Atuagagdliutit - 01.01.1961, Síða 104

Sule månamut ajungilaK angut ukiut
80-ingulersut matuma sujornagut
danskit Tunumut umiamik ilisima-
ssagssarsiorneråne tusåmassaussume
peKatausimassoK. tåssalo niuvertu-
simassoK Johan Petersen, københavni-
mio, mana 94-inik ukiulik. tåuna Tu-
nup KavdlunåKalerKårneranit pexa-
tausimavoK. Angmagssalik niuverto-
Karfingormat 1894-ime niuvertorKår-
tuvOK, 1925-milo silarssuarme kanger-
dluit tangnerssånut autdlarsimavoK
niuvertOKarfik Scoresbysund tungavi-
leriartordlugo.
Johan Petersen, imalunit Ujuåt a-
kutat ilagåt. Sagdlerne Kap Farvelip
avangnånguane inungorsimavoK, a-
ngutå KavdlunåK tåssane niuvertoru-
siusimavdlune.
Ujuåt inuk erKumitsuvoK itsarnitsa-
nik månékornitsanigdlo akussaK. er-
agdl. Jørgen Fleischer
KaimassaKaKaoK, Kalåtdlit-nunåne
méraunerminit inusungnerminitdlo o-
KalugpalårpagssuaKardlune.
— tamåssa pigdléKataussarsimanar-
Pok, Ujuåt oKarpoK. tåssa Sagdlerne
inungorfivne. KeKertat ilåniput uja-
ragssuit iterssaumanertagdlit pigdli-
ssarfit, uvagutdlo nukagpiarKat tåu-
kununga Katsumik kuisseriardluta
maungåinaK onalugtarpugut ima: „a-
kilerårniatdlarumårputit, akilerårniat-
dlarumårputit", tåssa taimane mérau-
nerma nalåne inuit ugperissapalålig-
ssugatdlarmata. ei'Kaimavara pingua-
Katima OKarfigissarånga „Ingnerssuit"
atåtama niuvertitarai unerdlugit. tai-
måitumingoruna niuvertarfingme a-
merpagssuaKartoK. méraunerma nalå-
ne nunavta kujaterpiånikama tunu-
miunik uiartunik takussåinarpunga,
taimaingmat tunumiut OKausé ilencui-
lo nalornisigivatdlårsiméngilåka, så-
kutumut, Gustav Holmimut, ilauvdlu-
nga Tunumut angalaKataugama.
ilisimassagssarsiortut autdlar-
nerat
nunautiliussugssausimagaluarpunga,
iliniardlualerérsungalo 1882-ime, atå-
taga aperineKarsimavoK angajoralo
Tunumut ilisimassagssarsiortugssanut
ilausinåunginersugut OKalugtauvdluta.
sunauvfa tamåna inunivne sujunerta-
rissavnik avdlångortitsivdluinartug-
ssaK. tauva umiarssuarmik „Ceres“-
imik autdlarpugut Nungmutdlo piv-
dluta julip 15-iåne 1883. tåsséngånit
umiarssuårKamik kujåmukarpugut
Nanortalingmut ukivfigssavtinut, ig-
dlugssavtalo sananeirarnerine ardlale-
riardluta Tunumut uiartarpugut ili-
verKivilioriartordluta.
upernarmat piarérsardluarxåriar-
dluta majip tatdlimåne 1884 autdlar-
pugut.
kisame septemberip autdlarxautåne
ornitavtinut Angmagssalingmut pivu-
gut. tåssane ukivfigssaliorpugut igdlu-
koK iluarsautdlugo. nunaKarfit åssigi-
ngitsut angalaorfigåvut KåKatdlo por-
tunerssåt KaKivdlugo. Kåicap Kåne er-
falassoK Kutdlarparput nunalo kungi-
mut Chr. IX-ånut pigissagssångortit-
dlugo.
