Atuagagdliutit - 01.01.1961, Qupperneq 53

Gunnar P. Rosendahl
Den tekniske
■pHA MINE DRENGEÅR i Nord-
I—| grønland husker jeg den store be-
X givenhed, når der var skib i hav-
nen. Flere dage forinden havde
man stået ved den højtliggende kolo-
niflagstang og stirret mod horisonten
for at være blandt de første, der så det
ventede skibs master dukke frem over
kimingen. Alle — mænd, kvinder og
børn — kom af huse, når der skulle
losses. En lang kæde af syngende piger
gik fra broen til kulhuset med de spar-
somt fyldte vidiekurve imellem sig.
Over for denne barndomserindring
er det nærliggende at fremholde livet
i Godthåb skibshavn, som jeg har op-
levet det i sommer. Skibe og både kom
og gik dagligt. Handelens folk var ad-
viseret om deres ankomst over radioen
og stod parate på kajen, når der blev
lagt til. Losningen begyndte straks, og
gaffeltrucks pilede frem og tilbage
over den store betonbelagte havne-
plads. Flere gange om dagen startede
og landede de små vandfly i havne-
bassinet. Den hele myldrende trafik
var en dagligdags ting, og ingen tog
notits heraf. Kun få inde i byen anede
i det hele taget, hvilke skibe der lå i
havnen.
Dette er blot et eksempel blandt
mange, der kan drages frem for at an-
skueliggøre den tekniske udvikling,
der i de senere år har fundet sted i
Grønland. Udviklingen kan kort ka-
rakteriseres ved, at mens man tidli-
gere måtte klare alt med håndkraft og
stort set ikke havde andre tekniske
hjælpemidler, end hvad der kunne re-
pareres med en hammer og en knib-
tang, har man i årene efter 2. verdens-
krig indført den moderne teknik, der
gør livet lettere og arbejdet mere ef-
fektivt.
Endnu et eksempel: For 30 til 40 år
siden boede omkring 3A af grønlæn-
derne i tørvemurshuse. Nu findes der
så godt om ingen tørvemurshuse mere,
selv på udsteder og bopladser.
Bevillingerne til anlægsarbejderne
var før 2. verdenskrig kun ca. 1/t miil.
kr. årligt. I de sidste 10 år er der til
nyanlæg i Grønland anvendt ialt 400
mili. kr. eller i gennemsnit 40 mili. kr.
om året. Når man ser tilbage på disse
sidste års udvikling, må man indrøm-
me, at der er sket endog store forbed-
ringer. Selv om det stadig forekommer
mange, at bevillingerne til grønlands-
arbejdet er for små, kommer man ikke
uden om, at der fra de bevilgende
Skitse af en grønlandsk by, som vi forestil-
ler os, at den ser ud om 25 år. Byen er kon-
centreret om havnen, og der er kommet sy-
stem i bebyggelsen. I den centrale del lig-
ger erhvervsanlæggene, institutionerne og
flerfamiliehuse. Enfamiliehusene er henvist
til byens yderkvarterer. (Tegning: Torben
Schiott).
Kal&tdlit-nunåne igdloKarftk tltartarneKa-
ratdlarsimassoK takordliiiniinit maligdlugit
uklut 25-t Kångiugpata talmåisassok. igdlo-
Karfiup umiarssualivlk eKiteruvfigislmavå,
igdluliortiternerdlo iluarsåuneKarsimavoK.
KerKatungåniput inåtigssarsiornermut sa-
naortugkat, atorfeuarfit igdlutdlo llanuta-
ringnut ardlalingnut najugagsslat. igdlut i-
laKUtaringnut atautsinut inigssiat igdloicar-
flup avatåtungåniput. (titartaissoK: Torben
Schiott).
I Godthåb har man allerede i adskillige
år haft atlantkaj. Biler og gaffeltrucks
transporterer hurtigt og effektivt godset
direkte fra skibssiden til pakhusene.
(FotDan Buch).
Nungme ukiune ardlalingne imarpikår-
tautinut talitarfik atorérsimavoK. bilit
agssartUssuitdlo pilertortumik ajungl-
vigsumigdlo umiarssuit usé umiarssuit
saneråinit Kuerssuarnukåutarpait. (åssi-
Ussok: Dan Buch).
myndigheders side er vist stor forstå-
else.
