Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Blaðsíða 152

156
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
Lodberg Friis54 var 1725 blevet dr. med. pá en afhandling ,,De morbis in-
fantum“, og blev efter virke ved Vajsenhuset og som stadslæge i 1749 ud-
nævnt til ordinær professor medicinae. Hans hovedinteresse var borne-
sygdomme: 1748 publicerede han en dissertation ,,De morbis puerorum“ og
1757-59 ,,De crisi morborum puerilium“. Kratzenstein55 havde virket i Halle
og St. Petersburg for han i 1753-95 blev den mest flittige danske professor i
1700-tallets sidste halvdel. Han underviste báde i fysik, kemi og anatomi, men
ogsá i medicin. Han var en flittig publicist — og særdeles hjælpsom over for
de studerende. For Bjarnis og Eggert Ólafssons Rejsebog og indsamlingerne
til denne kom Kratzenstein ogsá til at betyde meget.
Bjarni Pálsson var fodt pá gárden Upsir, Eyjafjord Syssel, som son af en
sognepræst. 1745 dimitteredes han fra Hólar og áret efter immatrikuleredes han
ved Kobenhavns universitet, hvor han studerer naturvidenskab og medicin under
Balthazar de Buchwald. 1751-56 er Bjarni alumne pá Borchs Kollegium efter
at han 1749 har publiceret en dissertation om „Algae sacchariferæ“, de spise-
lige tangarter, med Björn Markússon56 som respondent (Hauniae, 1749, 4‘°).
1750 og de folgende ár er han pá indsamlingsrejse i Island sammen med Eggert
Ólafsson57 der ogsá som alumne pá Borchs Kollegium har gjort sig bemærket ved
en afhandling om Islands naturbeskaffenhed. 1759 fár Bjarni medicinsk eksamen
og folgende ár udnævnes han til landphysicus i Island, hvor han 1763 — efter at
Nesstofa er bleved opbygget til ham og hans virke — gifter sig med landfogeden
Skúli Magnússons datter Rannveig. Desværre svækkes han med árene af
drikfældighed, men inden sin dod 1779 nár han at uddanne en række islandske
læger og lægekunstkyndige.
Magnús Guðmundsson58 (1738-86) fra Stóra Holti i Saurbær, eksamineres
af Bjarni efter at have været hos ham fra 1760-63. Er derefter hans assistent og
stedfortræder under hans udenlandsrejse 1765-66. Derpá nedsætter han sig som
fjerdingslæge i Nordlandsfjerdingen 1766-75, hvor han afskediges pá grund af
sygdom. Hans eksamenssporgsmál kendes endnu59. 1763 aflægger Bjarni
Jónsson60 (1709-91) lægelofte hos landslægen efter at han 1731-32 har læst i
Hólar. Bjarni ,,Latínu-Bjarni“ som han oftest kaldtes anfortros „chirurgisk
pratique“, men han ender som bonde i Knör, Breiðavík. Samme skæbne
overgár Hjálmar Erlendsson61 (1711-68), der fár virke dels i Gufunes til 1766,
hvor han er hospitalsbestyrer og sine sidste to ár i Keldur, Mosfellssveit. 1762-
63 er Jón Pétursson 62 (17 3 3-1801), der tidligere var degn i Munkaþverá, Eyja-
fjord et par ár, i lære hos Bjarni men tog ingen eksamen hos ham. 1765 stu-
derer han medicin i Kobenhavn, hvor filologen Johan Chr. Kall63 (17 1 4-75) og