Atuagagdliutit - 01.01.1961, Síða 88

Da
A
G
blev moderne
AF PALLE BRANDT
MAN KAN IKKE have boet næ-
sten 5 år i Grønland, uden at
der bliver hængende en stump
af een tilbage. Stumpens stør-
relse afhænger af mange ting — vel
ikke mindst af det arbejde, man har
haft, hvor stærk kontakt, man fik med
befolkningen, hvor meget af landet,
man fik at se — og så selvfølgelig af
een selv og den indstilling, man har
til mennesker og ting.
Jeg tror nok, der blev hængende en
stor stump af mig i Grønland, da vi
rejste hjem i april 1958 — og jeg ved,
at der også hænger anselige stumper
af min kone og min søn. Vi taler ofte
om Grønland, mindes årene og længes
tilbage.
A/Gs redaktion har bedt mig om at
skrive lidt om min redaktørtid, og det
gør jeg selvfølgelig gerne, selv om det
smager lidt af historieforvanskning at
skrive om noget, der kun ligger få år
tilbage i tiden. Men selvfølgelig — da
vi i august 1953 så Grønland for første
gang og opdagede, at alt det vi vidste
om landet var forkert — var den nye
tid jo ikke ret gammel. Udviklingen
rider -hastigt — blot syv år er et be-
tragteligt tidsrum i Grønland i 1950’-
erne.
☆
Starten på den nye gerning som red-
aktør af Atuagagdliutit/Grønlandspo-
sten og leder af Grønlands radiofoni
blev særdeles lempelig — ikke mindst
takket være min forgænger, Helge
Christensen, som havde lagt alt godt
tilrette og som jeg fik lov til at arbej-
de sammen med en månedstid, inden
han rejste. Helge Christensen havde på
god måde pustet liv i Grønlandsposten,
som i september 1950 sov hen og først
livede op igen i januar 1952 som det
ukiune tatdlimangajangne Kalåtdlit-
nunånisimagåine inunerup ilamerna-
nik KimataKångitsorneK ajornartar-
poK. ilamernup angissusia åssigingit-
sunik pissuteKartarpoK — pissutau-
nerpaussardlutik suliaK ingerdlasima-
ssaK, inuit KanoK agtigissumik atåssu-
teicarfiginerat, nunap ilå Kanon agti-
gissoK takusimassaK — sorunalume å-
ma inup nangmineK pissusia åmalo i-
nungnut sunutdlo avdlanut isuma pi-
ssutaussarpoK.
isumaicarpunga ilaminerujugssuara
Kalåtdlit-nunånut unigsimassoK apri-
lime 1958-ime angerdlardluta autdla-
ravta — nalungilaralo åma nuliama
emermalo ilaminingåtsiarujugssue u-
ningassut. Kalåtdlit-nunåt erKartor-
taKårput, ukiut encaimassardlugit a-
ngerdlarserdlutalo.
A/G-p ånrigssuissoKarfiata ånrig-
ssuissunerma nalå pivdlugo agdlaga-
KatsiarKuvdlunga Kinuvigisimavånga,
soruname agdlagkumavunga måssa u-
kiut taima ikigtigissut Kångiutut piv-
dlugit agdlagaKarnigssaK historiamik
eKutitsinerpasingajagtugssaugaluar-
toK. kisiåne soruname — augustime
1953 sujugdlerpåmik Kalåtdlit-nunåt
takugavtigo påsivdlugulo nuna piv-
dlugo ilisimassavut tamarmik erKor-
tungitsut — ukiut nutåt autdlarterKå-
merput. ineriartorneK sukasumik i-
ngerdlavoK — Kalåtdlit-nunåne 1950-
ine ukiut arfineK-mardluinaugaluartut
ingerdlanerat issigissagssartalerujug-
'SSUVOK.
