Studia Islandica - 01.06.1967, Qupperneq 41

Studia Islandica - 01.06.1967, Qupperneq 41
39 Þetta er trúlega „apsis.“ En skv. Fritzner er húfa lat. capi- tium, capsum og er notað „dels om den Hvælving, som dæk- ker Kirkens Skib . . . dels særligen om en Baldakin eller lignende, som man pleiede opfore over Hoialteret.111 Lík- indin við Eyrbyggju eru því mikil.1 2 „þat var allt tjaldat ok gluggat“ er ekki í Eyrbyggju, en kann að vera nánari lýsing á kirkju. 1 Færeyinga sögu er talað um glerglugga á húsi því, sem Þorgerður Hölgabrúður var í, sjá hér aftar. Kjaln. 6. Þar stóð Þórr i miðju ok önn- ur goð á tvær hendr. Athugandi er, að það sem segir í Ólafs sögu Tryggvason- ar hinni mestu kemur að nokkru leyti heim við þetta og að nokkru leyti heim við það, sem segir í 4. Svipað kemur einnig fram í Eyrbyggju, en það kemur þar aftar í lýsingunni, í 9.a. Kjaln. 7. Frammi fyrir Þór stóð stallr með miklum hagleik gerr ok þilj- aðr ofan með járni; þar á skyldi vera eldr, sá er aldri skyldi slokkna; þat kölluðu þeir vígðan eld. Alex. Þor ... framme fyrir honom var allt- are fagrlega með silfri buet. á altar- eno bran elldr mikill fyrir licnesci Þors. Elldr sa scyllde alldrege slocna þat kaulloðo þeir vigðan elld. Þetta er mjög líkt því, sem segir í Alexanders sögu.3 1 Johan Fritzner II 1891/1954, 78. 2 Þessi orð Eyrbyggju má bera saman við: „Hann giórði oc innan af mvsterino hvs . . . þat kalla þeir sancta sanctorvm. enn ver kóllvm savng- hvs,“ Stiorn 1862, 563. 3 Lýsingin í Alexanders sögu er þannig í heild: „En sua scipar hann liðe sino at ifyrsto fylkingo var liknesci guðs þeira er Iupiter heitir alatino. en Þorr avara tungo. Þor var sva umbuð veitt fyrir sakir mikils atrunaðar er Serkir hofðo til hans. at hann sat igullegre keRo setre dyrom steinnom. framme fyrir honom var alltare fagrlega með silfri buet. á altareno bran elldr mikill fyrir licnesci Þors. Elldr sa scyllde alldrege slocna þat kaulloðo þeir vigðan elld. Fyrir kerro Þors voro margir hestar beittir sniohvitir at lit.“ Þetta er þýðing á Alexandreis eftir Gautier de Chátillon, en þar segir: sed et hic erat agminis ordo. Ignem quem Persæ sacrum, æternumque vocabant, Axibus auratis argentea prætulit ara: Alba, Jovis currus, series ducebat equorum; Cælatasque decem gemmis, auroque quadrigas
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Studia Islandica

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Studia Islandica
https://timarit.is/publication/1542

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.