Atuagagdliutit - 01.01.1961, Qupperneq 106

Edvardt Sivertsen nulialo Birgithe Edvardt og Birgithe Sivertsen.
ukiume aulisarneK
ilungersuanartulik
Ilulissat kangerdluat igdloKarfingmiut ukiume perKumausivi-
gåt, tagpavanile aulisarneK någdliuperårnåinarane navianartu-
ligssuvortaoK.
Ilulissat kangerdluåne Nunatarssu-
arme ukiume aulisarneK, tåp issip na-
låne, iluliarmiut iluaKUtigivdluartar-
påt, Diskobugtimilo igdlOKarfigtut a-
merdlanertut Ilulissat ukiume akung-
nagsissångitdlat, kangerdlungme Ka-
leraliligssugatdlartitdlugo.
månåkut ukiut 30-inait Kångiuput
ukiume Nunatarssuarme aulisartoKar-
talerneranit. tagpavane aulisarneK
autdlarnerneKarsimavoK februarime
1929, aulisartoK Nikolaj Olsen avdla-
nik mardlungnik ilaKardlune tagpa-
vungnarsimangmat misiliartordlune.
tåukule atausinarmik Kaleraligsimå-
put. tugdlerissaitdle aKaguane ningi-
tagkeriartortut iluagtitsineroriaKaut,
Kaleraligssuit 13 eKalugssuvdlo nulia
pissarisimagamikik.
— atåtaga åiparalugo tagpavung-
narpunga, umiarssuårKap nålagå Ed-
vard Sivertsen oicalugpalårpoK. tåuna
filmimik issigingnårtartut amerdlane-
rit erKaimåsagunarpåt. téssa tåuna
aulisartoK talilugtussårtoK, filmime
„K’ivitu“me. — manerartånguaK tikit-
dlugo tornialerdlugo, sordlo maunga-
jagdlunga. toriaravko mallngajagdlui-
narpara. sunauvfa natsigdlaup ag-
dlorssua apumik KagdligaK. imågdlåt
tugdlånguarata agdlussiuparput, må-
nalo siko ivssoK. ningitsigavta akune-
rit sisamat tatdlimat Kångiutut amua-
riaKaugut Kaleraligssuarnik 13-rårsi-
mavdluta eKalugssuvdlo nulia. ningit-
sei'Keriardluta piniariartarfingme u-
nuivugut. aKaguane amuariartoriat-
dlartugut ningitagkavut eKalugssup
kipineramigit. tåssa uvagut Nunatar-
ssuarme ningitagaerserKårtuvugut.
petrolio imugtut iligangat
autdlarKåumut tupeKartångilagut
Kamutåinarne singumavdluta. tagpa-
vane måninaK unuivdlune Kianarta-
KaoK. ardlaleriardlunga takussarpara
petrolio kuiumajungnaertoK imugtut
ilivdlune. taimailigångat issip 50 Kå-
ngersimassarunarpai. issilerugtorångat
putsertarpoK Kingmivut åungangajag-
dlutik, suvialåK klnamut Kasiligtuinå-
ngordlune. agdlussamit émut isangne-
rit sisamat tikitdlugit imiugame, ta-
matuma nalåne aulisaut ilusimassar-
poK siligtorssuångordlune. iganiarå-
ngavta tarajortarpugut igaK agdlusså-
kut ningitdlugo.
kingorna Kamutine tupertalerput,
isserssuardle pissutigalugo tovKit pi-
ngasut sisamat Kalerigdlugit tupertar-
pugut. primuse ikigkångat Kulå’tungå
kiagssuaK, uvfa tovKup atå’tungå ku-
sugarssuarnik piuneKångitsoK. ilåni-
kut tåtordliutaraluarpugut, ardlalig-
ssuvdluta Kamutine atautsine sinigta-
ravta. ungagdliuvdlune nigdlertaKaoK
suverssuaK ingassagdluinartarame,
icingminigdlunit KardleKaraluardlune.
usissorssuvdlune angerdlamut
åmale usissorssuvdlune angerdlar-
neK ilungersuanartoKångitsortångilaK,
Edvard Sivertsen nangigpoK. aulisarfik
agdl. JØRGEN FLEISCHER
ornigtarparput akunerit sisamat mig-
ssåine, utimutdle avKutå sivisuneru-
ssaKaoK, majuarissat pingasugamik,
sujugdleK 300 meterit portutigissoK
tugdlialo 500 meterit migssåine por-
tussusilik. angerdlamut avKutåne
Kingmit ardlaleriardluta Kasuerserti-
tarpavut. atausiardlunga Kaleralig-
ssuit 51 atautsikut tikiupåka. tunigav-
kit 405 kilusivunga, taimane Kalerag-
dlit kilumut 4 øreKaratdlarmata.
