Réttur


Réttur - 01.06.1939, Qupperneq 97

Réttur - 01.06.1939, Qupperneq 97
Brennuvargar sfyrjaldarinnar. Frá þessari slundu vissi þaö allur heimur, að póiiiik Chamberlains lialöi beöiö skipbroi. Andóíið gegn frið- arbandalagi kom nú „hlutleysis’postulunum sjáifum i koli. Fegar Hitler varö ijóst, aö Chámberlain hai'öi endanlega ailekiö aÖ mynda friöarbandalag, vissi hann sér óliælt að iieíja styrjöldina, Múnchenherrarnir. brezku ai’lurhaldsbroddarnir, er hindruðu myndun frið- arbandalagsins reyna nú aö ieia sök sína og halda því i'ram, aö griðasáttmáli Sovétríkjanna og Pýzkalands lial'i valdið árás Hitlers. l5að er álíka og þvi væri hald- ið i'ram, að eldingin sé orsök þrumunnar, ai því að eldingin er undaniari hennar. IiervæÖing þýzka liers- ins náði hámarki þegar um miðjan ágúsl. Árásin var auðsjáanlega i undirbúningi. Aðeins tal'arlaus mynd- un iriðarbandalags hefði getað afstýrl henni. Hernað- arsérfræðingar Sovétrikjanna lögöu fram ákveönar til- lögur um nauðsynleguslu aðgerðir til að hindra frið- rof. Bretar og Frakkar neiluðu aö iallast á þessar til- lögur, en þar með voru örlög Mið- og Vestur-Evrópu ákveðin. Neitun Chamberlains ú tilboðinu um myndun friöarbandalags leiddi til griöasáltmála Sovétríkjanna viö kýzkaland og til árásar llillers. PaÖ voru tvær af- leiöingar einu og sömu orsakar. Undan blóðskuldinni verður ekki komizt. Ábyrgðin á styrjöldinni liggur ekki einungis á herðum Hitlers, hins opinbera friðrofa og hefjanda hennar, heldur einnig á brezk-franska afturhaldinu, er hefði gelað afstýrt friðrofi, en valdi leið styrjaldarinnar. Árangurínn af Chamberlainsfefnunni. Stjórnendur Bretlands og Frakklands voru komnir i sjálfheldu fyrir eigin tilverknað. Annaðhvort urðu 177
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104

x

Réttur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Réttur
https://timarit.is/publication/319

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.