Atuagagdliutit - 01.01.1961, Page 101

Uden en rød reje havde
Christianshåb være en død by
Men nu går det strygende, og den hastigt voksende by har en fremtid
for sig
INDTIL FOR NOGLE ÅR SIDEN
var Christianshåb den mindste by
på vestkysten med knapt 200 ind-
byggere, og det var ikke godt at
vide, hvad der var sket med byen,
hvis ikke en ny og indbringende leve-
vej pludselig var dukket op. I dag er
Christianshåb en driftig fabriksby med
ca. 600 indbyggere, takket være rejer-
ne. Grundlaget for byens eksistens er
rejer, for tæt ved byen finder man de
rigeste rejefelter i Grønland.
Den store omvæltning begyndte, da
fiskeribiologerne i sommeren 1949
fandt de store rejefelter i dens nær-
hed. Det første år fiskede Handelens
både dér og transporterede fangsten
til Holsteinsborg. Men en stor del af
fangsten blev fordærvet under den
lange transport og måtte smides væk.
Så fik man den ide at bygge en fa-
brik i Egedesminde. Men indbyggerne
i Christianshåb protesterede mod tan-
ken og sendte en skrivelse til Han-
delen. Forsøgsvis blev der etableret et
lille anlæg på stedet. Det gik godt, og
man begyndte at anvende Handelens
pakhus som fabrik. Det gik slag i slag,
og i år indviedes den nye fabrik med
alle moderne indretninger og en spe-
ciel rejepillemaskine.
TV FABRIKKEN FOR LILLE
VED STARTEN
Det er en etagebygning. Stuen bru-
ges som lager. På førstesalen findes
kontorer og en mægtig rejepillehal
med plads til 100 rejepillersker. I hal-
len er der også installeret kogeri, is-
maskine, pakkemaskine og rejepille-
maskine, der behandler 5 tons råvarer
i døgnet. For en fremmed ser anlægget
meget imponerende ud, men lederen,
Karl Jensen, der har haft med den
daglige produktion at gøre siden 1951,
udtaler, at fabrikken var for lille fra
starten. I øjeblikket har man ikke en-
gang plads til emballage. Den nye fa-
brik har ganske vist dobbelt kapacitet
i forhold til den gamle, men samtidig
er rejebådene også blevet fordoblet. I
år fiskede 17 store rejebåde fra hele
kysten, og man var nødt til at ratione-
re fangsten.
■fr REJER I TRÆNGSEL
For 1960’s vedkommende regner
man med en produktion på ca.
1.200.000 håndpillede rejer i dåser og
glas og 80.000 dåser maskinpillede
rejer. Til næste år får man en ny reje-
maskine, og man håber, at produktio-
nen af store håndpillede rejer bliver
betydeligt forøget. Det håndpillede
produkt er uovertruffent, hvad kvali-
tet angår.
Betingelsen for fabrikkens drift er
vand og mennesker. Fabrikken bruger
35 tons vand i timen. Nu er vandpro-
blemet løst, men det samme kan man
ÉMfo.: ■*<•'
get opmærksom på problemet og an-
modet det om, at man udvider bevil-
lingerne til husbygning i Christians-
håb. Kommunalbestyrelsesformanden
siger, at man i dag mangler 300 ar-
bejdsduelige mænd og kvinder.
Handelen har barakker i byen, som i
sæsonen bebos af rejepillersker fra
distriktet og andre distrikter. Og uden
disse pillersker kan produktionen slet
ikke gå.
mennesker. De gode penge, man tjener
på rejerne om sommeren, gemmes til
vinteren. Christianshåbere har ry for
at være fornuftige pengeforbrugere.
De passer godt på ikke at komme bag-
ud med afdrag til hus og båd, og det
er endnu ikke sket, at nogen er blevet
sat ud af huset, eller en båd er fra-
taget på grund af svigtende afdrag.
Men Christianshåb var indtil for
nogle år siden en lille by uden større
muligheder. Om byen i gamle dage
fortæller kommunalbestyrelsesfor-
mand Julius Olsvig:
J
☆ INGEN SKOLEGANG I DAG
PÅ GRUND AF STORM
— Da jeg i 1924 begyndte som lær-
ling i Handelen, var der seks grønlæn-
dere i Handelens tjeneste i Christians-
håb. Vi arbejdede fra seks morgen til
seks aften med en times middags-
fabrikertårssuarme årrdgssutdluagaoKissume råjalerissut. Rejepiger i den store, nye rejepillehal.
desværre ikke sige med hensyn til
menneskematerialet. Der har konstant
været arbejdsmangel siden fabrikkens
start for en halv snes år siden, og i
år kneb det mest med mandlig ar-
bejdskraft. I den nuværende sæson
har ca. 200 kvinder arbejdet på skifte-
hold på fabrikken, men man har brug
for mange flere. I sæsonen transporte-
rer en motorbåd dagligt 3 tons rejer
til fryseriet i Egedesminde.
