Atuagagdliutit - 01.01.1961, Síða 91

cent i dag. Og måske lidt landbrug,
men mon ikke Sydgrønland vil stag-
nere, befolkningsmæssigt set?
•fr ET LOKALT
RUHR-DISTRIKT?
Olsen: Det vil Nordgrønland måske
også, men det vil ikke blive affolket,
som nogle taler om. Det kan jo også
tænkes, at fisken vil gå nordpå. Men
det er rigtigt, at fangsten bliver dår-
ligere og dårligere, så der er sikkert
ikke mange fangere tilbage til den tid.
— Nu taler jeg om Nordgrønland syd
for Thule. For i Thule vil de om 25 år
leve næsten som de lever nu. Det for-
andrer sig sikkert ikke. De har deres
bestemmelser deroppe — f. eks. må
narhvaler ikke skydes fra motorbåd,
de skal hai-puneres først. Resultatet er,
at der er en masse narhvaler deroppe.
Jeg så lige så mange, da jeg var der-
oppe sidste sommer, som da jeg var
dreng i Thule for omkring 40 år siden.
— I det hele taget er der ikke sket no-
gen større forandring i Thule i de 40
år, og det vil der nok heller ikke ske
i de næste 25, fordi erhvervsbetingel-
serne er så gode.
Villumsen: Foruden fiskeri og fangst
og fåreavl er der jo chancen for mine-
drift, men det er sådan en slags lot-
terispil.
Rosing: Ja, vi kan jo ikke pløje i bø-
ger efter det — der er lidt optegnelser
og undersøgelsesnotater om Grønlands
undergrund — men det er så lidt, geo-
logerne endnu har undersøgt.... Jeg
tror alligevel, man kan finde noget.
Villumsen: Jeg er også ret optimi-
stisk.
Olsen: Vi kan jo prøve Nugssuau-
petroleum’en deroppe....
Bidstrup: Man kan håbe på urani-
um —
— Hvis man nu en dag gik hen og
fandt noget virkeligt i tilpas store
mængder, måtte det vel ændre hele
økonomien, hele samfundet gennem-
gribende, og så vælter det jo alle mu-
lige forestillinger og er helt, helt an-
derledes om 25 år.
Bidstrup: Jeg kommer til at tænke
på Eaton-planen. Det var meningen,
malm fra Canada skulle sejles over til
Rypeøen, oplosses og senere sejles vi-
dere. Så hørte vi her i sommer, at der
var fundet molybdæn inde i bunden af
Godthåbsfjorden — og molybdæn bru-
ges også i stålindustrien. Ved en kom-
bination kunne man måske forestille
sig et lokalt Ruhr-distrikt — altså en
industri, så man forarbejdede malmen
her ved hjælp af molybdæn og sendte
de færdige stålprodukter videre. Nå ja,
det kræver selvfølgelig brændstof, og
det hele er kun en endnu fjern mulig-
hed — men der kan ske meget på 25
år!
Erik Villumsen: Bliver der fundet
noget, som det kan betale sig at ud-
nytte, vil det nok give en lokal op-
blomstring og trække nogle mennesker
til — men det kan langtfra beskæftige
et folk, og for det store flertals ved-
kommende vil det være sådan, at den
enkelte ikke mærker meget til det,
selv om det selvfølgelig kan ses på
nationalbudgettet.
-jV UDVANDRING
Bidstrup: Hvis det der Rypeø-pro-
jekt kunne blive til noget — og hvis
det kunne betale sig at udskille jernet
af malmen her og bruge molybdænet
til en stålproduktion —, ville det kun-
ne beskæftige en masse mennesker,
for det skulle nok være i den store stil
for at kunne betale sig. Så det skulle
jo nok kunne mærkes i en befolkning
på kun omkring 70.000 mennesker —
— Og så er spørgsmålet endda, om der
vil være så mange. På Færøerne har
man, ligesom i Grønland, stort fød-
selsoverskud, men ingen nævneværdig
befolkningstilvækst: Overskuddet ud-
vandrer!
