Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 106

Atuagagdliutit - 01.01.1961, Blaðsíða 106
Edvardt Sivertsen nulialo Birgithe Edvardt og Birgithe Sivertsen. ukiume aulisarneK ilungersuanartulik Ilulissat kangerdluat igdloKarfingmiut ukiume perKumausivi- gåt, tagpavanile aulisarneK någdliuperårnåinarane navianartu- ligssuvortaoK. Ilulissat kangerdluåne Nunatarssu- arme ukiume aulisarneK, tåp issip na- låne, iluliarmiut iluaKUtigivdluartar- påt, Diskobugtimilo igdlOKarfigtut a- merdlanertut Ilulissat ukiume akung- nagsissångitdlat, kangerdlungme Ka- leraliligssugatdlartitdlugo. månåkut ukiut 30-inait Kångiuput ukiume Nunatarssuarme aulisartoKar- talerneranit. tagpavane aulisarneK autdlarnerneKarsimavoK februarime 1929, aulisartoK Nikolaj Olsen avdla- nik mardlungnik ilaKardlune tagpa- vungnarsimangmat misiliartordlune. tåukule atausinarmik Kaleraligsimå- put. tugdlerissaitdle aKaguane ningi- tagkeriartortut iluagtitsineroriaKaut, Kaleraligssuit 13 eKalugssuvdlo nulia pissarisimagamikik. — atåtaga åiparalugo tagpavung- narpunga, umiarssuårKap nålagå Ed- vard Sivertsen oicalugpalårpoK. tåuna filmimik issigingnårtartut amerdlane- rit erKaimåsagunarpåt. téssa tåuna aulisartoK talilugtussårtoK, filmime „K’ivitu“me. — manerartånguaK tikit- dlugo tornialerdlugo, sordlo maunga- jagdlunga. toriaravko mallngajagdlui- narpara. sunauvfa natsigdlaup ag- dlorssua apumik KagdligaK. imågdlåt tugdlånguarata agdlussiuparput, må- nalo siko ivssoK. ningitsigavta akune- rit sisamat tatdlimat Kångiutut amua- riaKaugut Kaleraligssuarnik 13-rårsi- mavdluta eKalugssuvdlo nulia. ningit- sei'Keriardluta piniariartarfingme u- nuivugut. aKaguane amuariartoriat- dlartugut ningitagkavut eKalugssup kipineramigit. tåssa uvagut Nunatar- ssuarme ningitagaerserKårtuvugut. petrolio imugtut iligangat autdlarKåumut tupeKartångilagut Kamutåinarne singumavdluta. tagpa- vane måninaK unuivdlune Kianarta- KaoK. ardlaleriardlunga takussarpara petrolio kuiumajungnaertoK imugtut ilivdlune. taimailigångat issip 50 Kå- ngersimassarunarpai. issilerugtorångat putsertarpoK Kingmivut åungangajag- dlutik, suvialåK klnamut Kasiligtuinå- ngordlune. agdlussamit émut isangne- rit sisamat tikitdlugit imiugame, ta- matuma nalåne aulisaut ilusimassar- poK siligtorssuångordlune. iganiarå- ngavta tarajortarpugut igaK agdlusså- kut ningitdlugo. kingorna Kamutine tupertalerput, isserssuardle pissutigalugo tovKit pi- ngasut sisamat Kalerigdlugit tupertar- pugut. primuse ikigkångat Kulå’tungå kiagssuaK, uvfa tovKup atå’tungå ku- sugarssuarnik piuneKångitsoK. ilåni- kut tåtordliutaraluarpugut, ardlalig- ssuvdluta Kamutine atautsine sinigta- ravta. ungagdliuvdlune nigdlertaKaoK suverssuaK ingassagdluinartarame, icingminigdlunit KardleKaraluardlune. usissorssuvdlune angerdlamut åmale usissorssuvdlune angerdlar- neK ilungersuanartoKångitsortångilaK, Edvard Sivertsen nangigpoK. aulisarfik agdl. JØRGEN FLEISCHER ornigtarparput akunerit sisamat mig- ssåine, utimutdle avKutå sivisuneru- ssaKaoK, majuarissat pingasugamik, sujugdleK 300 meterit portutigissoK tugdlialo 500 meterit migssåine por- tussusilik. angerdlamut avKutåne Kingmit ardlaleriardluta Kasuerserti- tarpavut. atausiardlunga Kaleralig- ssuit 51 atautsikut tikiupåka. tunigav- kit 405 kilusivunga, taimane Kalerag- dlit kilumut 4 øreKaratdlarmata. 