Byggeriet var op til 1950 ikke mere
indviklet, end at det fuldt forsvarligt
kunne ledes af de handelsuddannede
kolonibestyrere, der til deres hjælp
havde nogle få danske tømrere, sten-
huggere og disses grønlandske hjælpe-
re. Nutidens byggeri, f. eks. opførelsen
af atlantkajer, jernbetondæmninger,
sygehuskomplekser, etagehuse m. v. er
med de krav, der stilles, så komplice-
ret, at arbejdet må ledes af en stab af
teknikere. GTO blev derfor oprettet,
samtidig med, at grønlandskommissio-
nen udstak retningslinierne for den
forestående anlægsvirksomhed.
Ved de gamle kolonier fandtes kun
de beskedne tømrer- og bødkerværk-
steder. GTO har i forbindelse med ny-
ordningen måttet etablere entrepre-
nørpladser med de fornødne lagre og
værksteder ved alle byer. GTO råder
desuden nu over en betydelig park af
vogne, blandemaskiner, kompressorer,
bulldozere og andet moderne materiel.
★ Fra pramlosning til atlantkajer
Tidligere foregik al transport af
gods mellem skibe og land i pramme.
77^ rr? ^
' H
nn-n
nr-. n
udviklin
Grønland -
Maskinkraft har i de sid-
ste ti år afløst det slid-
somme arbejde.
Om 25 år vil bybilledet
være helt ændret. —
Enfamiliehusbyggeriet
vil være trængt i bag-
grunden af rationelt an-
lagt koncentreret
byggeri.
Det medførte betydelige forsinkelser,
spild og ødelæggelse af mange materi-
aler og krævede en stor arbejdsind-
sats. Man har derfor i de forløbne år
påbegyndt udbygningen af havnefor-
holdene og er nået så vidt, at man ved
byerne Julianehåb, Godthåb og Ege-
desminde, hvor trafikken er størst, har
kajer af en sådan konstruktion og
størrelse, at atlantgående skibe umid-
delbart kan lægge til ved disse.
I de kommende år skal der i henhold
til det særlige industriprogram udføres
atlantkajer ved Frederikshåb, Sukker-
toppen, Holsteinsborg og Jakobshavn,
ligesom der skal udføres en fiskeri-
havn ved Godthåb.
Bortset fra Angmagssalik og Nanor-
talik omgåes man herefter ikke med
konkrete planer om bygning af større
havneanlæg ved de øvrige byer, idet
godsmængderne ved disse er så be-
skedne, at man endnu ikke kan afgøre,
hvorvidt det er rentabelt at udføre de
kostbare anlæg.
★ Bilerne har krævet nye veje
De gamle veje var kun bygget til gå-
ende trafik. Så snart bilerne kom, blev
de hurtigt kørt ned, og det har derfor
været nødvendigt helt fra grunden at
opbygge et stabilt vejnet for den kø-
rende trafik. Vejene har karakter af
grusveje, som man finder dem i lig-
nende egne i Nordnorge og Nordsve-
rige. Sådanne veje er relativt billige i
anlæg, men kræver til gengæld en del
vedligeholdelse. Om få år regner vi
med at skulle anlægge den første
egentlige gade i Grønland med asfalt-
belagt kørebane og fortove med fliser.
★ Vandforsyningsproblemet
er ved af blive løsf
Vandforsyningen var tidligere ude-
lukkende baseret på, at folk selv hen-
tede vand ved søer og elve. I sommer-
tiden bar man vandet i spande, om
vinteren kørte man det på slæde i tøn-
der. Vandet var ofte forurenet og di-
rekte sundhedsfarligt. Det har derfor
været meget væsentligt for højnelsen
af den hygiejniske standard, at der er
opført egentlige vandforsyningsanlæg,
der året rundt kan levere tilstrække-
ligt med godt vand. Der er i de forløb-
ne år i de fleste grønlandske byer ud-
ført helårsvandforsyningsanlæg med
de nødtørftigste hovedledninger til be-
byggelserne. Når vandledningerne ikke
har nået en videre udbygning, er år-
sagen, at disse er særdeles bekostelige,
da de må føres frem over terræn i iso-
lerede og elopvarmede kasser.
I sommertiden sluttes et vidt forgre-
net overjordisk sommervandlednings-
net til hovedledningerne, hvorved man
i hvert fald for denne periode opnår
ganske tilfredsstillende forsyningsfor-
hold. I vinterperioden må vandet hen-
tes ved de mange taphuse, der efter-
hånden er opført i de bebyggede kvar-
terer, eller det køres ud med specielt'
byggede, frostsikrede vandvogne.
