Atuagagdliutit - 01.01.1961, Side 58

Kunsten i Grønland i de
Eksempel på grønlandsk kunst,
altertavlen i Prøvens kirke, malt
af Hans Lynge. (fot. Knud Han-
sen)
kalåtdlit erKumitsuliaisa ilåt, Ka-
ngerssuatsåp otcalugfiane altarip
åssiliartå Hans Lyngep kalipagå.
(åssilissoK Knud Hansen)
sidste 100 år
Af Otto Rosing
BILDENDE KUNST er ny i Grøn-
land og kan dateres til den tid,
da Atuagagdliutit startedes i
Godthåb. Bladet skulle jo være
et „oplysende" organ. Ord var ikke
nok til at give den fra omverdenen
isolerede grønlandske befolkning fore-
stilling om andre lande og riger ude i
den store verden. Man ville gerne
sprede billeder samtidig med bladet,
men i disse tider var det svært at få
fat i klicheer. Man måtte selv frem-
stille og lave dem, enten skære ud i
træ eller ridse billederne i „sten" som
det hed. Bogtrykkerne var ligefrem
pisket til at lave billeder. Vor alsidige
salmedigter Rasmus Berthelsen, som
var den første bogtrykker, må beteg-
nes som pionér i bildende kunst i
Grønland, selv om mange af hans ar-
bejder dårligt kan betegnes som
kunstneriske. Hans af naturen bega-
vede elev Lars Møller lærte en hel
bunke ting i de 8 måneder, han op-
holdt sig i København. Han lærte bl.
a. bogtrykkeri, bogbinding og litografi.
I den første tid frembragte han gode
arbejder, men stagnerede desværre i
kunstnerisk henseende, velsagtens for-
di han havde så meget andet mellem
hænderne. Aron fra KangeK er en in-
ternationalt anerkendt kunstner. Den
svenske kunstner Elgstrom sagde i sin
omtale af Aron fra KangeK, at han var
stolt af at kunne sige, at han blev på-
virket af ham. Den store kunstner og
arkæolog Eigil Knuth har også kun
lovord om Aron fra KangeK.
Da Rasmus Berthelsens, Lars Møl-
lers og Arons billeder begyndte at bli-
ve kendt i Grønland i 1860-erne, blev
de modtaget med begejstring og inspi-
rerede flere til at forsøge sig i tegne-
kunsten. Næst efter Aron fra KangeK
må nævnes Jens Kreutzmann fra Ka-
ngåmiut, som har leveret illustrationer
til grønlandske sagn; han havde god
fantasi og humor, men står langt un-
der Aron fra KangeK i kunstnerisk
henseende.
I tidens løb var der ikke så få, der
forsøgte sig som malere. Da vi ikke
har en malerskole heroppe, blev de fle-
ste billeder ret ubehjælpsomme i kolo-
ristisk henseende og lidet kunstneriske.
Der var dog en del, som af naturen
var udstyret med medfødt talent; vi
kan nævne: Gerth Lybert (GertéraK),
Peter Lund, Pavia Petersen, Niels
Lynge, Tønnes Poulsen, Peter S. Dal-
ager, Kårale Andreassen, Nikolaj Ro-
sing, Ejnar Heilmann og Otto Rosing.
Som anerkendte bildende kunstnere
kan nævnes: Steffen Møller, Peter Ro-
sing, Jakob Danielsen, Kåle Rosing,
Af Otto Rosing
Hendrik Lund og Lauritz Jessen. Om
de efter 1950 fremkomne kunstnere er
jeg ude af stand til at udtale mig. Kun
to bør nævnes: Jens Rosing som teg-
ner og illustrator, samt Hans Lynge
som billedhugger og maler, men hvis
produktion kun kendes af en snæver
kreds i Grønland. De to har gået på
kunstakademiet i København.
☆ ☆ ☆
Billedskærerkunsten er forbundet
med et godt håndværk og godt hånde-
lag, hvilke må siges at være tilfældet
blandt grønlænderne. Vi har kun me-
get begrænset materiale at arbejde
med, nemlig træ, hvalros- og narhval-
tand og så fedtsten. De udførte figurer
og skulpturer har kun været i det små.