uvanga suliagssaråra tinitarnermik
ulitarnermigdlo misigssuinigssaK. å-
måtaordle OKalualåtorKanik katerssui-
vugut, sikunik, tagpavanimiut inune-
rénik avdlarpagssuarnigdlo misigssu-
ivdluta. tagpavanimiut Gustav Holm-
ip neriorssorpai åipågumut niuvertu-
mik palasimigdlo autdlartitsissoKåsa-
ssok. taima neriorssorneKarnertik nu-
ånårutigeKåt, aitsåtdle ukiut Kulit icå-
ngiungmata pilerssårut piviussungor-
tineKarpoK. sule ukiut tatdlimat utar-
Kissoicarsimagaluarpat, KularnångilaK
tunumiut piniagagssardliorneK pissu-
tigalugo tamarmik Kitånut uiarsimå-
sagaluartut.
mérKat tamatåingarmik
Ujuåt nipangersimatsiarpoK nangig-
dlunile:
kalåtdlit itortåt
grønlændernes nestor
Johan Petersen, Ujuåt
neranik pissuteKartitardlugo. — usi-
mana åma uvanga angumik tarningi-
ssutut pasineKarnikuvunga, piniartoK
PendlåK uvavnut tamingigausorissa-
ramiko! taimaitdluniåsit PerKilåic
autdlåimik påvatigumik akitsomiarpoK
32 kronelingmik. kingoma Kavdluniar-
dlune tikikame nånut aminik pinga-
sunik nagsardlune, OKarpoK tåuna
mingneK autdlåimut akigssaralugo.
amérniune 24 kronlnarnik akeKartug-
ssaussoK påsivdlugo, PerKilåK Kapug-
tuatsiéngorame. autdlalermat OKarfi-
gåra: tugdlianik erKaimajumårpav-
kit! angerdlarmat pitsiåinaK tusarpar-
put nåpardlune toKUssoK, UjuåvngoK
tarningersimagå! nalungikaluarpara
tarningissut akiniardlugit toKuneKar-
tartut, tamånale imånarssuax soKUti-
gingilara.
Ujuåt ilårungnavigsumik igdlarpoic
oKalugpalånilo nangitdlugo:
— tunumiut kristumiungungikat-
dlarmata akiniainerssuaK ajOKUtao-
KaoK, tåssa pingitsoratik taimailior-
tugssauvdlutik misigisimassaramik.
tamåko toKUtsisimassut ikingutima,
ardlaleriardlutik OKarf igissarpånga:
„toKupara, toKungikuvne toKutug-
ssaungmanga". OKalugtutarpanga aki-
niarneKarnigssamingnik ersinermit
naggatåtigutdlunit autdlåsaertarsi-
mavdlutik. nalivnile Kujanartumik a-
tausinarmik Tunume akiniaissoKar-
poK. angut muloråinarmat ajunårso-
rerKåraluarsimavåt, kingornale tåu-
ssuma avatai avgornikut Kaersup ku-
påne navssårisimavait. tOKUtsissut a-
milårnavigsumik pissuseKartarsimå-
put. toKutamik timå avgortarsimavåt
issai pérdlugit niaKualo avåtamut po-
riardlugo kiverssartardlugo. amåtaor-
dle ilerKussoK nåpertordlugo toKUtsi-
agdlertarneK amilårnartoK
ernissoKarångat ilåinå piungnaer-
dlugo agdlertarput, påsinerdlo saper-
para tamåko maleruagagssarpagssua-
tik KanoK ilivdlutik tamaisa erKaima-
sinaunerait. piniartoK toKungassumik
agtuisimagångame avalåsångilaK sig-
ssaK atuardlugo angutinane. ukioK na-
magtitdlugo aliasugtarput toKussoica-
rångat sorpagssuit pinavérsårtaria-
Kartardlugit.
tusarsimavara KajaK sigssap avati-
nguane kingussoK ilaisa issigigaluar-
dlugo ipissinarsimagåt, agdlernermut
tungassut uniortinavérsåginardlugit!
taimaitdlutåsit nunaKarfinguamut
pigavta arnaK ernisugtOK neKiminer-
mik pajugtiparput, pajugtordle tåuna
pitsiåinaK uterpoK pajugutine nag-
sardlugo, tåunagoK agdlerigamiuk ne-
risinåungilå!
