Atuagagdliutit - 01.01.1961, Síða 70

slidstærk
marine lærredssko
„Blue Boy“
indersål af mosgummi
størrelse 24-48
Jens Geislers nye båd
Jens Geislervp pujortulérartårssua
fangst eller fiskeri. Og det var af hen-
syn til børnene, jeg anskaffede mig
den nye båd. Efter syv års utrættelige
bestræbelser, lykkedes det mig at få
den.
BAD TIL 230.000 KR.,
ENESTE UDBETALING 12,50 KR.
— De fik den selvfølgelig med ind-
skud?
— Nej, jeg har endnu ikke betalt
indskud. Nu har jeg haft den i snart
to måneder. Det eneste, jeg hidtil har
ofret, er et flag. Det kostede mig 12,50
kr.! Men myndighederne må have til-
tro til mig. Jeg har hørt, at både af
den type koster ca. 230.000 kr., men
„Geisler" bliver nok dyrere, fordi den
er forsynet med en harpunkanon. Men
kæmneren har tilsagt mig, så det skul-
le såmænd ikke undre mig, om han vil
tage mine penge, ler Geisler hjerteligt
og fortsætter:
— I de sidste år har jeg følt mig
overflødig ombord på „AuveK“. Den
har jo mandskab mere end nok. Men
nu er jeg blevet mere nidkær. Det gør
man jo som regel, når man får en båd,
man skal afdrage. Jeg synes, det er
morsomt at give det meste af pengene
til afdrag, når man pludselig får en
stor fortjeneste.
— Det er nok ikke videre morsomt
at tage ud på hvalrosfangst tidligt på
foråret med kulde?
— Det havde nok været det, hvis
man til at begynde med ikke havde
haft så dårlig en båd. Man føler sig
som i et hus på disse nye både.
NÅR MAN KOMMER tilbage til
Diskobugten efter mange års
fravær, undrer man sig over
de mange private motorbåde.
Der har sandelig fundet en beun-
dringsværdig udvikling sted med hen-
syn til større fartøjer længere nordpå.
For 30 år siden var private motor-
både bare en drøm i Nordgrønland. De
eneste eksisterende motorbåde ejedes
dengang af forskellige statsinstitutio-
ner. Den første private mand, der an-
skaffede sig en motorbåd deroppe, le-
ver i bedste velgående. Det er den 55-
årige Jens Geisler, Egedesminde. Han
er storfanger, og han har fornylig
købt en rejekutter på 20 tons.
— Min første motorbåd var en gam-
mel kasseret een på 26 fod. Jeg fik
den repareret så godt, det lod sig gøre,
fortæller Jens Geisler. Motorbåden
„Erdluluk“ holdt i elleve år. Da jeg
var 17 år, gav min fader mig 75 kro-
ner. Der var ikke tale om en foræring,
men det var halvdelen af en sommers
fortjeneste. Min fader sagde, at min
moder skulle have halvdelen, for jeg
skulle også spise! Jeg tænkte, at det
var bedre, hvis jeg nu indsatte pen-
gene i sparekassen. Det blev min start-
kapital. Jeg er af den opfattelse, at
unge, der vil drive det til noget, bør
spare hver en øre, de kan undvære.
Uden startkapital kan man ikke drøm-
me om en større båd, og en ung frem-
adstræbende mand bør gøre sig til
herre over søvnen.
MASSER AF SILDEPISKERE
I 1938 fik Jens Geisler sammen med
sine brødre en kutter. Båden „AuveK“
var indtil for nogle år tilbage den
største i privat eje i Nordgrønland.
Brødrene havde brugt båden flittigt til
hvalros- og sildepiskerfangst, og de
forsynede den som den første med en
harpunkanon.
— I de første år, vi havde „AuveK“,
koncentrerede vi os om hvalrosfangst
og haj fiskeri. Dengang var der ingen
islæg om vinteren. Nu kan det ikke
længere betale sig at tage ud på hval-
rosfangst. Samtidig med at isen går i
stykker, fredes hvalrosserne. I de se-
Grønlands fremtid
Den første privafe moforbådsejer i Nordgrønland startede med en kas-
seret båd. I dag har han en hypermoderne båd med harpunkanon og ser
lyst på fremtiden
nere år har vi mest været på fangst
efter sildepiskere. I 1954 og 55 fangede
vi 32 stykker på et år. Ellers er den
årlige fangst på ca. 28.
