mardluk paor-
muinaK igdlunik KanigdlagtererKigsi-
Ved Atuagagdliutit’s 100 års jubilæum
A/s EM. Z. SVITZERS BJERGNINGS-ENTREPRISE
Svitzerip KaKitsiniutautesarfia
GRUNDLAGT 1833
t u n g a v i 1 e r n e k a r p o k 1833
TELEGRAM-ADRESSE: „SVITZERSALVAGE" KØBENHAVN
mis „SIGYN" som ofte er stationeret i Grønland
m/s „SIGYN" Kalåtdlit-nunånitarsimassoK
Bjergning, bugsering, undervandssvejsning og -skæring,
skibsreparationer og dykkerundersøgelser
KaKitsiniarneK, kalingneK, imap iluane svejsineK avguinerdlo
umiarssuarnik iluarsåussineK arKartartutdlo atordlugit
misigssuissarneK
53