Atuagagdliutit - 01.01.1961, Qupperneq 38

*
Under den tysk-franske krig i 1870-71
havde de tyske missionærer tilbragt
vinteren med stor spænding. — Ekspe-
ditioner til Grønland har indtaget stor
plads i bladets spalter lige fra ame-
rikanske ekspeditioner til Thuleområ-
det i 1850-erne indtil ekspeditionerne
til' Nordøstgrønland. De grønlandske
deltagere har givet vægtige bidrag:
Hans Hendrik om Kane, Hayes, Nares
og McClintoek ekspeditionerne, Johan-
nes Hansen (HanséraK) om Gustav
Holms konebådsekspedition til Ang-
magssalik og Tobias Gabrielsen om
Danmarksekspeditionen og Lauge
Kocks ekspeditioner o.s.v. — Geografi-
ske beskrivelser har heller ikke mang-
let; i Atuagagdliutits første nummer
fortalte Samuel Kleinschmidt om
Cumberland Sound i Baffinland, og da
vi med „H. J. Rink" i 1956 var derinde,
havde vi megen fornøjelse af Klein-
schmidts næsten 100-årige beretning.
Atuagagdliutits undertitel „beretnin-
ger om forskelligt, der er værd at
høre" svarer fuldt ud til bladets bro-
gede indhold. Der findes meget af rent
underholdningsstof. Mange oversættel-
ser af danske fortællinger er blevet
trykt i bladet, men derimod kun få
grønlandske. Som læsestof foretrak
grønlænderne det, som de i forvejen
ikke kendte, og det spurgte ikke om
stoffets litterære kvalitet.
Endvidere indeholdt Atuagagdliutit
oversatte romaner, både lødige og
mindre lødige. Det gjaldt om at vælge
dem, der var mest spænding i. Der
kunne være blevet en hel del bøger,
hvis man udtog dem fra Atuagagdliu-
tit og trykkede dem særskilt. Nogle af
dem eksisterer stadig i verdenslittera-
turen. Lad os nævne et par af dem:
J. H. Campe: „Robinson den Yngre",
C. M. Wieland: „Oberon", „Robin
Hood", Rudyard Kipling: „Havets Hel-
te" o.s.v. H. C. Andersen repræsente-
redes ved nogle oversættelser omkring
århundredskiftet. Derudover findes
der mange romaner, der kun hørte til
datidens folkelæsning.
Når jeg blader i gamle numre af
Atuagagdliutit, standser jeg gerne ved
lokalt prægede månedsoversigter om
vejr og fangstforhold. De mest kon-
stante stammer selvfølgelig fra Godt-
håb, hvor bladet blev trykt, og fra Ja-
kobshavn, hvor der en tid levede en
interesseret og flittig bidragyder. Det
interessante ved de beretninger er, at
vi på den måde har fået sammenlig-
ningsgrundlag med vor egen tids vejr-
og fangstforhold. Disse beretninger er
forlængst udgået af bladet, desværre,
vil jeg sige. Og hvis jeg skulle ønske,
at noget af gamle Atuagagdliutits stof
genopvækkes, så skulle det være må-
nedsrapporterne fra hele Grønland,
trykt i kort og koncis form.
Som før nævnt har Atuagagdliutit
skiftet ansigt igennem årene. Over-
gangen fra Rasmus Berthelsens redak-
tørtid til Lars Møllers var uden næv-
neværdige ændringer. Efter 1900 be-
gyndte John Møllers (Lars Møllers
søns) indflydelse at gøre sig gældende.
(John Møller var fotograf og bogtryk-
ker, en alsidig begavelse ligesom sin
far). — Den største forandring fandt
sted i 1922, da Kristoffer Lynge over-
tog redaktionen. Indholdet fik præg af
den nye og unge redaktørs interesse
for politik og samfundsforhold. Denne
kursændring gik ikke helt stille af;
folk savnede Atuagagdliutits under-
holdende stof og hyggelige form. Men
dette savn aflastedes ved, at der på
den tid iværksattes udgivelse af bøger
og andre tryksager.
