Gripla - 2021, Qupperneq 124

GRIPLA122
i oldtidssagaerne, er motivet med stolen som gave højst usædvanligt. Det
har ikke været mig muligt at finde andre forekomster af dette motiv, og
det nævnes ikke i hverken Motif-Index of Folk-Literature (Thompson 1955)
eller Motif-Index of Early Icelandic Literature (Boberg 1966). Der er derfor
stor sandsynlighed for, at motivet er hentet til Áns saga bogsveigis fra Ketils
saga hængs.18 Hermed øges sandsynligheden også for, at hele beskrivelsen
af Áns barndom er skrevet med inspiration fra Ketils saga hængs. Hughes
(1976) har foreslået, at gentagelsen er tilføjet for at skabe kontinuitet mel-
lem sagaerne, men den nærmest ordrette gentagelse er så påfaldende, at
dette forekommer usandsynligt. Det tyder snarere på, at dette element må
have været til stede i begge sagaer, inden de blev sat sammen i gruppen af
Hrafnistumannasögur.
Andre dele af fortællingen om Án binder den mere troværdigt sammen
med de øvrige Hrafnistumannasögur, som for eksempel Áns pile. Fælles for
de fire sagaer er, at protagonisterne har tre magiske pile, som de har fået af
en troldkyndig person. Ketill får pilene efter at have dræbt Finnernes kon-
ge Gusir, og de arves siden af både Grímr og Oddr, og Án får af en dværg
tre pile og en bue. Finnerne, der er et andet navn for samerne, er i oldtids-
sagaerne kendt som et troldkyndigt folk, og dværge kendes i litteraturen
for deres evne til at fremstille våben, der ofte har magiske egenskaber. I
Örvar-Odds saga fortælles det desuden, at Gusisnautar også er smedet af
dværge. Pilene giver i alle fire sagaer protagonisten en tilknytning til det
overnaturlige, men bruges også i de tre første Hrafnistumannasögur til at
nedkæmpe selvsamme overnaturlighed i form af trolde og jætter. I Áns saga
bogsveigis bruges pilene til at demonstrere Áns talent, og knyttes kun til det
overnaturlige, fordi de er lavet af dværgen. Som beskrevet tidligere indgår
forholdet mellem helten og det overnaturlige eller hedenske som et centralt
tema i Ketils saga hængs, Gríms saga loðinkinna og Örvar-Odds saga, selvom
det kommer til udtryk på forskellige måder. Dette er ikke tilfældet for
Áns saga bogsveigis, hvor dværgen, som laver Áns bue og pile, er det eneste
overnaturlige element, som optræder. Og modsat de andre Hrafnistumenn
har Án kontrol over det overnaturlige, og får pilene og buen af dværgen
blot ved hjælp af en beskeden trussel. Pilene er altså et fælles tema i de fire
18 Det kan ikke udelukkes, at motivet omvendt er hentet til Ketils saga hængs fra en ældre ver-
sion af Áns saga bogsveigis. Dette kan dog ikke påvises ud fra de tekster, som er overleveret,
og forekommer også mindre sandsynligt, sagaernes dateringer taget i betragtning.