Studia Islandica - 01.06.1967, Qupperneq 103

Studia Islandica - 01.06.1967, Qupperneq 103
101 Landnámu.1 Skýring Guðbrands virðist vera öllu sennilegri. Skýringarsagan á auknefninu getur þá stafað frá einhverj- um, sem þekkti slíka sögu. Samkvæmt heimildum hafa slík- ar sögur verið algengar fyrir vestan haf. Það er því hugsan- legt, að sagan hafi borizt þaðan, hvort sem það hefur verið munnlega eða e.t.v. með ensku sagnariti.2 í Laxdælu segir: „Bolli átti stóðhross þau, er bezt váru kQlluð; hestrinn var mikill ok vænn ok hafði aldregi brugð- izk at vígi; hann var hvitr at lit ok rauð eyrun ok topprinn. Þar fylgðu þrjú merhryssi með sama lit sem hestrinn.“ 3 G. Turville-Petre hefur bent á, að þessir hestar séu af sama lit og álfakýr, sem lýst er í írsku sögunni Táin bó Fraích.4 Svipaðir hestar koma fyrir í Heiðarvíga sögu: „hestar tveir hvítir, ok svQrt eyru á hvárumtveggja.“ 5 Einriig í Adonías sögu með nokkrum tilbrigðum: „hesturenn hafdi svort eyrv og augv tagl og topp. enn allur var hann annars stadar snio- hvitur,“ „sa hestur var suartur sem hrafn. enn eyrun hvit sem sniór,“ „hesti . . . hann var sniöhuitur vtan eyru og tagl. þat var huortveggia suart sem hrafn.“ 6 Aðrir óvenjulegir litir á hestum koma fyrir í þýddum rit- um, þannig í Karlamagnús sögu og í Valvers þætti.7 En litir svipaðir eða eins og þeir, sem hér hafa verið raktir, koma fyrir í erlendum ritum. Þannig koma fyrir í Wigalois hestar með blóðrautt fax og hestur, sem er hvítur sem svanur og hefur rautt eyra, en hann gefur kona Wigalois. 1 Le Lai de l’Espine kemur fyrir hvítur hestur með rauð eyru, en sá strengleikur er ekki meðal þeirra, sem geymdir eru á nor- rænu. 1 Partonopeus de Blois fær hetjan að gjöf frá konu 1 Halldór Hermannsson 1920, 3. 2 Ef Sturla Þórðarson hefur skrifað Hákonar sögu á undan Land- námugerð sinni, sem vel getur verið, og ef hann hefur hætt þessu inn í Landnému, gæti það verið leiðin. Lesháttur í Þórðarbók getur þó bent til þess, að nafnskýringin hafi verið í Melabók, SkarSsúrbók 1958, 180. 3 Laxdœla saga 1934, 135. 4 G. Turville-Petre 1953, 248. 5 HeiSarvíga saga 1938, 272. 6 Adonias saga 1963, 123, 147, 201. 7 Karlamagnus saga 1860, 426, Valvers þáttr 1872, 58.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Studia Islandica

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Studia Islandica
https://timarit.is/publication/1542

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.