Sidste år ansøgte vi om at få del i
rejefiskeriet, men fik afslag. Så hørte
jeg, at rejebåden „Karl Ryberg" var
forlist i Holsteinsborg. Jeg købte bå-
dens kasserede spil og fik mulighed
for at lære rejefiskeri. Nu i sæsonen
fisker vi rejer med „AuveK“ og den
nye båd „Geisler". Det kan godt be-
tale sig at fiske rejer med større både,
men fangsten er rationeret, fordi der
er så mange rejebåde.
Vi var færdige med at afdrage „Au-
veK“ i løbet af syv år. Men vi har ofret
mange penge til nyanskaffelser. Den
fik kanon, en ny maskine, nyt sejl og
spil. Vi blev imidlertid efterhånden for
mange på „AuveK". Mine børn vil hel-
lere end gerne med, når vi tager på
RADIOSENDERE i Syd og Nord
radiokut autdlakåtitsissutit avane samanilo
25 kW mellembølgesender, Kook-øerne, Grønland . 25 kW mellembølgesender, Kitsigsut, Kalåtdlit-nunåt
ateraussat nfngusut
„Blue Boy“
kumimik Kitugtunik
pineKarput
angissusé nr. 24—48
Hilsen til en
100-årig
Fra grønlandsminister Mikael
Garn har vi modtaget følgende:
I 100 år har Atuagagdliutit været
med til at præge udviklingen i
Grønland — først i de to trediedele
af sin hidtidige levetid med nær-
mest underholdende, men dengang
alligevel i høj grad oplysende ind-
hold — og dernæst i den seneste
trediedel med mere og mere oply-
sende præget indhold, som ikke
mindst stadig berørte økonomiske
og politiske problemer.
Som jævnlig bidragyder i hele
den sidste trediedel af bladets leve-
tid sender jeg til jubilæet en hjer-
telig hilsen, og som en ivrig læser,
ikke mindst nu, håber jeg, at bladet
stadig vil se, at det har en virkelig
oplysende mission midt i den ud-
vikling, der er i gang i Grønland.
Jeg ønsker tillykke med jubilæet og
håber, at bladet også fremtidig vil
vide, hvad dets fornemste opgave
må være: Sund og sand vejledning
for læserne, og åbne spalter for fol-
kets mening — alt naturligvis som
hidtil holdt inden for den gode to-
nes grænser og med saglig under-
bygning.
Venlig hilsen
M. GAM
*------------------------------J
HUSFLID OM VINTEREN
— De har nok haft mange begynder-
vanskeligheder?
—I sløje tider er det sommetider
svært, når det kniber med penge til
solarolie. Men tiderne skifter heldig-
Jens Geisler
vis. Når vi har haft stor fangst, rejser
vi rundt med kødet for at sælge. En-
gang imellem kan det være vanske-
ligt, hvad afsætningsmulighederne an-
går, fordi man i Nordgrønland har kød
nok i gode sælfangstperioder.
— Mener De, priserne på fangstdyr
er for lav?
— Jeg bryder mig ikke om at blande
mig i den slags ting. Jeg har tillid til
politikere, som prøver på at finde de
bedste udveje frem også med hensyn
til priser. I dag er priserne meget
større i forhold til min tid, men man
skal heller ikke glemme, at varerne er
blevet dyrere.
— Hvad har De at tage Dem til, når
isen om vinteren hindrer fangst fra
en båd?
— Jeg laver husflidssager. De fleste
penge i min sparekasse stammer fra
salget af husflidssager. Jeg bruger de
penge, jeg tjener ved fangst, til at leve
for.
— Tror De, at de unge i dag inter-
esserer sig mere for at anskaffe sig en
større båd?
— Det har jeg indtrykket af. For
nogle år tilbage var interessen meget
ringe, men i dag er det tydeligt, at de
unge er trætte af lejet arbejde og hel-
lere vil begynde for sig selv.
Julut.
70