Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Volume

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1921, Page 98

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1921, Page 98
98 Campere i Baadan et Tælt, som hand og Præsten Prætenderer, at de Kongl. Betientere, skulde bruge, og derudi Logere, skrive og have sine skrifter, og brevskabe, skulde hand formodentlig befinde, at det er icke for magelighed, men höyt fornöden, at betienterne, have giort sig boeder, som dog kun bestaar af noget Jord, og Steen opkast[et] nogen alen i hoyden, og een Circum ference lidet större een (sic!) at dér kand staae een Seng, et bord og een stoel udi. De som bruge Disse boede ere, Amtmanden, Laugmændene Land- fogden, Landstingskriveren, alle Syselmænd, og Kongl. Betientere, som höyligen ere foraarsagede, for ovenbemelte aarsag at betiene sig af slige boeder, af hviche de sidste komme til Landstinget, een- deel for at sidde i Oberretten, eendeel for at betale Hans Mayts restancer, og afgifter til Landfogden, hvor af nogle have 30. 40., 60. Ja. 70ds miil at Reise, til Landstinget, og ligesaa Langt tilbage, og imidlertid de opholde sig paa Landstinget behove et stæd, hvor de kand nogenledes, dog knap nock være i sickerhed, for Regn og Kuld, og at Stormvinde icke skal emportere Deres Tælte. Endelig hvad sig den post betragter, at Presten maae lade drive sit Qvæg Langt bort for mangel af græs, da er hand icke den Eeniste der maae giöre det samme; thi det er nesten de fleeste steder saaledes paa Island, at folck lade drive deres Qvæg Langt bort fra Deris Huse, fordi at græsgangen falder der Langt bedre end nær ved Huusene. Jeg troer ingenlunde, at Bispen taler i Prestens faveur, fordi at hand er hans vært og Logerer hos hannem, men som ieg aldrig tilform haver hört tale herom, at Præsten derover skulde have bes- cværget sig, formeener ieg, at hand rettere burde haft andraget den- ne sag, eller i det mindste, ligesaa vel for mig, som for Bispen, og det förend Landstinget holdtes, eller idet mindste paa Landstinget, paa det, at ieg kunde have indhændtet alle Betienteres, og heele for8amlingens Erklæring, herover, hvorfore det er min allerunder- danigste betænckning, at det er bæst, at det som for saa mange Hundrede Aar, er givet til Landstingets almindelige nötte, forbliver til betienternis brug, og at der intet innoveris, som kand Præjudi- cere, det almindelige beste, for een Particulier Privat Interesse, mens at de Kongl. Betientere, maatte benötte sig af det andordnede stæd til græsgang for deiis Hæste, og til at sette deris Telte og boede paa, og deraf være Herre og Eyere, naar de Dennem paa Aldtingets Grund og egen bekostning have ladet opsadt. Kiobenhavn j. H. Lafrentz. d. 19de November 1736.
Page 1
Page 2
Page 3
Page 4
Page 5
Page 6
Page 7
Page 8
Page 9
Page 10
Page 11
Page 12
Page 13
Page 14
Page 15
Page 16
Page 17
Page 18
Page 19
Page 20
Page 21
Page 22
Page 23
Page 24
Page 25
Page 26
Page 27
Page 28
Page 29
Page 30
Page 31
Page 32
Page 33
Page 34
Page 35
Page 36
Page 37
Page 38
Page 39
Page 40
Page 41
Page 42
Page 43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
Page 49
Page 50
Page 51
Page 52
Page 53
Page 54
Page 55
Page 56
Page 57
Page 58
Page 59
Page 60
Page 61
Page 62
Page 63
Page 64
Page 65
Page 66
Page 67
Page 68
Page 69
Page 70
Page 71
Page 72
Page 73
Page 74
Page 75
Page 76
Page 77
Page 78
Page 79
Page 80
Page 81
Page 82
Page 83
Page 84
Page 85
Page 86
Page 87
Page 88
Page 89
Page 90
Page 91
Page 92
Page 93
Page 94
Page 95
Page 96
Page 97
Page 98
Page 99
Page 100
Page 101
Page 102
Page 103
Page 104
Page 105
Page 106
Page 107
Page 108
Page 109
Page 110
Page 111
Page 112
Page 113
Page 114
Page 115
Page 116

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.