Sofus Olsen: Jeg tror ikke på ud-
vandring i stor stil.
Bidstrup: Hvad hvis den sure nød
driver folk til det? Selvfølgelig er in-
gen folkevandring startet, uden at den
har været nødvendig.
Olsen: Nej, men hvis erhvervsfor-
holdene bliver gode, bliver folk her-
oppe — især hvis de stadig kan læse
om, hvor hårdt det er i Danmark med
høje skatter, store forbrugsafgifter etc.
— Har den grønlandske hjemstavns-
følelse ikke meget at sige?
Olsen: Jo. Man kan jo kun tale for
sig selv — jeg har været i Danmark,
men når jeg skal sige det — jeg vil
helst være her.
Gerth Rosing: Det er også et spørgs-
mål om levestandard til den tid. Hvis
man lever under forhold som i dag, og
samtidig får så meget at vide om,
hvordan der leves andre steder — ja,
så kan vi ikke udelukke tanken om on
udvandring. Og de unge mennesker vil
måske også gerne sejle, se verden —
og de kunne måske godt tænke sig at
komme over på den anden side af Da-
vis-strædet og være med til at lave alt
det, man har startet derovre. Ungdom-
men har jo hørt, at der er masser af
plads derovre og indtjeningsmulighe-
derne foreløbig meget store. Jeg tror
man i Gi'ønland får samme politiske
cirkus som i Danmark med partidisci-
plin og partidiktatur og kæft, trit og
retning, så den menige politiker intet
har at sige, men må stemme efter par-
titoppens diktat?
Bidstrup: Man kan jo også betragte
den folkevalgte repræsentant som stå-
Grønland
1984
Fra venstre:
Sofus Olsen,
Erik. Villumsen,
intervieweren
Franz Berliner,
Finn Bidstrup,
Gerth Rosing
En nytårssamtale ved forfatteren
Franz Berliner om grønlandske
fremtidsperspektiver
de unge går i gode skoler er der vist
ingen fare for, vi vil få for mange re-
volutionære heroppe.
Rosing: Med mindre man tager en
mærkelig propaganda i brug i Grøn-
land skal vi ikke være bange for løs-
rivelsesparti el. lign. Efterhånden som
skolegang og alt andet bliver bedre og
O
bedre — og hvis levestandarden for-
bedres og samfundet kan bære det
økonomisk —
-fr FABRIKSSKIBE?
— Hvordan vil der se ud her øko-
nomisk om 25 år?
Rosing: Levestandarden vil sikkert
være hævet betydeligt. Vi har jo fået
nogle bevillinger til erhvervsanlæg —
fabriksanlæg, havneanlæg o. a. — og
om 25 år er det blevet meget bedre
m. h. t. erhverv. Hovederhvervet vil
stadig være fiskeri.
Villumsen: Der vil jo nok være nog-
le store landstationer, stærkt industri-
aliserede til bearbejdelse af fisken i
land, og når de først er oprettet, føl-
ger fiskerflådens forøgelse efter, også
skibenes forøgede størrelse. Men kan
fiskeriet bære hele samfundet? Det vil
jeg stadig sætte spørgsmålstegn ved?
— Færøerne og Island bæres af fi-
skeri.
Bidstrup: Man siger nu ellers, at det
er den amerikanske base ved Kefla-
vik, som bærer det islandske sam-
fund. ...
Rosing: Grønland er ikke overbefol-
ket om 25 år, og hvis man skal regne
med, at fiskerflåden bliver udelukken-
de grønlandsk, bliver den ikke over-
vældende stor. Men jeg tror, der kom-
mer danske fiskere herop og arbejder,
og til den tid har vi fabrikkerne, som
man kender det i Europa, og så vil
grønlandske og danske fiskere begyn-
de at lære forståelsen af at arbejde
sammen.
— Vil der være grønlandske traw-
lere?
