Gripla - 01.01.1998, Qupperneq 173

BYLTINGASINNAÐ SKÁLD í ÞJÓÐFRÆÐAHAM
171
han strax efter at være vendt tilbage, fik en Datter af Smidkel tilægte. Heraf,
saavelsom af den Omstændighed, at Landnáma et andet Sted beretter, at det
netop var denne Smidkels to Spnner, Thorarinn og Audur, der var Hoved-
mændene for de senere saa bekiendte Hulemænd, skulde man næsten slutte,
at Jætten Surt netop i Smidkels Familie har været betragtet som et beskyt-
tende Væsen eller en Familieguddom, man maatte hædre paa alle Maader, og
i hvis fpregivne Bolig Spnneme kunde spge et sikkert Tilflugtssted. Men
hvorledes dette end foreholder sig saa er det dog sikkert, at Hulen allerede
meget tidligt benyttedes som Smuthul af Fredslpse, hvoraf der fomemmelig
i det fprste Aarhundrede efter Landets Bebyggelse synes at være opstaaet
forskielllige Bander, for det meste i Borgarfjorden og de tilgrændsende Her-
reder. Den stprste og berpmteste af disse var udentvivl Holmverjemes Bande
der anfprtes af den bekjendte Hörð, om hvem der haves en fuldstændig Saga
(see Islendinga Sögur II), hvor der tillige berettes, at en af Banden, som
undkom da den blev adsplittet, flygtede til Surtshulen og fortsatte der sit
Rpverliv efter at have samlet om sig en ny hob Fredlpse. Det er udentvivl
disse, der i den paalidelige Landnáma benævnes Hellismenn (Hulemænd), og
om hvilke der siges, at de, 18 i Tallet, tilsidst bleve fordrevne eller dræbte af
Herredets Beboere, under Anfprsel af Herredshpfdingen Illuge den Sorte,
Gunnlpg Ormetunges Fader, i Forbindelse med en anden af Herredets
Hdvdinger, Torfe Valbrandsson, der tillige havde været Hovedmanden for
Hölmverjemes Tilintetgjprelse,4 samt endelig en vis Sturla Godi, boende paa
den pverste Gaard i Herredet, der ligger Surtshulen nærmest, Kalmannstunga.
Tid og Sted stemme, som man seer, ganske overeens med det der berettes i
Hardarsaga, men for efterfdlgende Folkesagn er dog fomemmelig Angivelsen
af den sidstnævnte, Anf0remes Opholdssted, af Vigtighed og Interesse, thi det
bliver derved indlysende, at vi i Sagnet, saaledes som det nu foreligger os kun
have den ældre, vistnok aldrig nedskrevne Hellismannasaga henlagt i en
senere tid og fortalt paa dens Viis. Sætte vi nemlig istedenfor Sagnets Bonde-
spn i Kalmannstunga den ældre Sturla Godi eller dennes Spn Bjame, der
udentvivl har fulgt sin Fader og istedenfor de atten Skoledisciple de gamle
Hellismenn, osv., saa bliver det aldeles klart, at vi her i Virkeligheden have en
4 Athugasemd neðanmáls: Denne Torfe maa have været en stor R0ver„Fresser“, thi foruden
de to omtalte Bander, siges det ogsaa paa samme Sted, at han lod de 12 „Kroppsmænd" dræbe.
Disse omtales nu rigtignok ikke paa noget andet Sted; men Sammenhængen viser, at ogsaa de
maae have været en hob Fredlpse, der enten havde Tilhold paa eller oprindelig vare fra Gaarden
Kropp ogsaa i Borgarfjorden; ja maaske vare de endog den ældste af de tre Bander, thi deres
Udryddelse nævnes som Torfes fprste Bedrift.