1948-me aulajangersimassumik su-
livfeKalernera tikitdlugo Nunatarssu-
arme aulisartarpunga. uvagut nalivtine
angnertumik ajunårneKångilaK. ima-
Kame imåisinauvoK uvagut taimane
månåkut aulisartunit mianerssorneru-
simassugut. uvagut inartinata piniu-
tivut Kingmivutdlo sikumut aulåikau-
ssumut pissuterKårtarpavut. uvanga
åma sermersortitdlugo nåmagtorsi-
mångilara. atåtamale OKalugpalåri-
ssarpå sermersordlune autdlartitoK a-
ngumererKavigdlugo mardluvdlutik
nunamut pisimavdlutik. uvnia sordlo
kangerdluk tamarme imailiatdlangne-
rinarmut umartoK, taimak nérKulug-
ssuaK KångulugssuaK. iluljarssuit ag-
Det hårde liv i
Af JØRGEN FLEISCHER
Hvor petroleum kan blive til gelé, og hvor mænd sætter liv og hunde på
spil
VINTERFISKERIET ved Nuna-
tarssuaK i bunden af Isfjorden er
Jakobshavns hovedindtægtskilde
i de strenge måneder. Mangel på
beskæftigelse i disse måneder, som det
er tilfældet i de fleste byer i Disko-
bugten, kendes ikke i Jakobshavn,
takket være hellefisken inde i fjorden.
Det er ikke mere end 30 år siden,
vinterfiskeriet begyndte. Det startede
i februar måned 1929, da fisker Niko-
laj Olsen sammen med to andre kørte
derop for at søge lykken. De fangede
imidlertid kun een hellefisk. Men det
gik bedre for andre fiskere, som dagen
efter satte en line ud ved bunden af
fjorden. De fik 13 store hellefisk og cn
rokke.
— Jeg kom derop sammen med min
fader, fortæller fartøjsfører Edvard
Senere fandt man på at rejse telt
over slæden. På grund af den stærke
kulde brugte vi 3—4 telte ovenpå hin-
anden. Men så var vi nødt til at sove
flere hold på samme slæde. Når pri-
mussen var tændt, kunne det blive
temmelig varmt under taget, men lå
man ned, kunne man ikke blive fri for
den isnende træk, og i løbet af natten
dannede der sig store istapper på si-
den af teltet.
MED FULDT LÆS
Det var også temmelig anstrengende
at køre hjem med fuldlastet slæde,
fortsatte Edvard Sivertsen. Udturen
tog som regel fire timer, men hjem-
turen betydeligt længere. Vi kørte
over land og fjelde. Det første fjeld er
på 300 meter og det næste ca. 500 me-
ter. Der er tre ialt, og på hjemturen
var det nødvendigt at holde hvil flere
gange af hensyn til hundene. Jeg kom
engang hjem med 51 store hellefisk,
som vejede 405 kg. Hellefisk kostede
dengang 4 øre kiloet.
Jeg drev vinterfiskeri ved Nunatar-
ssuaK, til jeg i 1948 fik fast arbejde i
byen. I min tid oplevede man ikke
ulykker af alvorlig karakter. Det kan
skyldes, at vi var mere forsigtige end
fiskerne i dag. Vi sørgede altid for at
anbringe vore redskaber og hunde på
fastis, inden vi gik til nattero. Jeg har
heller ikke oplevet kælvning. Men
min fader fortalte, at han engang sam-
men med en anden reddede sig i land i
sidste øjeblik. Hele fjorden var i eet
nu blevet ligesom levende. Det brage-
de voldsomt. Kæmpeisfjelde rullede og
pulveriserede den tykke is, som om
den var af tyndt glas, og hele fjorden
indhylledes på sekunder af en uigen-
nemtrængelig tåge.
DUMDRISTIGE
Men nu er fiskerne blevet mere dri-
stige. De søger rigere fiskepladser
længere ude i fjorden. De nye fiske-
pladser kan være livsfarlige, og fisker-
ne har mere end een gang optrådt
dumdristigt. I februar 1960 omkom en
18-årig fisker, da 13 fiskere drev til
havs på en isflage. De andre reddede
sig i land, da de var i nærheden af
fjordmundingen ved at springe fra is-
flage til isflage, men de mistede alt,
fangst, redskaber og hunde.
Jeg ledede eftersøgningen med kut-
teren „Erik Røde“. Vi så ild i tusmør-
ket og kom til en hundeslæde. Isfla-
gen, hvor manden med hundeslæden
befandt sig, var på 5X3 meter, og fla-
gen var ved at drive ud i det åbne
hav, da vi reddede ham, hans hunde
og redskaber. Derefter gik jeg ned i
kahytten for at søge radiokontakt med
Jakobshavn. Så hørte jeg råb på dæk-
ket. Det viste sig, at besætningen hav-
de fundet tre hundespand på en flage.
Dagen efter reddede vi yderligere tre
hundespand på en lille bitte flage. De
var meget forkomne, og skaglerne var
frosset til i isen. 125 hunde drev til
havs dengang, men i løbet af tre dage
fandt vi de 112 af dem. De reddede fi-
skere var helt våde, da de nåede land.