ilerKUt tamåko ilait amilårnåinar-
put. arnaK emisugdlune tOKupat mé-
rartångua umatitdlugo itdlineKartar-
poK imalunit arnåta timånut peKatigi-
titdlugo imånut igineKartardlune. i-
lerKuile taimåiput avdlångortineKar-
sinaunatigdlo.
kingugdlermik tagpavanikama 1947-
me ilerKut tamåko pisoncat ilarpag-
ssue tåmarsiméput, ama atissait av-
dlåussuteKarungnaersimavdlutik. a-
ngutit nujarssue takisut kingorarpå-
ka arnatdlume Kilertait. igdlut Kissuit
amerdlisimåput, sånardlugauvdlutig-
dle inuitdlo katåunikorujugssuvdlu-
tik. tamåkuinåungitdlatdle. ikiuiuma-
tussuseK åma sarKumiungnaersima-
vok. taimaingmat sujumukarneK pit-
saussuinarssuamik nagsataKarsimå-
ngilaK, tåssaluna ajumersimakulug-
dlunga tagpavna Kimåkiga, UjuåtoKaK
anersårulugpoK.
Jørgen Fleischer
1884-ime umiamik Tunuliat
amiåkuat oxalugpalårtoK
— tunumiut atissamikut issikumi-
kutdlo kitåmiunit avdlaoKaut. tunu-
miut angnerungåtsiarput takuminar-
torssuvdlutik. isersimatigait naitsut a-
sule tåssa avssipalåginardlutik mérKat
tamarmik 14 migss. ukioKalerner-
mingnut tamatåingarmik isersimassar-
put. igdlue angeKaut ilane ilaKutarit
10—12 igdlume atautsimitardlutik. ig-
dlerujugssuaK ilaKUtarikutånut talo-
KartarpoK, tamarmik initsane nivi-
ngassunik KulivsiuteKardlutik. igdlut
KingaKartaraluarput, Kutdlitdle tar-
Kigssorulorsimariarångata kissagta-
Kaut. ilåne naterme tatdlimanik kiag-
sinaussarpoK Kulånile 30 anguvdlugit
kiagtardlune. taimailigångat igdlup
ilua pitsiåinaK silåinakitdliulersarpoK.
ei'Kaimavara taimaitdlunga igdlut ilå-
ne isersimaordlunga pujortautiga ike-
riaraluaravko, ikitsit ikumajumå-
ngingmat natermut kugssardlunga pi-
lussårdlugo ikikaseKåra!
arnat inersimassut tavdlumikut sa-
kissamikutdlo kakiorneKartarput. ku-
ssanarnigssåinardle pinago taimailior-
tarput, tunissutinut taorsiutdlugo ka-
kiortaramik tåmajuitsugssatut.
angåkorssuaK SanimuinaK
erKaimavdluaKåra angåkuerssårtu-
mik takoi'Kårnera, Angmagssaling-
méi'Kålerdluta igdlorujugssuarme Kut-
dlit Kamitdlugit. tusariat isårérmata
angåkoK naterme ujarKamut sålima-
ssorssuarmut ingipoK, tåssalo agssai
agdlunåmik Katigånut KilerssuneKar-
dlutik. sanianut ilivait Kilautå katua-
lo. tauva igalåt amernik sågorpait
Kutdlitdlo Kamitdlugit. una soriat-
dlartorunå arnat igdlerme ivngerdlu-
tik agpikamik, autdlarKéumut såku-
kitsumik nipigtoralugtuinardlutigdle,
sordlume tåssa tugsiartorssuit. ivnger-
tut nipigtoriånguatdlarKårtut, årime
angåkup Kilautå aulassorssuångorpoic,
ilåne Kulivtinut perpatdlagkångame,
nunap iluane imerngålarpaloriardlune
silativtinut perpatdlagtaraoK, tåssa-
lo uterdlune. Kilautip imerngålaner-
ssua nipaitdlileriånguartoK tornai tå-
kussulerput, AmortortOK sujugdliuv-
dlune aperssuivdlune angåkup kisime
påsisinaussainik. igdlo Kulautdlugo
tornå ingerdlarpalugkångame, Kanig-
dlilersordlo tusariat Kimarratdlutig-
dlo, agtuissumigoK toKUssarmata.
