Gripla - 01.01.1998, Qupperneq 176

174
GRIPLA
skare de Haseme over paa begge hans Fpdder og lode ham endnu sværge paa,
at han ikke vilde forraade dem. Derpaa droge de afsted, men Bondespnnen
laa syg tilbage. Qvindeme pleiede ham og lægede hans Saar.
Nu syntes Bondespnnen, at det var bedst at prpve paa at beseire Hule-
mændene, naar de kom hjem fra deres Foretagende. Han krpb derfor en Nat
bort fra Hulen, og det traf sig saa heldigt, at han fandt en Hest tæt derved paa
Flodbredden. Han tog den og red til Bygden. Derpaa lod han Bud udgaae til
alle Herredets Beboere og stævnede alle vaabenfpre Mænd til sig. Han fik en
Mængde samlet, alle temmelig pvede i Vaaben. Bondespnnen meddelte dem
nu sin Plan og opfordrede dem til ufortpvet at f0lge ham. De rede afsted den
Aften, da han vidste at Hulemændene pleiede at komme i Vaabendalen. Han
havde nu langt flere Folk end disse. De rede hen til den anden Ende af Dalen;
der stege de af Hestene og nogle bleve tilbage for at passe paa dem, at Hule-
mændene ikke skulde faae fat paa dem og saaledes undkomme. Nu indrettede
Bondespnnen det, efter som han syntes bedst. Han sagde, at de skulde gaae
lydlpst ind i Dalen og tage alle Vaabnene fra de sovende Hulemænd. Derpaa
skulde en Mand som han udvalgte, gaae hen til den Hulemand, der laa inde i
Hulen og havde en Knokkelskjorte over sig, og hugge hovedet af ham. „Det
er meget vigtigt,“ sagde han, „thi den Mand vil skade os, hvis han kommer
paa Benene. Han er den kjækkeste af Hulemændene, og de have megen Tillid
til ham. Han har lavet sig en Skjorte af Faareknokler, og intet Jern bider paa
den.“ Da han havde sagt dette, gik de ind i Dalen, hvor de saae Hulemændene
ligge og sove. Bpnderne snege sig lydlpst hen imod dem og toge alle deres
Vaaben bort. Derpaa huggede den, der var udnævnt dertil efter Manden i
Knokkelskjorten, men ramte ham ei, saa Hugget traf den Mand, der laa ved
Siden af, og tog hans Hoved bort. Hulemændene bleve forstyrrede i deres
S0vn og reiste sig op. En af dem siger: „Tag Dig ivare, Knokkelskjorte, de
Fires Lige er falden.“ Der blev nu en haard Kamp, men da Hulemændene
manglede deres Vaaben, kunde de ikke staae sig mod Overmagten. Den ene
faldt ovenpaa den anden. Dog fik Bpnderne dem ikke Alle dræbte i Dalen, de
maatte forfplge dem langt og dræbte dem da, hvor de naaede dem. Thorvald
blev dræbt paa Thorvaldsbakken; Geirald blev dræbt paa Geiraldstinde,
nordligt paa Amarvandsheden, Atle ved Atlebæk, Asgeir ved Asgeirsbrpnd.
En af Hulemændene hed Thormod, han flygtede nedad Herredet, henimod
Borgarfjorden, og baade Ridende og Gaaende forfulgte ham. Da han kom til
Stranden, styrtede han sig i S0en og sv0mmede ud til Thormodskjær. B0n-
derne fulgte efter ham. Men da han saae dem komme til Skjæret gik han op
paa Thormodstinde, kastede sig fra den ned i S0en og kom ikke op igjen. En