Vi grønlændere holder meget af at
tale om fremtid. Det gør vi nu dog
ikke for Atuagagdliutits vedkommen-
de. Vi har bare lov til at håbe på, at
Atuagagdliutit lever mange år endnu
i fremtiden, uanset det stadig vil skif-
te ansigt. Den, der følger med i tiden,
er levedygtig. Der er i hvert fald én
ting, som jeg er sikker på: Så længe
der er interesse for grønlandsk sprog,
litteratur og kultur, og så længe man
arbejder for udviklingen heraf, vil
man stadig blade i gamle numre af
Atuagagdliutit.
Frederik Nielsen.
Kanga Nup
umiar-
ssualiviane
agdl.: Frederik Nielsen
„uvålo uvålo ivingmik.. “
låjarpagssuit angutit arnatdlo sig-
ssiugkap Kånut pivdlutik ilerKorssut
tugdlérigsitårtorssuvdlutik avåmut
agpipåt. umiarssualivingme kisarsi-
mavoK åtartugarssuaK aumarssuarnik
pajugtoK, praminutdlo userssuane nå-
kåtitdlarångagit Kangale tåssa Kångu-
lugtånguarsse. umiarssup angmartar-
tuane anguterpåluit paukujoKalutik
nivagtåiput suliungnaeratdlarfigssar-
tik erinigeiralugo, tåssame té ivitdlo
KanoK agtigissumik.
timåne åma erinisugput. prémivdlo
imaerdlune avdlamik taorsilernera i-
luagtitdlugo ilei-Korssutinik agpika-
luatdlåraut.
uvdlåK sisamat erKåne låjagssausi-
naussut tamarmik kujåmukarsimåput
suliartordlutik. angutit pisinaunerit
— inuvdluarumatuneritdlo — umiar-
ssuarne pråminilo suliput, inusukåt
arnatdlo nuname. nuånårneK ilivitsu-
inaKi
arnarKuåssåt korimigdlunit kivit-
sineK sapersut åma låjåuput pingit-
sorneKarsmåunginamingme. tåukua
uvdlorssuarmut kissartuliornejc sulia-
råt kissartuliugagssaerukångamik ta-
maunga seKinerssuaK sågdlugo siniu-
ssardlutigdlo sivnerserautdlutik ku-
maersutardlutik. inusukånerit ilaisa
åma låjaunertik ilungersupatdlångi-
låt; piumatdleriardlutik Kuerssup Ka-
lialiåinåraut tamånilo put karsitdlo a-
komånut torKordlutik singussardlu-
tigdlo oKalugtuaKåtåutardlutik. ni-
viarsiat oKalugtuagssaicaKaut igpag-
ssaK unukungmat pisimassunik, umiar-
ssuarmiulerisimanermingnik, angutau-
titorKamingnik, angutautitåmingnik i-
lamigdlo KanoK iliomerinik. nuåner-
nerpaussarpordle uvdloKericartitdlugo
angutit nunamut ikårångata. taimaili-
ssoKartitdlugo put karsitdlo tunue ta-
marmik mardlunianik inoKalersarput.
kunigpatdlagtarnerit tutsiutarput, å-
malume ilåne KaningartitOKartarpoK. .
„uvålo uvålo ivingmik.. “ nuånår-
torssuit akornåne OKalorujupalugtut
tutsiukatdlariput, akugtungitsuming-
me taimailiortoKartarame. „umångå,
Kavsininguna angutauteKarniarpit, av-
dla taimaititdlugulo avdlalo tiguvdlu-
go.. “ „ilame angutinit ilagiumaneicar-
nane Kanormitauva ajortigå, asule ku-
ssagsaraluatdlaråine KiviameKåsana-
nilo. suatdlagtarnerpuse." tåssalo pi-
ssarnermigsut akerartunertik ajortu-
ngortikiartordlugulo åpåukalugtuinar-
påt. nålagaussavdlo tåkunerata avig-
sårtingmatik nipanginaratdlarput uv-
dlorssuaK nangikaluartåsavdlutik.
korit KiterKutinardlugit imigkat
pråminit niorarput arnatdlo nuking-
mikut åssigmgeKissut tuvinut iliorar-
neicardlutik. ilaisa ojrigeicalugit sig-
ssåkut avKutdloKissukut Kumut inger-
dlåkait aperssorterKånguit artorssa-
Kalutik ugpateicissåginavigdlutik u-
nigtarniardlutigdlo ingerdlatipalårtar-
pait, asulume kore kuivdlugulo ater-
Kigkasuartarniardlutik nålagaussa-
mingnut ersivdlutik, aicago låjåungit-
sortinialeKinangmatik.
