Atlanten - 01.01.1915, Page 341

— 342
paa Vejen til Fremskridt, og vi maa gøre det samme, gennem
personlig Ledelse at vise det store Barn den rigtige Vej, og
holde ham under Tugt og Disciplin, til han har lært at staa
paa egne Ben med Forstaaelsen af, at der er noget, der hedder
Ansvar og Forpligtelse. But it is a long long way to Tippe-
rary, og naar jeg tænker paa alle de Forhindringer, der vil
taarne sig op, kan jeg blive noget tvivlende overfor det endelige
heldige Resultat.
Det faar være vor Trøst, at Opgaven har opdragende Ind-
flydelse paa os selv. Har vi at gøre med Negeren, maa vi
passe paa aldrig at lyve for ham, da vi ellers ikke kan ud-
rydde hans Løgnagtighed, vi maa aldrig skuffe hans Tillid eller
bryde et givet Løfte, selv om det drejer sig om Bagateller;
hvorledes kan vi ellers bebrejde ham hans Upaalidelighed?
Altid skal vi være aaben og ærlig i vor Færd, for at vise ham
det forkastelige ved Forstillelse, og aldrig i hans Paasyn vise
Trods eller Stædighed.
At faa Bugt med Dovenskaben bliver den værste Opgave;
Foregangsmand ved Arhejdet kan vi ikke være, og her kommer
der en anden hæmmende Faktor til: fra ældre Tid anses dette
for at være nedværdigende.
Arbejdet med Hakken, »The work with the hoe«, havde
været Slavens, og blev set ned paa af Bynegeren, og 'jeg har
selv haft det pudsige Tilfælde, at da jeg en Dag arbejdede i
min Have med den foragtede Hakke, bad min Karl mig holde
op eller i det mindste sørge for, at Porten blev holdt lukket,
saa ingen fik det at se. »It is no work for a white man«,
som han udtrykte sig.
Jeg har omtalt den heldige Indflydelse, de engelske Fami-
lier havde paa deres Arbejdere, og at der endnu var noget til-
bage af denne i 1878. Hvorledes den stod sin Prøve — til Dels
— paa en Ejendom, der ejedes af en dansk Mand H., vil jeg
anføre her. Forholdet mellem Arbejder og Arbejdsgiver havde
altid været det bedst mulige; der var Orden og Disciplin paa
Plantagen og Negrene vidste, at de med fuld Tryghed kunde
stole paa en »fair« Behandling i alle Forhold. Fruen paa Ejen-
dommen var en ualmindelig sympatetisk Personlighed, der ved-
ligeholdt den gode gamle Tradition overfor Arbejderne.
Det var den 2. Oktober om Aftenen. I Christianssted havde
Dagen været meget urolig, de vildeste Rygter om, hvad der i