I årene fra 1910 til 20-erne er der dog
fremstillet ret store skulpturer af fly-
detræ ved Kangåmiut, udført af stor-
fangeren Johan Kreutzmann (Ujuå-
nåt). Figurerne er malet med realisti-
ske farver i klædedragten; de er ud-
ført meget levende; man kan straks
se, at een skal forestille en kateket, en
anden en kommunerådsmand. Meget
smukke benfigurer er skåret af stor-
fangeren og renjægeren Peter Rosing,
med udtryksfulde ansigter og præcise
detaljer i klædedragten. Esra Berthel-
sen er kendt for sine fantasifulde ud-
skærerarbejder i hvalrostand; han
hentede gerne sine motiver fra de
grønlandske sagn. Hans kunst henle-
der tanken på Aron fra KangeK. Ka-
ngåmiut er hjemstedet for stadig
blomstrende billedskærerkunst. I den
nyere tid kan nævnes brødrene Karl
og Ole Kreutzmann, begge fra Kangfi-
miut, som fremragende billedskærere.
De bedste fedtstensarbejder stammer
fra Frederikshåb, en del af dem er vir-
kelig kunstnerisk udførte; her må vi
nævne far og søn, Anthon og Sigvard
Thorsen, samt Sekim Berthelsen og
Elias Eigildsen som de mest fremra-
gende. De nyere udøvere af kunsten
kender jeg desværre ikke. På Juliane-
håb-egnen er der flere, som skærer i
birketræ (menneskehoveder), men vi
kender så lidt til dem; dog må nævnes
pastor Isak Lund som fremragende
billedskærer. I Upernivik er brødrene
Otto og Lars Thomasen kendt som
dygtige udskærere i ben. Uperniviks-
arbejder må nærmest betegnes som
husflid. Pavia Rosing ved Godthåb har
skabt sin egen kunstart, som minder
om eskimoernes ridsekunst i Labra-
dor. Denne originale kunstart er inter-
essant og viser mandens evne til fin,
omhyggelig og præcis stregføring. Jeg
vil mene, at denne kunstart har en
fremtid for sig.
Fra Thule skal kun bemærkes, at jeg
har set et begrænset antal udskærer-
arbejder i ben. Nogle af dem minder
noget om „Shamanens kunst" (Jørgen
Meldgaard: Eskimo skulptur, side 16).
Her må nævnes en nu afdød kone ved
navn AititåK, gift med Pualuna, en
bror til den berømte nordpolsfarer
OdåK. Hun skar ud i ben miniaturefi-
gurer, mennesker og dyr med beun-
dringsværdig sans for stilling og be-
vægelse.
Fra Angmagssalik er bevaret en del
originale eskimoiske kunstnerisk ud-
førte redskaber og andre arbejder. I
min ungdom var alle i Østgrønland
kunstnere. Civilisationen medførte
nedgang i udøvelsen af den særpræge-
de kunst. Nu i den senere tid fremstil-
les masker af træ og andre småting til
salg til rejsende som souvenirs.
☆ ☆ ☆
DIGTNING og trommesange, som
havde en stor m^ional betydning, blev
bekæmpet af fanatiske missionærer på
det hårdeste, idéi man troede, at man
bedst kunne vinde over hedenskabet
på den måde. Man forstod ikke, at es-
kimoerne, som til daglig ikke giver
deres følelser til skue, gav luft for de
indestængte følelser i digte og trom-
mesange. (Digte om stordåd, sorg og
glæde). Det endte med, at folk blev
åndeligt fattige, men folk kunne ikke
tie stille, da „sang" nu engang er en
arv fra forfædrene. Nu lærte man de
danske populære melodier (revysange)
og lavede tekst til og sang løs, ganske
vist ikke med stuerene tekster, som
regel sigtende til personer, der har
gjort et eller andet og således blev lat-
terliggjort (et levn af sangkampe?) For
også at bekæmpe dette, udgav Knud
Kjer i 1832 en lille sangbog „illerkor-
sutit", en mærkelig blanding af drik-
keviser og moraliserende sange, over-
sat til grønlandsk; denne sangbog blev
flittigt benyttet indtil langt ind i dette
århundrede. Af virkelig lødige digte
fra ældre tid kan nævnes B. Haase:
„K’eKertaK-å“ (om UmanaK) og Jacob
Kjers „avénga tikikugkit Ikamiut"
(Sukkertoppen). Samuel Kleinschmidts
salmer og sange er gode og indholds-
rige. Carl Julius Spindler; der beher-
skede vort sprog til fuldkommenhed,
er hidtil den største digter i grøn-
landsk sprog af alle de udsendte mis-
sionærer. Navnlig som salmedigter er
han fremragende. I 1876 udgav han en
med noder forsynet grønlandsk sang-
bog (Liederbuch mit Noten fur Schule
und Haus). Lektor C. W. Schultz-Lo-
rentzen har også givet os mange gode
salmer og sange.