Rosing: Hvis afsætningsbetingelser-
ne på verdensmarkedet er gunstige,
får vi måske et par stykker, der ejes
af et fælles dansk-grønlandsk aktie-
selskab.
Bidstrup: Vi må huske, at vi er i
1984. Det bliver muligvis ikke de traw-
lerflåder, som vi kender i dag, der
opererer heroppe, men noget helt an-
det — måske kæmpefartøjer, som dri-
ver fiskeri på måder, der næppe kan
forudses i dag. Udviklingen har fart
på.
Villumsen: Landstationerne bliver
sikkert i alle tilfælde det bærende, og
fiskerflåden kommer til at bestå af
mindre fartøjer, der sejler ud og ven-
der hjem måske dagligt, måske hver-
anden dag. De rigtig store fabriksskibe
tror jeg ikke på.
Sofus Olsen: De vil næppe kunne
betale sig. Det bliver nok mindre, hur-
tigtgående både.
— Men hvad lever man så af i byer,
som ikke har store landingsanlæg?
Bidstrup: For Sydgrønlands ved-
kommende kunne man måske tænke
sig en industri, baseret på fåreavl —
ulden udnyttes jo ikke hundrede pro-
SOLGRYN nerissåkit
nukigtungorumaguvit
HVORDAN SER DER UD i Grøn-
land om 25 år?
Det er et meget naturligt
spørgsmål at stille ved nytårs-
tide — men pokkers svært at svare på.
I stedet for kun at støtte os til egne
spådomsevner — til hvilke tilliden er
svigtende —, har vi fremlagt spørgs-
målet til besvarelse i en rundbords-
samtale med to grønlandske deltagere,
overtelegrafisterne Gerth Rosing og
Sofus Olsen, og to danske, overassi-
stent Erik Villumsen og radiotelegra-
fist Finn Bidstrup.
For engangs skyld har vi således
prøvet at spørge folk fra en af de mere
anonyme kredse i Grønland, teletjene-
sten, om deres mening. Det plejer jo at
være folk fra helt andre institutioner,
der træder til, når de store kanoner i
den offentlige debat skal køres i stil-
ling og fyres af — lad os i denne nyt-
årssamtale prøve at høre nogle af dem,
som ofte er tavse, men dog, bl. a. i
kraft af deres arbejde, skulle være
velinformerede.
„Grønland 1984“. Årstallet vil være
de fleste bekendt fra George Orwell’s
politiske roman. Og vil det ikke være
naturligt straks at forsøge at profetere
om, hvordan det politiske liv vil forme
sig i Grønland om 25 år?
Gerth Rosing: Jeg tror der vil være
politiske partier til den tid — det vil
være påkrævet. For som det er nu, ser
man, at de folk vi har i de højere for-
samlinger går alt for meget ud fra de-
res egen mening i deres forhandlings-
udtalelser.
— Det vil altså være en fordel med
politiske partier?
Gerth Rosing: Jeg tror det næsten.
Sofus Olsen: Det kan vel ikke und-
gås. Der bliver sikkert et par store
partier, f. eks.. fiskere og arbejdere.
— Vil det kunne tænkes, at der op-
står et løsrivelsesparti som det, man i
dag har på Færøerne?
Sofus Olsen: Efter min mening ikke.
Hvis de retningslinier, der følges i dag,
fortsætter, hvis vi bliver ligestillet
med danskerne-------Men hvis vi hol-
des nede af danskerne, så vil tanken
om sådan et parti opstå.
Gerth Rosing: Hvis man vælger de
rigtige politikere i Grønland, tror jeg
ikke der kan blive tale om et løsrivel-
sesparti.
Erik Villumsen: Der lægges mest op
til danskerne i den sag. Det kommer jo
an på deres — jeg ved ikke om man
kan sige tryk på grønlænderne, om der
kan opstå en tanke om, at Grønland
kunne ønske at blive tilsluttet en an-
den nation. Selvstændigt tror jeg ikke
Grønland vil kunne klare sig.
— Hvorfor ikke?
