Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Ukioqatigiit

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Qupperneq 151

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Qupperneq 151
ISLANDSKE MEDICINSKE STUDIER 155 chirurgicum. Criiger har ogsá studeret i Paris, bl.a. hos Winslow og de sted- lige obstetrikere, og er en dynamisk lærer — samt værdig modstander overfor universitetets pá daværende tidspunkt noget tilbagetrukne medicinere: Georg Frank de Frankenau (1669-1732) og Georg Detharding (1671-1747)47. Criiger har til gengæld i Georg Heuermann48 (1723-68) en fortræffelig medhjælp ved undervisning báde i anatomi og kirurgi, men særligt i fysiologi. Frankenau har 1715 været præceptor for Jón Steinsson (Bergmann)49 (1696-1719) under dennes lægestudium i Kobenhavn. Jón var student fra Hólar og blev horer dér 1713-14. 1714-15 er Jón i Norge og efter yderligere studier i Kobenhavn praktiserer han — uden at tage eksamen — lægekunst i Hólar fra forældrehjemmet. Et efterladt lægebogsmanuskript — han dor jo ung — findes i Reykjavik (Í.B. 386, 8V0). Men nu dukker den lægeskikkelse op, der fra 1700-tallets midte skulle komme til at udvirke en virkelig fremkomst af lægevidenskaben i Island: Bjarni Pálsson50 (17 1 9-79). For hans uddannelse og virke kommer særligt Heuermann og Johannes Buchwalds son Balthazar Johannes de Buchwald til at spille en rolle, men ogsá professorerne Christen Lodberg Friis (1699-1773) Christian Friis Rottboll (1727-97) og C.G. Kratzenstein (1723-95). Om Buchwald's undervisning er det blevet sagt at den „ikke er af den vigtighed, at der ved noget nyt af Importance er bragt for lyset, men mesten en samling af andre lærde mænds skrifter, som vel kan have sin nytte for barberer geseller, der ikke selv forstár det latinske sprog, men for studiosus medicinae, som selv kan eftersoge fontes og forstaar sproget, er den ikke af nogen betydenhed11.. Buchwald jr.51 var 1720 blevet dr. med pá en afhandling: ,,De morbo comit- iali“ og rejste derefter udenlands, hvor han studerede i Holland særligt over obstetrikkens kunst. 1722-25 praktiserede han i Kobenhavn, 1725-39 var han provincialmedicus pá Lolland og Falster, for fra 1739-63 at efterfolge faderen som medicinsk professor. Allerede 1725 publicerede han „Nye Jorde = Moder Skole“ nærmest et plagiat af den svenske læge J. von Hoorns „Siphra og Pua, 2. udg. 1719“. Ti ár senere blev Buchwald‘s „Nye Jorde - Moder Skole“ genoptrykt og den blev oversat og tryktes i Hólar under titlen: „Sá nyi yfersetukvenna Skoole edur Stutt underviisun Umm yfersetu kvenna Konstena“ (1749, 8vo) — oversat af séra Vigfús Jónsson52. Forst 1789 fár Island en bedre jordemoderbog, Matthias Saxtorph's53 (1740-1800): „Stutt Ágrip af Yfirsetu - qvenna frædum ...“ oversat og foroget af Jón Sveinsson (Kaupmannahöfn 1789, 8V0; ny udgave 1828). 1740 havde Buchwald dog ogsá skrevet en „Anatomiæ Systema“, 1743 om „Historia monstri gemelli“ og 1754 en bedommelse af Bjarni Pálssons og medstudenten Eggert Ólafsson‘s indsendte materialer fra deres Islandsrejse.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.