Gripla - 01.01.1998, Blaðsíða 174

172
GRIPLA
gammel Saga, kun med den Forskjel at den f0rste er nedskreven i det 19de
Aarhundrede, skj0ndt den meget godt kunde have været det og da naturligviis
langt fuldstændigere i det 12te Aarh. De Ord der i Slutningen tillægges Hule-
mændene og Verset der tilskrives Erik skj0ndt nyere i sin nuværende Form
ere dog 0iensynlig efter Indholdet gamle og uforandrede bevarede i Tradi-
tionen, og de mange Stedsnavne, der endnu findes i Island i disse Egne, og
som ligefrem hentyde paa disse Begivenheder, ere altfor tydelige Beviser, til
at man ligefrem kunde antage det Hele for opdigtet. Men vi ville lade Sagnet
selv tale.
Hellismannasaga
Sagnet fortæller, at i fordums Dage forenede atten Skoledisciple fra Holum
sig om at blive Stratenrpvere. Nogle sige, at Aarsagen dertil var, at de havde
dræbt en gammel Kone der paa Stedet. De sluttede sig sammen, lovede trolig
at fplge hverandre og opsloge deres Bo i Surtshulen ved Kalmannstunga. De
havde to Qvinder med sig, og man siger, at de fik Bprn med dem, men at de
druknede dem alle i en S0, som er inde i Hulen. De r0vede Folks Qvæg der
paa Hedeme og dreve det hjem til deres Bolig om Efteraaret i hundredeviis.
Sagnet fortæller at de dreve Faarenene hen til det store Hul, som er paa
Hulens Tag, tæt indenfor Dpren, og stpdte dem derpaa ned igjennem Aab-
ningen for ikke at behpve at slagte dem, hvilket syntes dem altfor megen
Uleilighed. Dette foranledigede, at Bpndernes Hjprder sjelden vare fuld-
tallige, naar de hentedes hjem fra Bjergene om Efteraaret, hvilket de syntes
saare ilde om, uden dog at forhindre det, thi Ingen vilde udsætte sig for den
Fare, at falde i Hulemændenes Hænder. Man veed ikke at de have dræbt
noget Menneske eller gjort Indbrud paa Gaardene, men de bare altid Vaaben
og vare mange sammen. De skjulte sig heller ikke og det var deres Sædvane
at bespge Kirken i Kalmannstunga. Der stode de midt paa Gulvet i en Rad,
med Ryggene vendte imod hinanden og deres Vaaben ved Siden, saa at B0n-
deme ikke fandt det raadeligt at angribe dem, skj0ndt de gjeme vilde.
Dog undgik Hulemændene ikke Herredsbeboemes Svig.
Det hedder, at Beboeme af Hvitarsida lagde Raad op om, hvorledes de
skulde fordrive disse Ransmænd fra Nabolaget eller udrydde dem. Bondespn-
nen i Kalmannstunga samtykkede da i at prpve paa at svige Hulemændene,
men betingede sig, at Bpnderne lode ham ene raade og ydede ham trofast