Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Blaðsíða 150
154
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
„unge Medici og Chirurgi“ ved kgl. forordning af 15. oktober opnáet at tage
sig af „fattige, syge lemmer i Bornehuset paa Christianshavn, under ledelse af
Kgl. livmedici og -chirurgi“. Uden egentlig tilknytning til universitetet
pálægges det i 1700-tallets midte overmedicus ved det i 1757 oprettede Kgl.
Frederiks Hospital at være hans „uforbigiængelige Pligt og Skyldighed een
Gang om Ugen.......at holde et Collegium Clinicum“. Overkirurgen derimod
skal kun lade tilstedeværende „Medici og Candidatorum Chirurgiae et
Medicinae“ overvære sine operationer — dog „forst efter at Hospitalets
Direktion har fáet besked, hvis Operationen skionnes betydelig“.
Systematiske klinikker i medicin udfores i Kobenhan forst 1786 af Frederik
Ludvig Bang (1747-1820)42 og de kirurgiske ikke for 1830 af Jacob Gundelach
Moller (1797-1845). Den obstetriske uddannelse fár sin chance ved oprettelsen
1759 af en fodselsstiftelse, den der fra 1787 fár selvstændigt domicil i
Amaliegade lige op til Kgl. Frederiks Hospital. Stadens lemmestiftelse i
Almindelig Hospital i Amaliegade oprettedes 1769.
Blandt de professorer, der har fáet betydning for de islandske studerende,
er Johannes de Buchwald (1658-1738) og hans son og efterfolger Balthazar
Johannes de Buchwald43 (1697-1763). Johannes er fodt i Ditmarsken og bliver
som 16-árig sendt i lære hos morbroderen amtskirurg Nicolai Boye. 1680 fár
Johannes lærebrev som bartskærersvend og rejser derefter 4 ár udenlands.
Efter tjeneste som skibskirurg 1683 og studier bl.a. i Paris hos den danske
anatom J.- B. Winslov, overtager Johannes 1690 morbroderens barberamt.
Samtidigt virker þan som kirurg ved Sokvæsthuset og Bornehuset pá Christ-
ianshavn54 — foruden at give anatomiundervisning i sin bolig pá Kongens
Nytorv. Næppe i Admiralgade som tidligere af Herholdt formodet! Under
rejse med kronprins Frederik (IV) kreeres Buchwald 1697 til licentiatus medic-
inae i Leyden og tre ár senere bliver han dr. med. ved Kobenhavns Universitet
pá en afhandliag ,,de pleuritide atque peripneumoniae“ (Hafniae, 1700, 4t0)
med anatomen Caspar Bartholin45 jun. som præses. S.á. udnævnes Buchwald
til overmedicus (!) ved Sokvæsthuset (oprettet 1685 ved St. Annæplads). 1707
bliver han Kgl. livmedicus, 1711 overste feltmedicus og 1717 professor i det
medicinske fakultet efter konkurrence med kollegerne Jens Bing og Andreas
Hojer. Trods medicinernes despekt — det er Buchwald Ludwig Holberg persi-
flerer i „Peder Paars“ som lægen Jens Blok pá Anholt, der kaldtes doktor,
men kun var barber!
Foruden disputatsen skrev han en stor „Specimen medico-practico-bota-
nicum“ (1720), om aloépiller (1717) og om Rhabarber ved diabetes (1733).
Johannes Buchwalds bestræbelser for klinisk kirurgisk undervisning fár fra
1736 god stotte af generaldirektoren for kirurgien Simon Criiger46
(1687-1760), da denne pá Kobmagergade fár indrettet Theatrum anatomico -