1948-me aulajangersimassumik su- livfeKalernera tikitdlugo Nunatarssu- arme aulisartarpunga. uvagut nalivtine angnertumik ajunårneKångilaK. ima- Kame imåisinauvoK uvagut taimane månåkut aulisartunit mianerssorneru- simassugut. uvagut inartinata piniu- tivut Kingmivutdlo sikumut aulåikau- ssumut pissuterKårtarpavut. uvanga åma sermersortitdlugo nåmagtorsi- mångilara. atåtamale OKalugpalåri- ssarpå sermersordlune autdlartitoK a- ngumererKavigdlugo mardluvdlutik nunamut pisimavdlutik. uvnia sordlo kangerdluk tamarme imailiatdlangne- rinarmut umartoK, taimak nérKulug- ssuaK KångulugssuaK. iluljarssuit ag- Det hårde liv i Af JØRGEN FLEISCHER Hvor petroleum kan blive til gelé, og hvor mænd sætter liv og hunde på spil VINTERFISKERIET ved Nuna- tarssuaK i bunden af Isfjorden er Jakobshavns hovedindtægtskilde i de strenge måneder. Mangel på beskæftigelse i disse måneder, som det er tilfældet i de fleste byer i Disko- bugten, kendes ikke i Jakobshavn, takket være hellefisken inde i fjorden. Det er ikke mere end 30 år siden, vinterfiskeriet begyndte. Det startede i februar måned 1929, da fisker Niko- laj Olsen sammen med to andre kørte derop for at søge lykken. De fangede imidlertid kun een hellefisk. Men det gik bedre for andre fiskere, som dagen efter satte en line ud ved bunden af fjorden. De fik 13 store hellefisk og cn rokke. — Jeg kom derop sammen med min fader, fortæller fartøjsfører Edvard Senere fandt man på at rejse telt over slæden. På grund af den stærke kulde brugte vi 3—4 telte ovenpå hin- anden. Men så var vi nødt til at sove flere hold på samme slæde. Når pri- mussen var tændt, kunne det blive temmelig varmt under taget, men lå man ned, kunne man ikke blive fri for den isnende træk, og i løbet af natten dannede der sig store istapper på si- den af teltet. MED FULDT LÆS Det var også temmelig anstrengende at køre hjem med fuldlastet slæde, fortsatte Edvard Sivertsen. Udturen tog som regel fire timer, men hjem- turen betydeligt længere. Vi kørte over land og fjelde. Det første fjeld er på 300 meter og det næste ca. 500 me- ter. Der er tre ialt, og på hjemturen var det nødvendigt at holde hvil flere gange af hensyn til hundene. Jeg kom engang hjem med 51 store hellefisk, som vejede 405 kg. Hellefisk kostede dengang 4 øre kiloet. Jeg drev vinterfiskeri ved Nunatar- ssuaK, til jeg i 1948 fik fast arbejde i byen. I min tid oplevede man ikke ulykker af alvorlig karakter. Det kan skyldes, at vi var mere forsigtige end fiskerne i dag. Vi sørgede altid for at anbringe vore redskaber og hunde på fastis, inden vi gik til nattero. Jeg har heller ikke oplevet kælvning. Men min fader fortalte, at han engang sam- men med en anden reddede sig i land i sidste øjeblik. Hele fjorden var i eet nu blevet ligesom levende. Det brage- de voldsomt. Kæmpeisfjelde rullede og pulveriserede den tykke is, som om den var af tyndt glas, og hele fjorden indhylledes på sekunder af en uigen- nemtrængelig tåge. DUMDRISTIGE Men nu er fiskerne blevet mere dri- stige. De søger rigere fiskepladser længere ude i fjorden. De nye fiske- pladser kan være livsfarlige, og fisker- ne har mere end een gang optrådt dumdristigt. I februar 1960 omkom en 18-årig fisker, da 13 fiskere drev til havs på en isflage. De andre reddede sig i land, da de var i nærheden af fjordmundingen ved at springe fra is- flage til isflage, men de mistede alt, fangst, redskaber og hunde. Jeg ledede eftersøgningen med kut- teren „Erik Røde“. Vi så ild i tusmør- ket og kom til en hundeslæde. Isfla- gen, hvor manden med hundeslæden befandt sig, var på 5X3 meter, og fla- gen var ved at drive ud i det åbne hav, da vi reddede ham, hans hunde og redskaber. Derefter gik jeg ned i kahytten for at søge radiokontakt med Jakobshavn. Så hørte jeg råb på dæk- ket. Det viste sig, at besætningen hav- de fundet tre hundespand på en flage. Dagen efter reddede vi yderligere tre hundespand på en lille bitte flage. De var meget forkomne, og skaglerne var frosset til i isen. 125 hunde drev til havs dengang, men i løbet af tre dage fandt vi de 112 af dem. De reddede fi- skere var helt våde, da de nåede land. De havde tilbragt tre døgn på en is- flage uden mad. Julut. Sivertsen. De fleste biografgængere husker sikkert manden. Det var ham, der spillede fiskeren med den „dårlige