☆
A/G-mik årKigssuissutut Kalåtdlit-
nunåtalo radiofonianik sujulerssui-
ssutut sulinerup nutåp autdlartinera
artornartungivigpoK — mingnerungit-
sumik Kutsavigissagssauvdlune kingo-
rågara, Helge Christensen, sunik ta-
manik iluarsartusserérsimassoK Kåu-
mativdlo atautsip migssåne suleKati-
gisimassara. Helge Christensenip
Grønlandsposten septemberime 1950-
ime unigsimagaluartoK aitsåtdle jå-
nuårime 1952-ime oKautsit mardluk a-
tordlugit avisitut A/G-tut ingerdlarKi-
lersimassoK ajungitsumik inumarig-
sarsimavå. tungavigssaK pilersineKa-
rérsimassoK ingerdlatenclnagagssau-
vok AJG-me radiofonimilo.
ulciume 1953/54-ime landshøvdingi-
mut kulturrådimutdlo avisip agdline-
Karnigssånik nutartemeKarnigssånig-
dlo pilerssårut sarKumiupara sujuner-
sut ilagsivdluarneKarpoK, avisivdlo
taimanile issikune sule pigiuarpå.
tamånale kinguneKarpoK åssiliar-
taisa amerdlinerånik, imaisa a-
merdlinerånik titartagkatdlo iléngu-
neKarnerinik, avisilo nutårpalungne-
rulerdlune pisimassunutdlo pingårti-
tagssanut tunganerulerdlune, nuånå-
rutigårputdlo normo sujugdleK 13. maj
1954 sarKumersoK ilagsivdluameKar-
mat. soKutigingningneK malungnarsi-
vok avisimik aulajangersumik pissar-
tagagdlit pisissartutdlo amerdliartor-
nerisigut pilerisårutitdlo amerdlane-
rulernerisigut. soKutigingningnermut
ilauvdlutik atuartartut agdlagait a-
dobbeltsprogede blad A/G. Det var
bare at bygge videre på det grundlag,
der var skabt — her som med radio-
fonien.
I vinteren 1953/54 forelagde jeg
landshøvdingen og kulturrådet en plan
til udvidelse og modernisering af bla-
det til den skikkelse, det stadig har —
og forslaget blev vel modtaget. Det be-
tød indførelse af flere billeder, mere
stof, og tegneserier, et mere moderne
og aktuelt præget blad, og vi havde
den glæde, at det „nye“ blad blev godt
modtaget, da det første nummer blev
udsendt den 13. maj 1954. Interessen
gav sig udslag i et voksende antal
abonnenter og købere og i flere an-
noncer. Læserbrevenes antal voksede
med interessen, og interessen med læ-
serbrevenes antal. A/G var på vej til
at blive det, Atuagagdliutit har været
siden 1861: grønlændernes eget blad.
☆
Det var fem dejlige år. Altid nok at
bestille — altid afvekslende, aldrig ke-
deligt arbejde, strækkende sig fra de
ledende artikler til at sætte på maski-
ne. Det sidste skete under a-influenza-
epidemien i efteråret 1957, hvor jeg
måtte gå til sættemaskinen og Anders
Kjær måtte montere siderne i hånd-
sætteriet for at vi kunne få bladet
merdliartorput, soKutigingningnerdlo
agdliartordlune atuartartut agdlagait
amerdliartortitdlugit. A/G tåssaujar-
tulersimavoK 1861-ip kingornagut
Atuagagdliutit pissusiåtut: kalåtdlit
nangmingneK avisiat.
☆
ukiut tatdlimat nuaneicaut. nåmag-
tunik suliagssaKartuardlune — avdla-
ngorartuardlutik, suliaK avångunarsi-
ngisåinardlune, suliaussartut tamalau-
ssaKalutik agdlautigissat pingåmer-
ssånit naKiterutit lkussomerinut. ki-
ngugdleK tåuna pivoK ukiåkut 1957-
ime nuagdlugssup nalåne, uvanga na-
Kiterutinik lkussuissunga Anders Kjær
agssangnik ikussuissarfingme Kuper-
nernik pisatalersuissariaKarpoK piv-
figssaK erKordlugo avise inerniåsang-
mat. naKiterivingmiut amerdlanerssait
igdlumingne kissameKaKalutik nåpar-
simåput, taimaisivdlutalo naKiterisi-
naunikut piginåussuserisimassavut ki-
ngumut atorKigtariaKalerpavut Jørgen
Felbo, Jørgen Fleischer Peter Kreutz-
mannilo avisip åncigssuissoKarfiane
sulisitdlugit. ukiut ingerdlanerine ti-
tarnerit sanimukartut tusintiligpag-
ssuit naKiterumut ikussortarsimavåka
— uvdlunile tåukunane kiagugdlunga
naKiteriviup maskinå Kimagpara ner-
sunartitoruj ugssuångordlugitdlo inu it
uvdlut tamaisa kalåtdlisut agdlagka-
nik naKiterissariaKartut.
