Múlaþing: byggðasögurit Austurlands - 01.01.1993, Side 17

Múlaþing: byggðasögurit Austurlands - 01.01.1993, Side 17
MULAÞING 15 háska. Tvær eru á öllu landinu 1910, báðar fæddar í Rangárvallasýslu. Öll árin 1921-50 fá nafnið aðeins tvær meyjar, og í þjóðskrá 1989 er ein eftir: Ulfheiður Ingvarsdóttir í Reykjavík, fædd 1951. Slysalegt væri, ef nafnið félli niður. Vagn er fomnorrænt, sjaldgæfara hér á landi en í öðrum löndum nor- rænna manna. Einkum var það algengt í Danmörku. Uppruni er óvís, en trúlega er það skylt sögninni að vega, hvort sem það er “hár, upphafinn” eða “bardagamaður”, sá sem vegur í þeim skilningi. Fleira hefur mönn- um svo sem dottið í hug. Rikard Hornby segir til dæmis í Nordisk kultur VII: “en rest fra gammel gudsdyrkelse, idet vognen i den nordiske Nerthus- kult... spilte betydelig roile.” (bls. 193).° Frægur er Vagn Akason úr Jómsvíkingasögu, en í Landnámu var eng- inn og einn í Sturlungu, og nafnið kemur oft fyrir í öðrum sögum. Arið 1703 bar einn íslendingur heitið Vagn, Sunn-Mýlingurinn Vagn Asmundsson á Dísarstöðum í Breiðdal, 12 ára. Nafnið dó út skamman tíma, en hefur smám saman sótt í sig veðrið aftur, enda upplagt í stuttnefnatísku okkar daga. Það hvarf alveg af Aust- urlandi, en skaut öruggum rótum á Vestfjörðum. Nú eru í þjóðskrá 37, mikill meirihluti sem svo heitir seinna nafni af tveimur, samkvæmt tísk- unni. II. Tæp öld leið milli aðalmanntala, og er þá næst að fara yfir manntalið 1801. Aldarfarið var skelfilegt. Aldrei hafði íslenska þjóðin ratað í aðra eins útrýmingarhættu og á því tímabili sem liggur milli 1703 og 1801. Fólki fækkaði bæði á landinu öllu, og eins í Suður-Múlasýslu. Nöfnum fólks þar í sýslu fækkaði líka, einkum í A-flokki, en nöfn í B- flokki færðust í aukana, sem brátt sést betur. Þá varð sú mikla breyting á, að 1776 var af yfirvöldunum mælt fyrir um að erlendir kaupmenn skyldu hafa hér vetursetu með fólki sínu. Eru þá líka þónokkrir útlend- ingar á verslunarstöðum Sunn-Mýlinga 1801. Sumt þessa útlenda fólks mægðist Islendingum, og við það og kynni af hinu erlenda fólki tóku sumir hérlandsmenn að bráka nöfn sín að framandi hætti, og smám sam- an komu fleirnefni til sögunnar og eitt og eitt auknefni, sem sum hver urðu jafnvel að eiginlegum ættarnöfnum. 11 „leifar fornrar guðadýrkunar. í norrænni trú á frjósemdargyðjuna Nerthus skipti vagninn miklu.“
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208

x

Múlaþing: byggðasögurit Austurlands

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Múlaþing: byggðasögurit Austurlands
https://timarit.is/publication/1153

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.