De havde tilbragt tre døgn på en is-
flage uden mad. Julut.
Sivertsen. De fleste biografgængere
husker sikkert manden. Det var ham,
der spillede fiskeren med den „dårlige
arm“ i filmen „K’ivitoK“. — Vi skulle
finde et egnet sted til at lave hul i
isen. Jeg lagde mærke til, at isen un-
der mine fødder ligesom gyngede. Jeg
prøvede så med min tuk, og den gik
lige igennem. Det viste sig, at det var
en sæls åndehul, som var dækket af
sne. Vi fik på den måde hullet for-
æret, og det sparede os for mange ti-
mers arbejde med at lave hul i den
meget tykke is. Fire til fem timer efter
trak vi linen op og fik 13 hellefisk og
en rokke. Så satte vi linen igen og
overnattede i et fangsthus. Men dagen
efter var linen skåret over af en haj.
Vi var de første, der mistede en line
ved Nunatarssuair .
Edvard Sivertsen i filmen „K’ivitoK".
Edvard Sivertsen filmime „K’ivitoK“-
me
HALVKOLDT
Til at begynde med brugte vi ikke
telt, men sov på slæden. Det er koldt
at overnatte deroppe på en slæde uden
tag over hovedet. Jeg har flere gange
oplevet, at petroleum blev til gelé og
ikke kunne hældes ud fra en dunk.
Ved slige lejligheder har det nok fros-
set over 50 grader. Kulden er somme-
tider så stærk, at det er umuligt at se
hundene fra slæden på grund af frost-
tågen, og den mindste luftning svider i
huden. De første fire favne ned i hul-
let er ferskvand. På dette sted bliver
linen så tyk som en arm af is. Vi hen-
tede saltvand til mad ved at sænke
gryden de fire favne ned.
Fiskerne styrker sig med en varm kop te — aulisartut txmik unagsartut
ssakåsimåput siko ivssorugtortoK su-
minérånguatut seKugterdlugo, pitsiai-
nardlo kangerdluk tamarme pujorssu-
armit piunérutdlune.
aulisartut sapisernerussalerput
månåkut aulisartut sapiserneruler-
put, peKarnersiordlutik silavartertale-
ramik. savssasigsume aulisarfik na-
vianartuligssuvoK, ilånikutdlume au-
lisartut mianerssuaitdliortarsimavdlu-
tik. februarime 1960 aulisartoK 18-inik
ukiulik ajunårpoK, taimane aulisartut
13 pugtåme savitaungmata. aKaguane
aitsåt såvitaussoKartoK tusarparput.
tåuko kangerdlup påvatigut anitdlau-
tilerdlutigdlo agdlunaussamik Kiler-
ssordlutik pugtåtigut pigsigardlutik i-
kårsimåput, pissatigdle, piniutitik
Kingmitigdlo tamaisa ånaivdlugit
taimane umiarssuårKamik „Erik
Røde“mik énåusssiniartunut sujuler-
ssortauvunga. tårsilerå ingneK taku-
gavtigo ornigdlugo pugtåme KimugseK
tikiparput, angmarKukut anitdlåu-
ssausimassoK. pugtåK najugå 5 mete-
risut takitigaoK 3 meterisut atitutiga-
lune. tåuna ånåuparput Kamutai King-
milo ilångutdlugit. tauva radiokut a-
téssuteKåsavdlunga initånut atertu-
ngalo tagpika tordlulaorpaluleKaut,
sunauvfa Kingmit pingasuvit navsså-
rigait pugtåmitut. aKaguane åma Ki-
mugtut pingasut pugtåminérånguame
sujumorpavut. Kingmit tåuko agsut
nukigdlårsimåput pitutait sikumut
Kerrussorsimavdlutik. taimane King-
minit 125-nit såvitaussunit uvdlut pi-
ngasut ingerdlaneråne 112 ånåupavut.
aulisartut ånagtut nunamut pisimåput
agsut masagsimavdlutik. uvdlut unu-
atdlo pingasut pugtåme såvtersimå-
put issaKaratik.
Julut
usissorssuvdlune angerdlamut ..
Hjemad med den store fangst ..
nuerssaigit
Strik med (L*#**^
° GARN
atordlugo
Det populære SØNDERBORG
GARN er fremstillet af
fineste oversøisk uld, og så
er det farve-, vaske-
og mølægte----
en succes, der holder!
nuerssagagssaK SØNDERBORG GARN piumåne-
KaKissoK sanåjuvoK savat merKuinit nunanit av-
dlanit pissunit pitsaunersiugkanit, téssalume er-
roraluaråinilunit inardlisanane tunissusananilo
-----aitsåt tåssa nuerssagagssaK.
A/s Det nordiske Kamgarnsspinderi
Sønderborg
107