A/G-p årKigssugaunera ilåne radioa-
vise, radio, båndimut imiussat, åssilineK
erssersainerdlo avdlarpagssuitdlo ulå-
putaulerångata, tuaviunartarpoK. ilua-
nårdlunile åma ukiut ingerdlanerine
aperKutit pingårdluinartut politiki-
mut tungassut suliarinigssånut pivfig-
ssaKarnartarpoK. ilåne suliagssame su-
milunit inungnut tungåssuteKartut ig-
dlersortariaKalersarput — amerdla-
nertigutdlo erKaisitsissutigisavdlugo
pissariaKartarpoK Kalåtdlit-nunåne
nutåme isuma pingårnerssaussoK tå-
ssåusassoK nålagkersuissut nungml-
tut Kalåtdlit-nunåne rådit inuit Kini-
gait suleKatigalugit isumåt — tåssåu-
sanane departementep, kingorna Kø-
benhavnime ministeriaKarfingortup i-
sumå. mingnerungitsumik Kalåtdlit-
nunåt ingmikut ministereKalermat au-
lajangisinauneK pingåmerussoK igdli-
kartineKardluinarpoK — iluanåKutau-
lerdlune ministeriaKarfingmut Køben-
havnimilo nålagkersuiniarumatussut-
simut — ajoKUtauvdlune Kalåtdlit-
nunånut uvdlutdlo tamaisa kamagsau-
tauvdlune inungnut Kalåtdlit-nunåne
sume tamane uvdlormut suliagssanik
— ilåne artornaKissunik — ingerdlat-
siniartunut.
påsisinaussara nåpertordlugo pissut-
sit tåuko sule månamut pitsauneru-
lersimångitdlat. ilåtigut tamåna pissu-
tigalugo påsivdluarpara Kalåtdlit-
nunånut ministeriaKarfiup taimaitine-
Karnigssånik kigsauteKarnes tamåna
ikiutauniåsangmat nunap ilåne Kalåt-
dlit-nunåne nålagauvfiup sunut tama-
nut suniniarpatdlårnerata kigaitdlag-
tineKarnigssånut.
☆
Nungme sulinermut ilåuput angala-
ssarnerit skrivemaskine nagsardlugo,
taimatutaoK imiussissut åssilissutdlo
— inutsialagpagssuit nåpitarnerat nu-
name tamarme Thulemit Angmagssa-
lingmut — Nungme sujulerssuissoKar-
fingme uvdlut tamaisa isumaKatigi-
ngissuteKarane suleKatigingneK, år-
KigssuissoKarfingme nunaKarfingnilo
avdlane suleKatit — umiartortamerit
sivisut naitsutdlo — KaKUtigut aut-
dlainiartarnerit — ukiup nuånersue —
jutdlip ingmikut pissusilingmik pisa-
nganauteKartarner a avdlarparu j ug-
ssuitdlo Kalåtdlit-nunåne ukiut ing-
mikut itdluinartumik misigissaKarfiu-
ssarnerinut ikiutaussut.
☆
måna ukiut 2lfa Kångiuput canada-
miut tingmissartutåta atåne Nuk åu-
ngarmat, taimane tingmissartup tåu-
ssuma aingmatigut Ivigtut avatåine
„t?månaK“ sikunut alingmat Nordler-
ne igdlorput tungujortoK ikinguter-
pagssuavutdlo pitsaussut inuvdluar-
KupatdlagtariaKarpavut. perérsut er-
KarsautigigajoKåvut, neriugpugutdlo
uvdlut ilåne takondgsinaujumårdluta.
soruname avdlangortoKarsimaKaoK.
