Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 26

— 26 —
Skibsfører Ole Neesø fra Tromsø til Fiskeridrift og Indførsel af
Moskusokser paa visse Betingelser. Uagtet disse var meget
lempelige, kunde Vedkommende dog ikke opfylde dem, og
Sagen forfaldt.
I en Skrivelse fra det islandske Ministerium af u/e 1906
hedder det blandt andet, at da det synes at fremgaa af Erklæ-
ringerne, at Overførelsen til Island af Moskusokser nærmest
synes at have en mere almindelig videnskabelig Interesse, i det
mindste foreløbig, saa kan man ikke finde Anledning til, at
Omkostningerne afholdes af Island. — Denne Indvending er
efter min Mening rigtig, og da det i Slutningen af det ministe-
rielle Aktstykke videre hedder, at hvis Midlerne kunde skaffes
andetsteds fra, var man forvisset om, at de islandske Myndig-
heder, i det mindste ved Fredningsbestemmelser, vilde yde deres
Bistand til, at denne Dyreform fik et Fristed i Landet; det maa
saaledes indrømmes, at den daværende islandske Minister viste
sig velvillig og havde fuld Forstaaelse af Sagen.
Som bekendt kom der nu en Række, i økonomisk Hen-
seende daarlige Aar, og jeg blev da fra forskellige Sider op-
fordret til at stille Sagen i Bero, til bedre Tider kom. Jeg
havde dog forinden fattet den Plan, ogsaa at søge Dyrene over-
ført til den vestlige Del af Grønland. Her er Plads nok, og det
har den Fordel, at Dyrenes Fristed udvides, saaledes at deres
Eksistensbetingelse yderligere sikres, og desuden findes her et
passende Klima.
Om denne sidste Plan talte jeg med forskellige, blandt andre
med fhv. Kolonibestyrer, Justitsraad R. Miiller og med Mylius-
Erichsen. Med denne sidste havde jeg, foruden mundtlig, ogsaa
skriftlig Forhandling, hvilken endnu, tilligemed det Forslag,
som jeg den Gang udarbejdede, er i min Besiddelse. Dette
nævnes her, da Herr Miiller helt nylig har holdt et Foredrag,
hvori han slog til Lyd for Overflytning af disse Dyr til Vest-
grønland.
Denne Plan blev dog ikke publiceret, men henlagt fore-
løbig. Aarsagen hertil var dels, at, som ovenfor nævnt, de
daarlige Aar kom, og dels at der paa anden Haand blev mig
meddelt, at en daværende, højere stillet Embedsmand i den
grønlandske Styrelse havde udtalt Tvivl om Planens Realisation
begrundet paa, at han ansaa det tor tvivlsomt at faa Grøn-
lænderne til at respektere Fredningsbestemmelserne for Dyrene.
Jeg er dog i de sidste Aar kommet til den Tro, at dette ikke
har noget paa sig. En skønne Dag bliver det mulig nødvendigt
at udstede Fredningsbestemmelser baade for Rensdyr og Edder-
fugle.
Jeg har i ovenstaaende søgt at give en Fremstilling af,
hvorledes Sagen i Aarenes Løb har udviklet sig, og jeg mener
af forskellige Grunde, at Sagen nu bør søges ført igennem. —