arm“ i filmen „K’ivitoK“. — Vi skulle finde et egnet sted til at lave hul i isen. Jeg lagde mærke til, at isen un- der mine fødder ligesom gyngede. Jeg prøvede så med min tuk, og den gik lige igennem. Det viste sig, at det var en sæls åndehul, som var dækket af sne. Vi fik på den måde hullet for- æret, og det sparede os for mange ti- mers arbejde med at lave hul i den meget tykke is. Fire til fem timer efter trak vi linen op og fik 13 hellefisk og en rokke. Så satte vi linen igen og overnattede i et fangsthus. Men dagen efter var linen skåret over af en haj. Vi var de første, der mistede en line ved Nunatarssuair . Edvard Sivertsen i filmen „K’ivitoK". Edvard Sivertsen filmime „K’ivitoK“- me HALVKOLDT Til at begynde med brugte vi ikke telt, men sov på slæden. Det er koldt at overnatte deroppe på en slæde uden tag over hovedet. Jeg har flere gange oplevet, at petroleum blev til gelé og ikke kunne hældes ud fra en dunk. Ved slige lejligheder har det nok fros- set over 50 grader. Kulden er somme- tider så stærk, at det er umuligt at se hundene fra slæden på grund af frost- tågen, og den mindste luftning svider i huden. De første fire favne ned i hul- let er ferskvand. På dette sted bliver linen så tyk som en arm af is. Vi hen- tede saltvand til mad ved at sænke gryden de fire favne ned. Fiskerne styrker sig med en varm kop te — aulisartut txmik unagsartut ssakåsimåput siko ivssorugtortoK su- minérånguatut seKugterdlugo, pitsiai- nardlo kangerdluk tamarme pujorssu- armit piunérutdlune. aulisartut sapisernerussalerput månåkut aulisartut sapiserneruler- put, peKarnersiordlutik silavartertale- ramik. savssasigsume aulisarfik na- vianartuligssuvoK, ilånikutdlume au- lisartut mianerssuaitdliortarsimavdlu- tik. februarime 1960 aulisartoK 18-inik ukiulik ajunårpoK, taimane aulisartut 13 pugtåme savitaungmata. aKaguane aitsåt såvitaussoKartoK tusarparput. tåuko kangerdlup påvatigut anitdlau- tilerdlutigdlo agdlunaussamik Kiler- ssordlutik pugtåtigut pigsigardlutik i- kårsimåput, pissatigdle, piniutitik Kingmitigdlo tamaisa ånaivdlugit taimane umiarssuårKamik „Erik Røde“mik énåusssiniartunut sujuler- ssortauvunga. tårsilerå ingneK taku- gavtigo ornigdlugo pugtåme KimugseK tikiparput, angmarKukut anitdlåu- ssausimassoK. pugtåK najugå 5 mete- risut takitigaoK 3 meterisut atitutiga- lune. tåuna ånåuparput Kamutai King- milo ilångutdlugit. tauva radiokut a- téssuteKåsavdlunga initånut atertu- ngalo tagpika tordlulaorpaluleKaut, sunauvfa Kingmit pingasuvit navsså- rigait pugtåmitut. aKaguane åma Ki- mugtut pingasut pugtåminérånguame sujumorpavut. Kingmit tåuko agsut nukigdlårsimåput pitutait sikumut Kerrussorsimavdlutik. taimane King- minit 125-nit såvitaussunit uvdlut pi- ngasut ingerdlaneråne 112 ånåupavut. aulisartut ånagtut nunamut pisimåput agsut masagsimavdlutik. uvdlut unu- atdlo pingasut pugtåme såvtersimå- put issaKaratik. Julut usissorssuvdlune angerdlamut .. Hjemad med den store fangst .. nuerssaigit Strik med (L*#**^ ° GARN atordlugo Det populære SØNDERBORG GARN er fremstillet af fineste oversøisk uld, og så er det farve-, vaske- og mølægte---- en succes, der holder! nuerssagagssaK SØNDERBORG GARN piumåne- KaKissoK sanåjuvoK savat merKuinit nunanit av- dlanit pissunit pitsaunersiugkanit, téssalume er- roraluaråinilunit inardlisanane tunissusananilo -----aitsåt tåssa nuerssagagssaK. A/s Det nordiske Kamgarnsspinderi Sønderborg 107
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88
Blaðsíða 89
Blaðsíða 90
Blaðsíða 91
Blaðsíða 92
Blaðsíða 93
Blaðsíða 94
Blaðsíða 95
Blaðsíða 96
Blaðsíða 97
Blaðsíða 98
Blaðsíða 99
Blaðsíða 100
Blaðsíða 101
Blaðsíða 102
Blaðsíða 103
Blaðsíða 104
Blaðsíða 105
Blaðsíða 106
Blaðsíða 107
Blaðsíða 108
Blaðsíða 109
Blaðsíða 110
Blaðsíða 111

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.