Atlanten - 01.01.1915, Blaðsíða 634

— 635 —
bevillingslove. Idet Finansministeren forelagde disse Lovforslag,
gav han en kort Oversigt over Landets finansielle Stilling i det
sidste Aar. Indtægterne beløb sig til 3,237,051 Kr. eller 1,132,952
højere end heregnet. Denne Forhøjelse skyldes mest Prisfor-
højelsestolden (524,484 Ivr.), Udførselsafgiften (92,229 Kr.), To-
baks-, Kaffe- og Sukkertold samt Indtægt af Telegrafvæsenet
(164,023 Ivr.). Udgifterne var 2,938,274 Kr. eller 690,190 Kr.
højere end beregnet, der væsentlig skyldes Bevillinger paa sær-
skilte Love. Overskudet 1914—16 beregnede Ministeren til
616,000 Kr., men derfra maa tages Dyrtidsunderstøttelse og Ud-
gifterne paa Tillægsbevillingslovene, saa hvis de bliver vedtaget,
vil der blive 36,000 Kr. Underskud.
Af de andre Regeringsforslag kan nævnes: om Ulykkesfor-
sikring for Søfolk, om Sygekasser, om Dyrtidsunderstøttelse til
Embedsmænd o. s. v.
Ogsaa de enkelte Altingsmænd synes nu som sædvanlig
rigelig at ville benytte det private Initiativ, og der foreligger alle-
rede nu c. 35 private Lovforslag og Tingsbeslutninger.
Foruden de faste Udvalg — Arbejdsudvalgene og de syv
Udvalg for de særskilte Sager — er der oprettet Velfærdsudvalg
(bjargråSanefnd) for at overveje Krigsforhold og Farer og frem-
lægge Sikkerhedsforslag, og et Udvalg, der skal overveje, »hvor-
ledes Landet hurtigst muligt kan faa sin Suverænitet anerkendt«.
I det sidder Altingsmænd af alle Partier. Partidelingen er nu
den samme som før, Hjemmestyrepartiet størst.
U-baadkrigens Virkninger. Da Island, som bekendt,
langt fra producerer selv, hvad det behøver, og derfor for en
stor Del er afhængig af den udenlandske Indførsel, er det
øjensynligt, at Efterretningerne om en endnu kraftigere U-haad-
krig end tidligere, var de farligste og mest truende, man kunde
faa. Og det kan maaske endog siges, at indtil dens Udbrud
har Island sluppet forholdsvis udmærket ud af Krigens tryk-
kende Virkninger, maaske bedst af alle Europas Lande, men
begynder først derefter alvorlig at føle dens Farer, og se Himlen
mørknes af dens Skyer. Islands Skibsfart har da ogsaa, især
i den sidste Tid, faaet den mindelig al mærke, Virkningerne af
Skibsfartens Knæk breder sig vidt om og ligesom lamslaar hele
Forretningslivet, skønt det aldrig er kommet til saa alvorlige
Farer, som man i Ængstelsens Øjeblikke har ventet. Som
oftest har det lysnet noget midt i Mørket.