sivitsutdlartoK Kutdlit ikeKait. pile-
riaKåra angåkoK naterme aulagsang-
nane igsiassoK, kiagungnermit maKi-
ssuinauvdlune. — kingorna angåkor-
pagssuit angåkuerssårtut takussaralu-
arpåka tåunale SanimuinaK pikori-
ssusiagut nalisingilara. ila, KanoK i-
liordlune taima nipiliortitsigaluarner-
Pok!
tarningigaK
nåpartoKarångat ajorssarfiuvdlunit
nalåne angåkuerssårtOKartarpoK suna
tamatumunga pissutaunersoK påsini-
ardlugo. taimane tunumiut ugperait
inuit umassutdlo tarninarssussut, nå-
paut timip pisataisa ilåta tarniagau-
ssup toKUtane tingugtortarsimavå!
taimailiortarput toKutamik tarner-
pagssuinit akiniarneKarnigssartik pi-
ngitsortiniardlugo.
nagdliutorsiorångamik mikiartutar-
put, puisse aulångait erKUtdlugo ner-
ritutdlutik. tåssalume Kagssimiuångit-
susanatik, ilerKOK tamåna ajortusori-
nginamiko. isumaKarpungale Kagssi-
miuåKataussut tamåkerdlutik akusså-
ngitsut.
Kartofler nautsiat
Løg uvanitsut
Gulerødder mussat
Rødbeder rødbeditdlo
Engros Export
POUL ANDERSEN
Grønttorvet 34
København Valby
— nitdlatårtitdlugo imeruk
susungnia avdléussuseKéngivigpoK
tupåtdlautigfsaKåt imiaK taima pitsautigi-
ssok taima akikinårtigalugo pineKarst-
naungmat.
Biue BUR
FAXE BRYGGERI
J anledning aj Atuågagdliutit’s 100-årsdag
Når a/g med dette num-
mer fejrer 100-årsdagen for
sin tilblivelse, føler jeg trang
til at sende bladet min bedste
lykønskning.
Det er vist ganske enestående, at et
blad, der har og navnlig har haft så
vanskelige forudsætninger for indsam-
ling af stof, trykning og distribuering
til læserne, uden afbrydelse er udkom-
met 100 år i træk. Det vidner om en
offervilje hos de skiftende redaktører
og medarbejdere af en ganske særlig
styrke og en meget stor interesse fra
læserne for at modtage og læse bladet.
Jeg synes, Grønland har grund til at
være stolt af at have et sådant blad,
og jeg går ud fra, at man forstår den
betydning, det i et demokratisk sam-
fund som det grønlandske har, at der
findes et talerør, et organ, hvor enhver
frit kan komme til orde og give udtryk
for sin opfattelse. Herudover synes
jeg, der er anledning til at erindre den
overordentlig vigtige rolle, Atuagag-
dliutit gennem de forløbne år har spil-
let for oplysningen. Megen værdifuld
viden såvel inden for det kulturoply-
sende område, som på praktiske felter
har gennem tiderne været indeholdt i
bladets spalter.
Ser man på den udvikling, der na-
turligt er sket med bladet gennem åre-
ne, synes jeg, der er grund til at hæfte
sig ved den sammensmeltning, der
skete i 1952, da det gamle grønlandsk-
sprogede „Atuagagdliutit“ blev slået
sammen med det meget nyere „Grøn-
landsposten“, og bladet samtidig fik
den mere avisagtige karakter, det har
i dag.
I denne sammenslutning tillader jeg
mig at se noget symbolsk, idet de to
blade, der før havde betjent hver sin
befolkningsgruppe, da blev ét og fæl-
les og således et led i en udvikling,
som jeg tror, alle vil kunne tilslutte
sig.
Må jeg afslutte min lykønskning
med at ønske alt godt for bladet i
fremtiden, og at det fortsat redeligt og
nøgternt som hidtil må oplyse befolk-
ningen i Grønland og på en god måde
få sine læsere til at tænke over tin-
gene, og fortsat være et frit forum,
hvor enhver mening kan komme til
udtryk og problemerne komme til de-
bat.
Kai Lindberg.
_______________________________________________________J
- system i Deres skønh
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-up!
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kmamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
105