Erik Villumsen: Der er alt for få
mennesker i landet. Naturen er karrig
og besværlig at have med at gøre. Det
ville blive alt for kostbart for så få
mennesker at opretholde et selvstæn-
digt samfund heroppe. — Med hensyn
til politiske partier, så kan der vel
dårligt blive mere end to eller tre —
frierhverveme, arbejderne og måske
en slags funktionærparti.
X
n
nerissagssat inussutigssatut nalerKiitusagunik perKingnartusagu-
nigdlo inQssutigssartaKartariaKarput méricanut inersimassanutdlo
nalerKiitunik, taimåitumik SOLGRYN uvdlut tamaisa nerissåkit,
tåssame SOLGRYN akOKarmata måniup Kaicortortåta inQssutig-
ssartarpagssuinik kalkimigdlo kisalo akugalugitaoic jern, fosfor
3ma B-vitaminer.
Rigtig ernæring skal være sund og indeholde de ting, der er nød-
vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL-
GRYN hver dag, for SOLGRYN indeholder en rigdom af protein
og kalk samt jern, fosfor og B-vitaminer.
pOrtap tunuane dssiliartauvdlutik iput titartagkat pisanganartut
nangendtårtut Kiortagagssat, indiånerit, såkutiit nutåmigdlo nu-
nagssarslortut.
Spændende udklipsserie med flotte indianere, soldater og nybyg
gere på bagsiden.
-fr ET LØSRIVELSESPARTI?
Finn Bidstrup: Jeg siger ja til poli-
tiske partier i Grønland 1984, især hvis
man, som statistikken siger, skal reg-
ne med en befolkning på 60-70.000. I
så stor en befolkning vil der selvføl-
gelig være forskellige interesser, som
vil give sig udslag i forskellige politi-
ske retningsdannelser. — Og jeg tror,
der vil opstå et løsrivelsesparti, hvis
der bliver økonomisk bæreevne for
det. I øjeblikket er der jo allerede ten-
denser — der er problemer nok til at
så den første sæd. Men betingelsen er
netop, at der bliver økonomi til det —
og ellers kan det jo, som Villumsen
sagde, blive et spørgsmål om tilknyt-
ning til andre. Hvorfor ikke til færin-
gerne, hvis de fik held til at løsrive
sig? Der er jo de fælles interesser på
havet.
Gerth Rosing: Det er også det eneste
fælles. Se nu sproget — færinger og
grønlændere forstår overhovedet ikke
hinanden. Og grønlænderne ville ikke
være glade for at være under færin-
gerne.
— Er der enighed om, at det vil
være en fordel at have politiske par-
tier om 25 år?
Erik Villumsen: Det vil allerede nu
være en fordel. Som Rosing sagde, det
er tit de grønlandske politikeres, f.
eks. landsrådsmedlemmernes, særop-
fattelse og personlige mening skinner
lovlig meget igennem.
— Er det da ikke enhver politikers
opgave at arbejde ud fra sin person-
lige opfattelse og mening?
Bidstrup: Det siger man jo, men det
er vist mere drøm end virkelighed.
Villumsen: En politikers overbevis-
ning bliver dog formet gennem par-
tiet, partiet lægger et vist pres på ham
og er med til at danne hans mening.
— Vil det ikke være uheldigt, om
ende på toppen af en pyramide, hvor
man i bunden har vælgerne, højere
oppe partiet. Han er ikke andet end
et talerør. — På den anden side er det
selvfølgelig pænt og rigtigt, hvis han
sætter alt ind på sin personlige over-
bevisning — men lidt urealistisk —
— Vi har haft et par farcer der-
hjemme i folketinget.
Bidstrup: Rene farcer — men under
alle omstændigheder mener jeg dog
det vil være en fordel med politisk
partidannelse.
— Vil den grønlandske ungdom
være lige så revolutionært indstillet
som ungdommen i andre lande og —
ganske naturligt, kunne man sige —
ønske at danne partier med voldsom-
me programmer?
Sofus Olsen: Det tror jeg ikke. Når
92