Kalåtdlit-nunåne ineriartorneK suka-
sumik ingerdlavoK, tamatumalo nuna
inuilo avdlångortipai — Kujanartu-
migdle sule ilorraup tungånut inger-
dlaneKarpoK: pisungoriartomermut,
nåpautikitdliartornermut, atugkanut
pitsaunerussunut.
ukiut nutåt taimåitut åssiglngitsor-
pagssuarnik nagsataKartarput — aju-
ngitsut ajortutdlo akulerigdlutik —
tamåkulo tamarmik Atuagagdliutini-
tartugssåuput. A/G ukiunut nutånut
færdigt til tiden. De fleste af folkene
i bogtrykkeriet lå derhjemme under
dynen med høj feber, og så måtte vi
genoplive tidligere typografiske fær-
digheder, mens Jørgen Felbo og Jør-
gen Fleischer og Peter Kreutzmann tog
sig af den redaktionelle side af sagen.
Jeg har i tidens løb sat mange tusinde
linier på sættemaskine — men jeg for-
lod maskinen de dage med sved på
panden og en dyb respekt for dem, der
til daglig satte de grønlandske manu-
skripter.
Det redaktionelle arbejde på A/G
kunne engang imellem, når radioavi-
sen og radioen og båndoptagelser og
fotografering og mørkekammerarbejde
og meget andet lagde beslag på tiden,
blive lidt for hastigt. Men der blev da
— heldigvis — tid til også at føre en
aktiv politik på en række af årenes
brændende spørgsmål. Ofte skulle der
slås et slag for menneskelige momen-
ter i en eller anden „sag“ — oftere var
det nødvendigt at minde om, at den
bærende idé i det nye Grønland var
centralstyret i Godthåb i samarbejde
med de folkevalgte grønlandske råd —
og ikke deepartementet, senere mini-
steriet i København. Ikke mindst da
Grønland fik egen minister blev tyng-
depunktet forrykket afgørende — til
fordel for ministeriet og regereriet i
København — til skade for Grønland
og til daglig irritation for de menne-
sker, der rundt om i Grønland skulle
gøre dagens, ofte utaknemmelige, ar-
bejde.
Så vidt jeg kan skønne, har dette
forhold ikke bedret sig siden. Blandt
andet derfor forstår jeg fuldt ud øn-
sket om at få ministeriet for Grønland
afviklet som et af midlerne til at få
tarrarssutitut fsaoK, avise malungnau-
teKåsaoK sunut tamanut isumamik nu-
kigtumik piviussumigdlo nålagkersui-
nermut tungassunik asule erKarsau-
terssornernik sule Kalåtdlit-nunåne
atorsinåungitsunik inigssaKångitsu-
nigdlo pinerunane. nagdliutorsiomer-
me tamatumane avisit ikigtuinait a-
ngussartagåne kigsåussissutiga unåu-)
saoK, AJG ajornartorsiutinut aperKU-
tinutdlo angnertunut souutigingnigtu-
ardlunilo eKérsimårtuardlunilo nutar-
terissujuåsassoK — suliagssatdlo sar-
Kumesartut sujunigssame mingneru-
jartusanatigdlo ikiliartusångitsut i-
nerdlugit suliariniartuartåsagai.
avisip pingfissusia — isumagssamik
tunioraissup — sutdlunit OKatdlisigi-
neKartarfiata kikutdlo tamarmik o-
KauseKarsinautitauvfiata pingåssusia
nåmagtumik OKautigineK ajomartar-
poK. A/G sapingisamik nangminerssor-
tutiniamiardle — isumaKatiglkutånit
OKartugssautitanitdlo, ministerinit
landshøvdinginitdlo naKisimaneKarti-
nago — Kalåtdlit-nunånut kivfartussi-
ssule sordlo ukiut 100 matuma sujor-
natigut normoro sujugdleK Lars Møl-
lerip sarKumersingmagule taimåituar-
simassoK.
\ Palle Brandt.
»SENNO«
B T
Druesennep
Delikat og kraftig
mamardlunilo
kimigtdK
Blauenfeldt & Tvede
bremset statens alt-dominerende ind-
flydelse i landsdelen Grønland.
