Gripla - 01.01.1998, Side 189

BYLTINGASINNAÐ SKÁLD f ÞJÓÐFRÆÐAHAM
187
Á eftir þessu greinarkomi fer ritgerð á dönsku undir fyrirsögninni „I. For-
tællingen om Hulemændene (Hellismannasaga.)“ og á eftir fylgir dönsk þýð-
ing Hellismannasögu sem reynist vera þýðingin sem prentuð var í Berlingi
1852 lítið breytt. Upphaf sögunnar er þannig í NKS 3312 4to:
Hellismannasaga
Sagnet fortæller at i fordums Tider forenede 18 Skoledisciple fra
Hólum sig om at blive Stratenrövere. Nogle sige, at Aarsagen dertil
var, at de havde dræbt en gammel kone der paa stedet. De sluttede sig
sammen, lovede troligt at fölge hverandre og opsloge deres bo i
Surtshulen ved Kalmannstunga. De havde to Kvinder med sig, og man
siger at de fik böm med dem, men at de druknede dem alle i en Sö,
som er inde i hulen. De rövede folks kvæg der paa hedeme og drev det
hjem til deres bolig om Efteraaret i hundredviis. Sagnet fortæller at de
dreve Faarene hen til det store hul som er paa hulens Tag tæt indenfor
dören og stödte dem derpaa ned igjennem Aabningen for ikke at
behöve at slagte dem, hvilket syntes dem alt for megen Uleilighed.
Dette foranledigede at böndemes hjórder sjælden vare fuldtallige naar
de hentedes hjem fra bjærgene om Efteraaret, hvilket de syntes saare
ilde om uden dog, at kunne forhindre det, thi Ingen vilde udsætte sig
for den fare at falde i hulemændenes Hænder. Man ved ikke at de have
dræbt noget Menneske eller gjort Indbrud paa Gaardene men de bare
altid Vaaben og vare mange sammen. De skjulte sig heller ikke og det
var deres sedvane at besöge Kirken i Kalmannstunga. Der stode de
midt paa Gulvet i en Rad med Ryggene vendte imod hinanden og
deres vaaben ved siden, saa at böndeme ikke fandt det raadeligt at
angribe dem, skjöndt de gjeme vilde. Dog undgik hulemændene ikke
herredsbeboemes Svig. Det hedder at beboeme af Hvítársíða forsam-
lede sig og lagde Raad op om, hvorledes de skulde fordrive disse Rans-
mænd fra Nabolaget eller udrydde dem. Bondesönnen i Kalmanns-
tunga samtýkkede da i at pröve paa at svige hulemændene, men betin-
gede sig at Böndeme lode ham ene raade og ydede ham trofast hjælp
naar han vilde det. Dette blev ham lovet. Bondesönnen opsögte nu
hulemændene, bad om deres Beskyttelse og sagde at han önskede at
forene sig med dem. Hulemændene vare uvillige til at tage imod ham
og sagde, at der muligviis var svig under. Han nægtede det og svor
dem dyre Troskabsæder...
Þannig heldur sögunni áfram, og þarf ekki frekar vitnanna við, svo auðsætt er