Bulåta tåssa tåssatauva angutaute-
Karnerssuarminik OKaloru j utititoic
pivdluarnerpåtdlo ilåt. nangmåkersai-
ssok Avgo Bulåtamik ajutigingnigtut
ilagåt, taimåitumigdlo kore ilamisut
ingassångeKissumik imigaugaluaK Bu-
låtap pissugsséngorångago uvertipat-
dlåtarå imaisa ilait sigssamut kuiv-
dlugit, arnardlo KungujulårtoK ku-
ngujumik akivdlugo nangmåkertar-
dlugo. låjaKataisa tamåna malugerér-
simagaluarpåt OKalorujugtarniardlu-
tigdlo; Avguvdle oKalorujugtut nipa-
ngersinigssåt ilikardluarsimavå kori-
nik ulivkårnersiutaramigit.
årime! uvdloKerKa ilimanarsissordlo
pajugtut sujugdlit samångånit erssi-
naKaut. nipe! ilisarssivdlutik nerisa-
ngalersut. pajugtut kinguleriåginali-
vigput, erninardlo igdlorssuit erKåt
KåKånguardlo kissartuliortut pujuinik
naoralåginalerput, låjatdlo suliung-
naerdlutik siåmakåtiterput ilaKUtari-
kutårdlutik pajugutisiamingnik neri-
niardlutik. ilaisa aulisagkat ussut, så-
rugdlit panertut, tamarmigdlo igfiair
kavfilo tilo. pajungnigssaicångitsut i-
lait niperiardlutik nipigsimaniartar-
put, ilaitdle — sordlo ajoKitigssat ti-
kerångitsorsimassut — sugssanaratik
seKinaringnersiordlutik natdlåsimåput
sivneKartitsissunit Kaericutinigssartik
agsut nålarulugdlugo.
tamåkua PitaK ilagåt. aningaussar-
sinigssaK iluatigalugo tikerångitsorsi-
mavoK. tamåssalo iliniaKatinilo au-
marssualeriput umiarssuarmikumasi-
manatigdlo nunamitdlune nuåneme-
(Kup. 102-me nangisaoK).
MOD FÆLLES MAL
Den kongelige grønlandske Handel ønsker Atuagagdliutit-Grønlandsposten
og dets læsere i hele Grønland hjerteligt til lykke med 100-års jubilæet og
siger samtidig tak, fordi bladet i årenes løb bar spredt oplysning om og kend-
skab til, hvad man også inden for Handelen til skiftende tider bar sat sig
som mål.
På alle områder kaldes der i dag i Grønland på samarbejde, og til liver enkelt
af os stilles der krav, hvis de mål, vi sigter imod, skal nås. Udep bladets op-
lysninger om såvel mål som midler, ville vi i dag næppe være kommet ret
langt på vejen fremad.
Gennem bladets orientering om begivenhederne i den øvrige verden, om
tidens kulturelle og økonomiske strømninger, er Grønlænderne vokset ud af
isolationen og blevet vebnformerede verdensborgere med rettigheder, ansvar
og pligter.
I al denne tid har Den kongelige grønlandske Handel stået som et samlende
midtpunkt for forbindelseslinierne mellem Grønland og Danmark — fragtet
gods og passagerer over Atlanten, bragt livets fornødenheder ud til selv de
fjerneste udsteder, og omvendt bragt Grønlands produkter frem til en sikker
position på verdensmarkedet.
Som jubilaren markerer dagen med at love sine læsere en udvidet presse-
mæssig betjening, således kender også vi, at nye tider har nye krav. Beslut-
somt og i respekt for sit ansvar stiler Handelen mod øget samkvem for bedre
uddannelse, mod større og bedre produktion, mod økonomisk fremgang og
højere levefod for Grønlænderne.
Den kongelige grønlandske Handel ønsker lykke og fortsat fremgang for
Atuagagdliutit-Grønlandsposten i årene, der kommer, og vi lader denne lyk-
ønskning munde ud i et tilbud til unge, driftige Grønlændere om at gå ind i
Handelens virksomheder for at uddanne sig til et frugtbart virke inden for
fiskeri, produktion og forsyning og dermed være med til at bygge Grønlands
lykkebge fremtid.
siteX secjieR,
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
39