Milli mála - 2023, Qupperneq 148

148 Milli mála 15/2/2023
Lix bliver brugt til at angive sværhedsgraden af læsbarhed: pro-
centvis gennemsnitligt antal ord i sætninger og antal ord over 6 bog-
staver. Forskellen på dansk og svensk version af teksten, samt forskel-
len af tekstens to halvdele angives i tabel 3. Her måles den svenske
tekst med lidt højere Lix i alle tre spalter end den danske, hvilket dog
ikke burde have en afgørende påvirkning i testsituationen.
Tabel 3. Skemaet ovenfor viser eksempler på forskelle mellem de to halvdele af teksten
og hvor afgørende rolle både genre og sætningsstruktur spiller i en teksts sværhedsgrad.
(Þórhildur Oddsdóttir et al. 2021, 55).
Sprog Hele teksten Første halvdel Sidste halvdel
Dansk Lix 35 Lix 47 Lix 27
Svarer til letlæst skøn-
litteratur og populære
ugeblade
Svarer til en
middelsvær normal
avistekst
Svarer til meget
letlæste tekster,
børnebøger
Svensk Lix 38 Lix 51 Lix 28
Svarer til tabloidavisers
læsbarhed
Har karakter af fakta-
tekst
Er forfattet i en beret-
nings- genre, som er let
forståelig for læseren
Testteksten består af to afsnit hvor de to halvdele tilhører forskellige
genrer og sværhedsgraden er betydeligt større i den første halvdel.
Tekstens første del følger det, Johansson og Ring (2012, 183) katego-
riserer som rapport-modellen, hvor fænomenet legoklodser, de voksne
brugere, deres aktiviteter og den internationale organisation bliver
beskrevet i præsens på de voksnes præmisser. Den sidste halvdel af
teksten har derimod et kronologisk forløb og følger narrativens elemen-
ter med alle de rigtige komponenter, så som plot, iscenesættelse,
karakterer, konflikt og løsning. Forløbet fortælles desuden i præteri-
tum som et rigtigt eventyr (Johansson og Ring 2012, 102).
Tekstens første afsnit har mange og komplekse subjektskonstruk-
tioner, hvilket betyder at der er lang vej fra sætningens start og frem
til verbet, fx Det internationale forum for voksne Legoentusiaster + verbet
(dansk eksempel), Föreningens cirka femhundra medlemmar + verbet
(svensk eksempel). Når verbet kommer først langt inde i sætningen
(Rose 2011), bliver det sværere for en uvant læser at forstå sætningens
indhold. I tekstens sidste del er subjektkonstruktionerne derimod
enkle, fx ingen / han / huset plus verbet, dvs. aktionen (verbet) kommer
tidligt i sætningen (jf. bilag)
DANSK SOM TRANSITSPROG FOR ISLÆNDINGE IND I NORDEN
10.33112/millimala.15.2.6