Den største hindring for en større
produktion er boligmangelen i byen.
Der er mange fra distriktet, som hel-
lere end gerne vil flytte til fabriks-
byen. Kommunen kan imidlertid ikke
gøre noget for tilflytterne i den ret-
ning, fordi den ingen indflydelse har
på bevillingerne fra boligstøtten. Men
kommunen har gjort grønlandsudval-
-fr 1000 MENNESKER
Om vinteren, når produktionen af
rejer indstilles, kommer der sløje tider
i byen. Derfor er kommunalbestyrel-
sen interesseret i tilflyttere med hun-
de. Folk med hunde har meget lettere
ved at ernære sig ved fangst og vin-
terfiskeri.
Men til trods for manglende beskæf-
tigelse om vinteren skal der være
eksistensmuligheder i byen for 1000
pause. De seks bestillingsmænd var
beskæftiget med alt forefaldende ar-
bejde i kolonien. De skiftedes til at
bage brød i bageriet. De passede tran-
kogeriet, var tømrere, smede, vand-
hentere, snekastere og havnearbejdere,
de var ekspedienter i butikken og
skulle lave mange andre ting. Der var
en kolonibestyrer dengang, men ingen
assistent.
— I min barndom var der ikke 100
mennesker i Christianshåb. I skolen
havde vi uuddannede lærere, læsere.
Lærerne var fangere, og af den grund
var skolegangen ikke helt tilfredsstil-
lende. Det stormer tit i Christianshåb
om vinteren, og det brugte læreren
meget tit som undskyldning for, at vi
fik fri fra skolen. På særlig gode dage
plejede han at skrive i protokollen:
Ingen skolegang i dag på grund af
stormvejr!
Vi fik langt om længe en seminarie-
uddannet lærer. Han rådede mig til at
rejse til Godthåb på uddannelse. Jeg
kunne imidlertid ikke få lov for min
bedstemoder, og mine forældre tog
min bedstemoders parti. Dengang be-
stemte forældrene alt, og det kunne
ikke nytte noget at stritte imod. De
bestemte, hvad man skulle være, og
de valgte en livsledsager for een.
☆ DE ANSATTE
Fangerne og de grønlændere, der
var ansat i Handelen, havde dengang
nogenlunde ens indkomst, men man så
op til de ansatte i Handelen. Til at be-
gynde med havde jeg 20 kr. om må-
neden, hvoraf min moder fik de 15 kr.
Resten var til lommepenge. Men det
var ikke meningen, vi skulle leve af
indtægten alene. Vi ansatte gik meget
på jagt og fiskeri. Jeg kørte også for
kolonibestyreren, og jeg fik hele otte
kroner, når jeg hentede hvmdefoder i
slæde for ham fra Claushavn. Det var
mange penge.
Om efteråret, når det sidste skib var
sejlet, og Handelens fartøjer trukket
op på land, havde vi jagtdag hver an-
den dag til slutningen af marts må-
ned. Om vinteren var vi mest beskæf-
tiget med vandhentning. Vi trak en
slæde med en vandtønde, og dette
skulle gøres uanset vejret og mørket.
Kolonibestyreren skulle have vand.
Men dette arbejde var ikke altid trist.
Op ad bakken strejkede de gamle, og
ned ad bakken kunne de heller ikke
følge med. Vi unge fik altid noget at
more os over, når de kom til bakken.
Der skete ikke store ting i kolonien.
Skibsbesøg var årets store begivenhed,
og under besøget havde vi meget
travlt. Men vi fik ikke noget ekstra
for det. Lønnen var den samme, uanset
hvor meget eller hvor lidt vi bestilte.
Et skibsbesøg var særligt festligt,
fordi vi fik kommissionsgods, det vil
sige varer, som i dag er dagligdags,
men som de ansatte dengang kun hav-
de ret til at rekvirere, blandt andet
spiritus. Det plejede at være en stor
dag, når der var uddeling af kommis-
sionsgods. Man fik både bolcher, små-
kager, ost, sild og spegepølse. Da ko-
stede en flaske akvavit 1,45 kr. — Ja,
det var dengang ....
Julut.
Det nye kvarter i Christianshåb med boligstøttehuse. K’asigiånguane igdloKarjiup nutårtå.
