Tímarit lögfræðinga - 01.12.1997, Side 55

Sömu sjónarmið koma fram hjá Gomard og Wad:58
...Bestemmelsen i § 3,2. punktum giver mulighed for i særlige tilfælde at yde
skadelidte en godtgprelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke er syg, f.eks.
i tilfælde, hvor skaden midlertidigt medfprer fysiske gener eller indskrænkninger i de
normale legemsfunktioner, uden at skadelidte kan siges at være syg, jfr. bemærkn-
ingeme til lovforslagets § 3. Motiveme har herved formentlig tænkt pá tilfælde, hvor
skadelidte ikke er uarbejdsdygtig og fortsætter sit arbejde i fuldt omfang, og
sáledes ikke efter tidligere praksis ville have haft mulighed for at kræve godtgprelse
for svie og smerte. Som udgangspunkt má det nok antages, at taksten i disse tilfælde
svarer til taksten for oppegáende sygedage. Efter VOL’s udmálingspraksis giver
nævnet dog eksempelvis takst for sengeliggende sygedage, hvis skadelidtes kæber
efter et kæbebmd er sammenbundet, jfr. Hans Fisher-Mpller i Advokaten 1981, s.
115. (Feitletur AÞÓ)
Anders Vinding Kruse og Jens M0ller nefna nokkur dæmi af sama toga:59
Hvis f.eks. skadelidte »slæber sig pá arbejde« uden at være »rask«, kan der efter §
3.1. pkt., næppe ydes godtgprelse for svie og smerte, men derimod eventuelt efter §
3.2. pkt., jf. U 1989.860 V og U 1990.640 V (begge refereret nedenfor). I en utrykt
0L-dom af 11. maj 1992 (17. afd. a.s.nr. 182/1991) fik skadelidte godtgprelse for
svie og smerte i henhold til EAL § 3, idet han havde haft fysiske gener af uheldet,
der havde medfprt en brækket arm. Skadelidte, der gik i gymnasiet, havde kun
været fraværende fra skaden en enkelt dag, men havde ca. 3 mdr. mátte blive væk fra
et job som flaskedreng 2 dage ugentlig. Godtgprelsen blev fastsat skpnsmæssigt til
60 kr. pr. dag i 20 dage eller i alt 1200 kr. (Feitletur AÞÓ)
Selv om skadelidte ikke er sygemeldt, vil der dog i særlige tilfælde efter § 3,2. pkt.,
kunne ydes godtgprelse for svie og smerte. Der tænkes ifplge forarbejderne, jf.
lovforslaget sp. 89, f.eks. pá tilfælde, hvor skaden midlertidigt medfprer fysiskt
gener i de normale legemsfunktioner, uden at skadelidte kan siges at være syg.
Som mulige eksempler, hvor § 3,2. pkt., nu kunne anvendes, se U 1942.791 H
(folgerne af skaden gav skadelidte gener og nedsatte hendes arbejdsevne.
Endvidere Ied hun af nervpsitet, spvnlpshed, træthed, smerter, pmhed og
depression), U 1946.1007 H og U 1952.352 H (de skadelidte havde gennem
blodtransfusioner pádraget sig kpnssygdomme og blev tilkendt godtgprelse for
svie og smerte). (Feitletur AÞÓ)
Bestemmelsen i § 3,2. pkt., vil kunne anvendes i tilfælde, hvor der tidligere er ydet
godtgprelse for ulempe (se Stig Jprgensen, Personskade, s. 337-338 og de der nævnte
afgprelser). Dette illustreres af to afgprelser efter EAL § 3,2. pkt., U 1989.860 V (en
lærer, der ved et fald havde beskadeliget halebenet og pádraget sig en hjerne-
rystelse, genoptog sit undervisningsarbejde efter 2 dages forlpb. Under hensyn til
58 Gomard, Bernhard og Wad, Ditlev: Erstatning og godtgorelse. Kaupmannahöfn 1986, bls. 42.
59 Kruse, Anders Vinding og Moller, Jens: Erstatningsansvarsloven med kommentarer.
Kaupmannahöfn 1993, bls. 80-81.
279