Gripla - 01.01.1998, Side 122

120
GRIPLA
tungt splitta mellom truskapen mot den avlidne mannen hennar, Sychaeus, og
forelskinga i Æneas.
Emst Robert Curtius legg vekt pá Vergils minimale sans for erotikk
(1976:37);
Es ist freilich nicht zu leugnen, daB gerade der Gestalt der Dido die
innere Anteilnahme des Dichters fehlt. Wie die anderen Frauen-
gestalten Vergils fiihrt sie eine schattenhaft blaBe, wenn auch mit
idealer Wíirde geschmiickte Existenz. ... Aeneas ist wohl der Sohn
der Venus, aber von ihren Gaben hat er wenig empfangen. ... Das
Beilager von Dido und Aeneas deutet der Dichter nur durch kos-
misch-meteorologische Begleiterscheinungen an, und auf die Vor-
wiirfe der Verlassenen weiB der Held nur recht matt zu anworten.
I motsetnad til Vergil er som kjent sagalitteraturen sterkt oppteken med
folks utsjánad. Ein hovudperson plar verta innfprt med utfprleg karakteristikk
av lekamlege eigenskapar. Sjelelege eigenskapar vert og ofte nemnde til slutt,
men gjeme meir summarisk. Folks sjeleliv vert oftast skildra indirekte, gjen-
nom átferd og direkte eller indirekte tale.
Trass i dette kan det seiast at ogsá i det beste av sagalitteraturen er forfat-
taranes hovudinteresse fyrst og fremst knytt til det sjelelege, til framifrá djerv-
leik, hovdingeigenskapar, skaldegivnad, fromt sinnelag, visdom, erotikk, eller
til negative eigenskapar som havesykje, slpgleik og svik. Sagalitteraturen
liknar stort sett Vergil i ein nesten puritansk reservasjon nár det gjeld det sek-
suelle.
Fleire granskarar har peika pá at Vergils personar jamt viser seg som
einsame. Æneas kjempar einsam i den store stormen i bok I, og i kampen mot
Tumus i bok XII. Burck talar om „die Einsamkeit des vergilischen Menschen
hier auf Erden“ (1976:239, jfr. og Heinze 1903:404). Rett nok hpyrer vi om
det nære tilhpvet mellom Æneas og far hans, Anchises, mellom Dido og
syster hennar Anna, mellom Nisus og Euryalus. Men det normale er at per-
sonane opptrer kvar for seg og gjev uttrykk for tankar og kjensler i ofte om-
fangsrike replikkar. Trass i Vergils konsentrasjon om det sjelelege les vi lite
om t.d. kjenslene til Æneas andsynes Dido, ein ting som kunne ha vori noko
sentralt i verket.
Jamfprer vi Vergils personskildringar med personane i edda- og saga-
litteraturen finn vi at framstillinga ogsá der fyrst og fremst knyter seg til
einskildpersonar. Somme av desse heltane kan kallast „homeriske“ i si hug-
heile kraft, som Sigurðr Fáfnisbani i eddatradisjonen eller Kjartan Óláfsson i