Kanga Nup umiarssualiviane
(Kup. 39-mit nangitan).
russuatsiaussarmat. tamåssa aussaK
angningutigssåt. PitaK ikingume Nå-
tap saniane nalavoK nererusoKalune
åmale miperiarnigssarne KUiaginago.
Bulåta angutinik ajorssångikalua-
Kalune taimåtioK tamåkunatigut isu-
makuluteKångitsungilaK tåssa PitaK
ajutigingåramiuk sunarssuardlunit ta-
måt akigerusugkaluaramiuk. inusug-
tut ajOKigssatdlo atautsimmerine av-
Kusinermilo Kaningniartarsimagaluar-
på sulile KiviarneKarsimananilunit. a-
ngutip avdlap taimatut pigaluarpane
tusåtitdlugo akerartorsinaugaluarpå
sorKusaitdliorfigalugulo; tåssale ajo-
KUtå PitaK Kanigdllnarångamiuk igto-

Danmarkime måkarma ,
ug** j
monuitigmeKarnerpaussoK...
Alt hvad De behøver
til opvarmning
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
rissutut itdluinalersaramiuk sordlo
taimaitdlune naluvdlugo. taimåitumik
åma uvdlume Pitap nuname låjaunera
nuånarigaluaKalugo akerartorneKar-
nine agsut kångusutigå pingårtumik
takugamiuk Pitap Nåtavdlo akerartu-
nertik igdlakulutigigåt. sapingisaminik
'kussanartumik inuseKarniaraluarpoK,
Kuerssuvdlunit Kalianut majuarsimå-
ngilaK, nauk Hansip umiarssuarmit
ikårame akilerniardlune majuaKatise-
risimagaluaråne.
mana arname pajugutainik neriput
angune kivfaK Katéngunilo arnaK a-
perssorterdlåK ilagalugit. PitaK nala-
ssok takugamiuk tungåinå Kigsimigår-
på nereKatigerKUvdlutigdlo agsut o-
Karfigiumagaluardlugo, oKarnerdlo ki-
ssigalugo.
taimaitdlune angutå OKarpoK: „å-
jivko ajoKigssånguit mardluk, té siv-
neKåsagpat titoriartorKuniarsigik."
ningiortigdlo angermat aggerKUvdlu-
git suaorpai.
PitaK Nåtatdlo aggerput igfiardlo
kilitaK måkarinalik tilo agsut Kujå-
ssutigalugit. Bulåta OKalungniartaKi-
ssok OKajuerpoK arname apencuta ki-
sisa akitsiartardlugit.
kivfaK nulialo Kimagungmata inu-
sugtuinångordlutik tamånileramik Pi-
tap Bulåta Kiviardlugo pilerpoK: „Bu-
låta, umiarssuarmiup igpagssaK unu-
kut saKissåKativit OKausé påsivigit?"
Bulåta taima OKarfigineKarnigssa-
minik ilimasungeKigame malugaoK
augpitdlersorujugssuvdlune. akissutig-
ssaerukaluardlune akinarpoK: „suv-
dlunga Kavdlunåtut naluvdlunga på-
sisavåka?"
PitaK: „uvanga ivdliussuguma ila-
gencigsångikaluarpara. agsut kångu-
nartunik OKalugfigåtit."
Bulåta: „igpagssaruna unukut Kite-
rérmata majuarnerinavne ingerdlaKa-
tigitsiaravko. ilagerKingnaviångilara.1-
PitaK Nåtatdlo nerissamingnut ku-
jåput nikuitdlutigdlo iliniaKatimik i-
lait umiarssuarmit nunamut ikårsi-
massut ornigdlugit. Bulåta åma Kima-
gupoK KåKénguamutdlo tarrigdlune
kångutsinermit agsut Kissaserdlune.
uvdloK taimåna ingerdlavoK; pråme
imaertordlo avdlap taorserarå. låjat
tuvialersut kamimingnigdlo pussortor-
tut korit Kiimut ingerdlåpait. unugki-
artortitdlugo erinarssorneK KaKutigo-
riartuinarpOK majussuissutdlo arrlne-
rujartuinardlutik. taimaitdlunime
pråme kingugdleK umiarssuarmit ag-
giutordlo angutit umiarssuarme suli-
ssugaluit ikåraleKaut, tårsileréKing-
matdlo angerdlarumatsagdlutik nuka-
nganerit piartitdlugit korit ulivkåru-
lortardlugit Kumut arpaliutlnartaler-
dlugit. pråme tåssuguinaK imaerpoic;
låjarpagssuit avangnamut autdlakå-
put ilait kamitik piungnaerdlugit ma-
sarsugssup Kencagut arpaliuautlnaK.
agdlangneKarsimavoK ukioK 1926.
102