Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1921, Qupperneq 98

98
Campere i Baadan et Tælt, som hand og Præsten Prætenderer, at
de Kongl. Betientere, skulde bruge, og derudi Logere, skrive og
have sine skrifter, og brevskabe, skulde hand formodentlig befinde,
at det er icke for magelighed, men höyt fornöden, at betienterne,
have giort sig boeder, som dog kun bestaar af noget Jord, og Steen
opkast[et] nogen alen i hoyden, og een Circum ference lidet större
een (sic!) at dér kand staae een Seng, et bord og een stoel udi.
De som bruge Disse boede ere, Amtmanden, Laugmændene Land-
fogden, Landstingskriveren, alle Syselmænd, og Kongl. Betientere,
som höyligen ere foraarsagede, for ovenbemelte aarsag at betiene
sig af slige boeder, af hviche de sidste komme til Landstinget, een-
deel for at sidde i Oberretten, eendeel for at betale Hans Mayts
restancer, og afgifter til Landfogden, hvor af nogle have 30. 40., 60.
Ja. 70ds miil at Reise, til Landstinget, og ligesaa Langt tilbage, og
imidlertid de opholde sig paa Landstinget behove et stæd, hvor de
kand nogenledes, dog knap nock være i sickerhed, for Regn og
Kuld, og at Stormvinde icke skal emportere Deres Tælte. Endelig
hvad sig den post betragter, at Presten maae lade drive sit Qvæg
Langt bort for mangel af græs, da er hand icke den Eeniste der
maae giöre det samme; thi det er nesten de fleeste steder saaledes
paa Island, at folck lade drive deres Qvæg Langt bort fra Deris
Huse, fordi at græsgangen falder der Langt bedre end nær ved
Huusene.
Jeg troer ingenlunde, at Bispen taler i Prestens faveur, fordi at
hand er hans vært og Logerer hos hannem, men som ieg aldrig
tilform haver hört tale herom, at Præsten derover skulde have bes-
cværget sig, formeener ieg, at hand rettere burde haft andraget den-
ne sag, eller i det mindste, ligesaa vel for mig, som for Bispen, og
det förend Landstinget holdtes, eller idet mindste paa Landstinget,
paa det, at ieg kunde have indhændtet alle Betienteres, og heele
for8amlingens Erklæring, herover, hvorfore det er min allerunder-
danigste betænckning, at det er bæst, at det som for saa mange
Hundrede Aar, er givet til Landstingets almindelige nötte, forbliver
til betienternis brug, og at der intet innoveris, som kand Præjudi-
cere, det almindelige beste, for een Particulier Privat Interesse,
mens at de Kongl. Betientere, maatte benötte sig af det andordnede
stæd til græsgang for deiis Hæste, og til at sette deris Telte og
boede paa, og deraf være Herre og Eyere, naar de Dennem paa
Aldtingets Grund og egen bekostning have ladet opsadt.
Kiobenhavn j. H. Lafrentz.
d. 19de November
1736.