Gripla - 01.01.1998, Qupperneq 177

BYLTINGASINNAÐ SKÁLD í ÞJÓÐFRÆÐAHAM
175
af Hulemændene hed Erik. Han ber0mmes for sin Styrke og Tapperhed. Han
undkom ved at vende Mplle henimod Jpkulen, som siden har faaet Navn efter
ham og kaldes Eriksjpkul. Han l0b op paa en Tinde nordligt i Jpkulen, men
Herredsbeboeme vare ham da saa nær, at en af dem huggede til ham og af-
huggede hans ene Fod tæt ved Anklen. Men Erik undslap dog og kom op paa
Tinden. Da qvad han:
Mit Hjerte svumler hpit af Mod.
Og Frygt ei ved det hefter —
Jeg undkom paa den ene Fod,
kun faa vil gjpre det efter.
Bpndeme maatte da gaae deres Vei; thi Ingen vovede at l0be op paa Tinden;
Dpden havde ogsaa været den vis der havde prpvet derpaa. Tinden kaldes nu
Erikstinde.
Da de vare færdige med Hulemændene, droge Bonderne hen til Hulen og
havde isinde at bemægtige sig Qvindeme og det, der muligen var af Kostbar-
heder. Men Qvindeme forsvarede sig godt og kastede baade Ild og kogende
Vand ned paa dem. Sagnet siger, at Herredsmændene her vare i den stprste
Fare, og at det forekom dem værre at beseire Qvindeme end alle Hulemæn-
dene. Dog beseirede man dem, som man kunde vente af saa stor Mængde, thi
Ingen kan staae sig mod Overmagten. Der fortælles ikke om de dræbte dem
eller ei, dog er det rimeligt, at de gjorde det. Der siges heller ikke, at de have
fundet mange Kostbarheder i Hulen, men hvad der var, toge Herredsmæn-
dene med sig. De toge ogsaa alt det Qvæg med, som de fandt, og som Hule-
mændene havde drevet sammen, og droge hjem denned.
Nogle sige at Bondes0nnen med Tiden blev fuldkommen helbredet for
sine Saar, bosatte sig i Kalmannstunga efter sin Fader og d0de der i en h0i
Alderdom. Andre sige, at han sygnede hen kort efter Hulemændenes Drab, og
at Ingen kunde læge ham. Han skulde levet mange Aar med sit Saar og siden
raadnet levende eller visnet hen, f0rend han d0de.
Andre igjen foretælle anderledes. De sige, at Erik kom ned af Tinden, da
Herredsmændene vare dragne bort. Han gik ned til S0en, sige de, og gik
ombord i et Skib, der tilh0rte nogle Kj0bmænd. Han erhvervede sig hurtig
Mandskabets Venskab, blev en rig Mand og reiste som Kj0bmand imellem
Landet. Nogle Aar efter denne Tildragelse kom et Skib til Reykjavik. Det var
et stort og smukt Kjpbmandsskib og havde mange og gode Varer. Folk kjpbte
overordentlig meget paa det og fortalte rundt om i Landet, at dette Skib gav,
men solgte ikke. Mange fra Herredeme ilede da til Skibet. Bonden fra Kal-