Til arbejdet derhjemme i Godthåb
kom rejserne med skrivemaskine,
båndoptager og fotografiapparat —
mødet med mange dejlige mennesker
rundt om i landet fra Thule til Ang-
magssalik — det daglige, gnidningsfrie
samarbejde med administrationen i
Godthåb, medarbejderne på redaktion
og ude i landet — sejlturene, både de
lange og de korte — en jagttur engang
imellem — vinterens glæder — julens
særlige stemning og meget, meget
mere, som var med til at gøre årene i
Grønland til noget ganske særligt.
☆
Det er nu 2V2 år siden, vi så Godt-
håb forsvinde under den canadiske ca-
talina, som hentede os fordi „Umanak"
var sprunget læk i grødisen ud for
Ivigtut. Det blev en hastig afsked med
vort hjem i det blå hus i Herrnhut og
med de mange gode venner. Tankerne
går ofte tilbage, og en dag bliver der
forhåbentlig også tale om et gensyn.
Meget er selvfølgelig forandret. Ud-
viklingen går jo hurtigt i Grønland, og
det forandrer både et land og dets be-
boere — men det går heldigvis stadig
den rigtige vej: mod mindre fattigdom,
mindre sygdom, mod bedre kår.
Mange og meget følger i kølvandet
på en sådan nytid — godt og dårligt
mellem hinanden — og det skal alt-
sammen afspejle sig i Atuagagdliutit.
A/G skal være et spejl for den nye tid,
og bladet skal være præget af en
håndfast og praktisk indstilling til tin-
gene hellere end af teoretisk-politiske
fantasterier, som der endnu ikke er tid
til eller plads for i Grønland. Det skal
være mit ønske ved dette jubilæum,
som kun de færreste aviser eller blade
når at opleve, at A/G stadig må være
vågent, friskt og levende interesseret
i tidens problemer — at det må løse de
opgaver, der stilles, og som ikke vil
blive færre eller mindre i fremtiden.
Betydningen af et blad — af et me-
ningsdannende organ — af et sted,
hvor tingene kan drøftes og hvor alle
kan komme til orde, kan slet ikke vur-
deres højt nok. Sørg blot for at holde
A/G så uafhængigt som muligt — uaf-
hængigt af blokke og myndigheder, af
ministre og landshøvdinge. Lad det og-
så fremover være grønlændernes blad
— lad det tjene Grønlands sag, som
det har gjort det, siden Lars Møller
udsendte det første nummer for 100 år
siden.
ENl
Hans Hass og
Stirling Moss
vælger
ENICAR
- også
I uret for Dem! j
Forhandler anvises af
niorKuteKartoK
A/S CARL WESTH
Købmagergade 55, København K.
igdluf nutåmik moderniussumigdlo Kalipaguk
Kalipautigalugo SPRED — Tgkanul Kalipautit
silarssuarme atorneKarnerssåf
Marjberes hjem nyt og moderne med
SPRED
verdens mest anvendte vægmaling
Der er glæde i hjemmet, når væggene er
frisket op med SPRED SATIN. Den tør-
rer på i/j, time, og billeder og møbler kan
straks stilles på plads.
SPRED SATIN er fremstillet af syntetisk gummilatex, hvilket bevir-
ker, at den tåler afvaskning i det uendelige og er modstandsdygtig
over for slag og stød. — — SPRED SATIN leveres i en mængde
smukke farver------!
ine nuånersitdlåraok Igkat SPRED SATIN atordlugo Kalipataugångata. panerértarpordlo i/2 time’p ingerdlanerinåne, tauvalo å-
ssilissat peicutitdlo erninårtumik inigssinekapatdlagsinauvdlutik.
SPRED SATIN sanåjuvoK gummilatex’imit, taimaingmatdlo tåussuminga Kalipatak Kanorssuak assagtarumagåine ajornarane,
asulo kagdluartaraluatdlaråine avdlångoratdlåsanane.----SPRED SATIN Kalipautit åssigingitsorpagssuit kussanartut pineKarsi-
nåuput------1
Sadolin & Holmblad
g Leverandør til Det "ygg/' kg 1. danske Hof
A/G nutarterneKarmat
89