Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1877, Side 4

Skírnir - 01.01.1877, Side 4
4 AUSTRÆNA MÁLIÐ. Kainardzi (1784) og Jassy (1792), og nú mátti svo a8 or8i kve8a, a8 Rússar væru þegar á þá leií) komnir, sem Potemkin kallaSi (1787) „leiSina til Miklagar8s“. J>eir höf8u Jegar komiS Dunár- löndum í sitt skjólstæSi, og Soldán haföi hlotið a8 ganga a8 þeim kostum, a8 Rússa Keisari skyldi eiga rjett á a3 hlutast til, ef trú kristinna manna yr8i misbo8i3. í byrjun þessarar aldar tóku Serbar a8 sækja til sama forræBis sinna mála, sem Rúmenar (Dun- árlöndin) höf8u þegar hlotiS, og 1816 ná8u þeir a3 mestu leyti þeim rjetti, sem Jeir síBan hafa notiB. Fimm árum sí8ar hófu Grikkir sina uppreisn, og lauk henni svo sem flestum er kunn- ugt (vi3 fri8arsamn. í Adríanópel 1829), a3 Grikkland, me3 þeim ummerkjum sem þa8 hefir nú, var allsendis leyst frá Tyrkjaveldi og gert að frjálsu ríki. Hjer var þa3 skarS brotib í gar3 Tyrkja, sem fleiri vildu út um hiaupa enn þá var leyft, því þessalía, Epírus, Macedónía og allar stærri eyjarnar í gríska hafinu, auk fleiri landa, þar sem grísk tunga og grisk þjó8menntun er í fyrir- rúmi, fengu eigi þá lausn, sem ábúar þeirra þrá8u og þreyja enn. Menn telja svo, a8 meir enn tvær millíónir Grikkja sje enn þegnhá8ir Tyrkjasoldáni. Af þeim búa hjer um bil ein millíón í þeim löndum, sem fyrst voru nefnd, og á eyjunum nær því 700,000. í Miklagar8i búa 120—150 þús. Grikkja. Tyrkir sáu, hver geigur riki þeirra var búinn, er Grikkir tóku til vopna, enda var3 þeim hjer hendin töm á venju til berfilegustu manndrápa og hrySjuverka. í Höfu8borginni og fleiri stórbæjum veittu þeir — e8a skríll þeirra — atgöngu kristnum mönnum, og í þeim mor3- hrí3um er taliS, a8 30 þúsundir manna hafi láti8 lif sitt. Hitt fylgdi og, sem venja stó3 til, a8 konum var misþyrmt, og þær sí8an seldar, mansali. Á likan hátt höf8u Tyrkir svalab heipt sinni og hefndaræSi eptir Lepantóorustu, sem á3ur er nefnd, er þeir drápu e3a seldu í áþján 80 þúsundir Grikkja, og til ens sama hefir þeim enn brug8i8 á ýmsum stöbum, sem sí3ar skal geti8. — Serbar og Rúmenar höf8u hálflosnaS undan Tyrkjum, sem á8ur er getiB, á8ur enn Grikkir slitu í sundur sína fjötra, en hvorutveggju hafa síSan nota8 hvert færi, er gafst, til a3 auka sjálfsforræSi sitt, enda kom þar til lykta, a8 höfbingjar þeirra, e8a jarlar, áttu a8 nafninu einu yfirbo8a sinn í Miklagar8i, og þó
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.