★ Endnu kun få kloakanlæg
På grund af den spredte bebyggelse
har det kun i ganske enkelte tilfælde
været økonomisk muligt at etablere
egentlige kloakanlæg. Institutioner og
virksomheder med stort vandforbrug
og deraf følgende behov for egentlig
spildevandsafledning har hovedsage-
ligt måttet placeres nær ved kysten, og
man har anlagt individuelle kloakaf-
løb for disse. De mange ønsker, der har
været fremme om placering af alle-
hånde bygninger ved de få etablerede
kloaker, viser imidlertid, at der er et
stort behov for kloakanlæg.
Vi må regne med, at der i de kom-
mende år skal skabes kloakerede om-
råder i næsten alle byer, og i disse om-
råder skal det forestående koncentre-
rede byggeri opføres.
★ Alle byer har fået elværk
Da en effektiv elforsyning er en fun-
damental nødvendighed for et moder-
ne samfund, er der opført elværker
ved samtlige byer. De første elværker
blev opført som standardelværker, der
rummede muligheder for en vis for-
øgelse af maskinkraften. Man stod
selvsagt ganske uden erfaring for den
hastighed, hvormed elektrificering vil-
le brede sig. De forløbne år har vist,
at så godt som alle huse har fået ind-
lagt lysinstallation, og kraftinstallatio-
ner til motorer, pumper og komfurer
er meget udbredt. De årlige stigninger
i elforbruget har derfor også procent-
vis været væsentlig større end i Dan-
mark. Der er i realiteten sket det, at
bysamfundene i løbet af ganske få år
har gjort sig fuldstændig afhængige af
en stabil elforsyning, sådan at en svig-
ten af denne vil have katastrofale føl-
ger.
I alle byer er elforbruget nu af et
sådant omfang, at de oprindelige el-
værkers kapacitet er fuldt udnyttet.
En modernisering og udbygning af el-
værkerne er allerede i gang, og den
sker — på grundlag af de indvundne
erfaringer — med et større perspektiv
end det, der var muligt og rimeligt ved
planlægningen af de første elværker.
De forestående udvidelser vil kræve
større maskinenheder, større og brand-
sikre bygninger, og i visse tilfælde vil
der blive knyttet fjernvarmecentraler
til elværkerne.
★ Teletjenesten skal moderniseres
De første radiostationer blev anlagt
i 1925 og havde således eksisteret en
betydelig årrække før nyordningen. I
de senere år har teletjenesten i det
store og hele fortsat sin virksomhed
som tidligere, men den er selvsagt ta-
get betydeligt til i omfang, hvilket har
medført nogen udvidelse af anlæggene
på de bestående stationer samt opfø-
relse af nye stationer, først og frem-
mest på en række udsteder.
Det nuværende apparatur ved ho-
vedstationerne er ved at være udtjent,
ligesom man om nogle få år vil have
nået maksimum for dets ydeevne. Der
må derfor forventes en modernisering
af hele telekommunikationstjenesten
efter nye retningslinier, hvor der an-
vendes fjernskrivere og telefonforbin-
delse.
-Ar Selvbetjeningsbutikkerne
er ved at vinde indpas
Den stærkt voksende købekraft hos
befolkningen har krævet en udbyg-
ning af forsyningstjenesten. Der er op-
ført større og bedre egnede pakhuse,
lagre, butikker, grøntsagshuse og ba-
gerier. Pakhusene er opført i stadig
større enheder, der har gennemløbet
den samme udvikling med hensyn til
byggemåden som i Danmark. Fra de
oprindelige, mere almindelige træbyg-
ninger er man via stålpakhuse gået
over til de brandsikre, fleretages jern-
betonpakhuse, der er indrettet til me-
kanisk behandling af godset.
I butiksbyggeriet er man kommet et
godt stykke hen imod afskaffelsen af
de gammeldags uopvarmede etrums-
butikker med en enkelt disk og nogle
få hylder. Vareudvalget er mangedob-
let, og de nye butikker er indrettet
med flere afdelinger for kolonial, ma-
nufaktur, viktualie, isenkram o.s.v.
Man har med stort held indført selv-
betjeningssystemet i enkelte butikker.

54