Gripla - 01.01.1998, Page 188

186
GRIPLA
vísandi, og fyrirsögn sögunnar á fremstu síðu sem er í samræmi við hana:
„Sögubrot af Sigríði Eyjafjarðarsól.“ Sagan virðist vera heil og óskert og
segir í sögulok:
... og líkur svo þannig sögunni af Sigríði Eyafjarðarsól. — Sigríður
Eyjafjarðarsól er elst þriggja systkina á Grund í Eyjafirði, bróðir
hennar er nefndur Jón, systir hennar Ingibjörg. Sigríður var fríðust
kvenna á þeim dögum, og var hún því kölluð Eyjafjarðarsól.
3.7 Hellismannasaga
Verður þá að færa sig um set, og kemur að því í geymsluörkinni sem varð-
veitir eiginhandarrit Gísla samkvæmt áletrun bókavarðar í NKS 3312 4to sem
einkanlega tengist Hellismannasögu og skiptum Gísla við Berling. Er þá fyrst
að geta um blað sem þarna liggur og geymir greinarkom undir fyrirsögninni
„Islandske Folkesagn." Utanmáls er hripað með ritblýi: „Sumarið 1852, og þá
prentað í Berling.“ Upphafið er á þessa leið:
Det var först efter at brödrene Grimm havde udgivet deres berömte
Samling af Eventýr at Folk i Almindelighed begýndte at anerkjende
den uudtömmelige Skat af Oldtidsoverlevering der laa begravet i
deres egne Folkesagn. Det Exempel, som Grimm havde givet blev
hurtig fulgt i mange Lande og de forskellige Samlinger, man allerede
besidder have unægtelig bidraget over[ordent]lig meget til en rigtigere
Opfatning af Folkenes indbýrdes Slægtskab og deres Oldtidstro. Som
bekjendt har Island fremfor de fleste andre Lande det Held, at ikke
alene dets egne men endog hele Nordens ældste og oprind(e)ligste
Sagn blev der optegnede, medens det episke Liv og den oprindelige
Simpelhed, Sæder og Skikke endnu vedligeholdt sig i sin fulde Kraft
— thi at saakaldte Sagaer ere i Virkeligheden intet andet end en
umiddelbar, rigtignok ofte med Mesterhaand ordnet Nedskrivning af
den samme Tradition, der endnu ligger til Grund for Folkesagnene.
Men saa heldig denne Omstændighed end var for Islands og hele den
germaniske Oldtids Historie, saa har den dog havt de Fólger for Island
at af de Mængde Sagn der endnu haves, kun meget faa kunne föres
tilbage til de ældste Tider. Island har, naar man undtager nogle
enkelte digte, der endnu specielt betegnes som „fomkvæði“ (Oldtids-
digte) f.Ex. „Kö[tlu]draumur“ o.s.v. ulige i Formen — Intet at opvise
der kan sættes i Klasse med de danske Kjæmpeviser eller lignende
Middelalderskvad i flere europæiske Lande.
\