Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Årgang

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Side 146

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Side 146
150 ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS ere behagelige Bekjendtgjorelse for fornævnte Schagfjord og Arnesen: at, da Sundheds-Collegiet ikke kjender ommeldte Lægebog, kan det ikke be- stemt yttre sig om dens Værd; men ligesom Man ved Eftersyn af de Collegi- et i Copie sendte Recepter, intet har fundet imod disse in specie at erindre, saaledes formener Man og, at der ei kan være noget imod, at Bogen i det hele udgives i Trykken, eftersom Hr. Landphysicus, ved at gjennemgaae den, har fundet den passende og nyttig“. „Hvilken Sundheds-Collegiets Skrivelse hermed gives Dem til behagelig Efterretning og Afbenyttelse. Næs, den 26de juni 1829.“ Denne Anvisning for „Heiðruðu landsmenn“ giver med sine 244 sider i oktavformat en udmærket populær vejledning for almuen — sáledes som Johann Clemens Tode6 i Danmark i sine Sundhedsskrifter i 1800-tallets Begyndelse og J.A.Unzer7 fra Hamburg — Struensee‘s kollega — havde gjort det i midten af 1700-tallet. Men havde det kgl. danske Sundheds - Collegium her vist sig fra sin hjælpsomme side, kan det ogsá være rimeligt at gá en tre hundrede ár tilbage og kaste et blik pá islændingenes tidligere forbindelser med Kobenhavns Universitet. Medvirkende til islandske studenters ophold ved Kobenhavns Universitet var deres muligheder for iflg. kongebreve af 1569 og 1579 at opná kommuni- tet og senere bolig pá Regensen og Borchs kollegium.8 At okonomien i de nævnte árhundreder — trods monopolhandelens okonomiske misbrug af Island — ikke stedse har været sá sorgelig som det ofte fremstilles, fremgár ganske godt af et arbejde om „Forsyning — selvforsyning“ af Holger Rasmussen i festskriftet til Kristján Eldjárn fra 19769. Da jeg har tænkt mig nærmest at belyse den medicinske viden i det 15.-18. árhundrede, skal jeg ikke komme nærmere ind pá de Arnamagnæanske manuskripter (655 XXX, 4“, 187,8™, 194,8™, 434a, 12mo) og Royal Irish Acad. 23 D 43, som Jón Steffensen pá vanlig lærd vis har diskuteret10 — og heller ikke Hrafn Sveinbjarnarsons eller Henrik Harpestrængs betydning for islandsk lægekunst. Men ellers má vi hen til slutningen af 1500-tallet, hvor der sker noget ved Kobenhavns Universitet, samtidig med at tyske bartskærere (Fabian Becker, Henrik Gerkens, Hans Berendt, Tonnis og Henrik) udover lægevirksomhed i Island11, mens skolemesteren i Skálholt (senere præst i Helgafell og Bjarnarhöfn) Kristján Villatsson12 (+ 1599) omtales som den „bedste bartskærer i landet“. Han har forfattet en lægebog, bevaret i manuskript. Omkring 1600 og senere er der fortsat præster som Oddur Oddsson13 (1565-1649) pá Reynivellir (hvis hándskrevne lægebog om urter og græsser fortsat eksisterer) og Páll Björnsson14 (1621-1706) i Selárdalur, der
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.