Rasmus Berthelsen er pionér i den
nyere grønlandske digtning, særlig i
salmedigtning. Hans tidligste arbejder
er noget ubehjælpsomme, og han mod-
nedes langsomt. Han blev mest berømt
for sin julehymne „Guterput Kutsing-
nermio", idet han har skabt et stykke
af evigheden her på jorden. Hendrik
Lund har også givet os åndelig rig-
dom. Jonathan Petersen har beriget os
med mange sange og salmer, men hans
produktion synes at være alt for stor.
De to ovennævnte er hædret med me-
daljen: Ingenio et Årti. Af andre dig-
tere kan nævnes: Pavia Petersen, Kre-
sten Poulsen, Avgo Lynge, Jakob
Lund, Andreas Hansen (salmer), Hans
Hansen og pastor Isak Lund og i den
nyere tid Villads Villadsen. Hans Lyn-
ge har store evner som digter, men
producerer ikke på grønlandsk og har
følgelig ingen betydning for Grønland
som forfatter, skønt han i litterære
kredse i Danmark er anerkendt som
sådan. Frederik Nielsen er også kendt
som digter, hans afholdte sange er ved
idelig brug ved at være noget slidte.
Vi håber, at han kan få tid til at kom-
me frem med nogle nye.
☆ ☆ ☆
.................... - i
FORFATTERSKAB. Da Atuagagdliu-
tit blev startet, blev folk opfordret til
at indsende bidrag til bladet. Dette
medførte, at man begyndte at skrive;
af de ældre bidragydere skal kun
nævnes UngåralaK, Carl Hagen og Bi-
niångivasik Agdluitsormio. Mange har
indsendt værdifulde og velskrevne ar-
tikler til bladet i tidens løb.
Vi har efterhånden mange oversatte
bøger, men mange har den fejl, at de
har været bundne til oversættelsen, og
derved har mistet det levende og vær-
difulde og virker fremmede for grøn-
landsk tankegang med som regel kun-
stige, for grønlandske ører mærkelige
sætninger. At være en god oversætter
falder som bekendt ikke i enhver
mands lod, men fremhæves bør Fr.
Nielsen og Jørgen Fleischer som gode
oversættere. Af selvstændige bøger
findes kun ganske få af Math. Storch,
Karl Heilmann, Pavia Petersen, Kre-
sten Poulsen, Fr. Nielsen, Otto Rosing
og Villads Villadsen.
☆ ☆ ☆
ilaKutarit pitsåussutsimik åtåssiniat
V
>
sok uvdloK måna tikitdlugo bilit FORD’it
1920-kunernisat avKusineme takugssausorai-
git? tåssa Kajangnaitsorssugamik — pitsag-
ssuvdlutigdlo!
Ford T-ugunik imalunit avdlat nutåt USA-
mit, Tysklandimit Englandimitdlo pissugalua-
runik tamåinarmik pitsagssuput. tamåna å-
tangniartuagauvoK — Ford nangmineK OKar-

simavoK, „bile tuniguvtigo pisissumik atdssu-
texarneK tåssa taimaitinarneKåsdngitsoK, a-
kerdlianigdle pissugssauvfigtut misigisima-
varput pisissup bilia pissusigssamisortuåsa-
ssok. tamåkumnga sanaortornivtine sipårni-
arnivtitutdle pisissup bilimut akigssaiaute-
Karpatdlanginigsså pingårtitaritigårput."
(Henry Ford)
Ford for fremtiden
i
TONEKUNST. Af vore komponister
må nævnes Jonathan Petersen, Hen-
drik Lund og Peter Olsen, men vore
komponister har ved påvirkning ude-
fra desværre forladt den grønlandske
tone. Hendrik Lund er den eneste, som
i sine kompositioner gav plads for den,
f. eks.: „kugssuitdlo kunguitdlo", „ila-
ne unulermat" og „Amitsuarssuk",
hvis melodi minder noget om tromme-
sang. Rasmus Berthelsens udødelige
„Guterput" må fremhæves. Det er en
prunkløs naiv og uden særligt kunst-
nerisk præg lille melodi, men den rø-
rer vor sjæl og vil altid blive skattet
som julesalme.
Otto Rosing.
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
3-delt
i*®?
h BRØDR BRAUN^
Dobbelt
sovseti
sukulugssaK pitsaoKatcKångitsok
kivdlålugtumik pulik
avdlanit murdloriåumik ivseKarnr:ruvoK
laimåitumigdlo sivisiinerujugs.siiarnuk
susungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Dann.arkime sukulugssaliorfit angnersåt
58