Milli mála - 2023, Side 162

MILLI MÁLA
162 Milli mála 15/2/2023
inaviske blandingssprog som alle andre. Jo stærkere sproglig identi-
tet, jo flere muligheder åbnes der for dem i nordisk sammenhæng.
Som nævnt ligger internationalt ordforråd de islandske elever
fjernt. Forventet international ordforståelse er for ubehjælpsom til at
kunne anvendes bevidst til transit i skandinavisk kontekst. Det ser
ud til at eleverne i mindre grad råder over strategier til at kunne gen-
nemskue spor i konteksten eller lægge mærke til kognater eller bes-
lægtede ord mellem islandsk/dansk, islandsk/svensk eller dansk/
svensk. Deres mentale leksikon er dog ikke så stort/bredt/dybt som
man kunne forvente – men mangel på strategisk kompetence, kend-
skab til relevante strategier som fx at turde stole på deres eksisterende
viden og kunne gennemskue eventuelle ligheder, i ordformer og
kognater til trods for små ortografiske forskelle er noget der både
kunne og burde rådes bod på. Det forudsætter at man i læremidlerne
og undervisningen inkluderer tekster/emne på de andre skandinav-
iske sprog og udpeger det som er systematisk forskelligt, enten i form
eller ortografi. Denne form for stilladsering i undervisningen går ud
på at støtte eleverne i at bevidstgøre det trin i sprogtilegnelsen hvor
de receptivt genkender et sprog og dets sproglige kendetegn. Det
hjælper eleverne over i næste fase hvor de forstår den overordnede
betydning af korte tekster og ytringer om dagligdags emner. Derved
kan de udnytte genkendelsen af kendte ord til at gætte sig frem til
betydningen af ukendte ord i korte udtryk brugt i rutinemæssige
hverdagssammenhænge (CEFR-CV 2020, 67).
Tabeller 7–9 viser at elevernes forståelse af dansk og svensk ordforråd
er mindre end forventet. Det er dog ikke fair kun at pege på hvad
eleverne ikke kan – figur 1 viser i hvilken grad eleverne mener de er
sikre på at forstå hhv. det danske og det svenske ordforråd i testtek-
sterne. Figurer 2 og 3 viser hhv. i hvilket omfang de ikke er sikre på
at kende ordforrådet og så hvor meget de mener ikke at forstå.
Selvom datamaterialet er så begrænset at det er svært at drage
nogle vidtrækkende slutninger om islandske elevers transfer mellem
dansk og svensk, giver resultaterne nye oplysninger om receptiv
flersproglighed hos eleverne, samt et indblik i hvordan den kan for-
stærkes. For at kunne råde bod på islandske elevers mangelfulde
kompetencer i dansk/svensk som L2a/L2b er det åbenlyst at systema-
DANSK SOM TRANSITSPROG FOR ISLÆNDINGE IND I NORDEN
10.33112/millimala.15.2.6